Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Joachim Godske - Moltke, Otto Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik Kammerherrenøglen, og faa Maaneder efter
(17. Marts 1768) udnævntes han, saa ung han
var, til Deputeret i Søetatens
Generalkommissariatskollegium. Lige saa lidt som Faderen vilde
han indlade sig med Struensee og hans Venner
og forlod Statstjenesten April 1771. Efter
Struensee’s Fald overtog han igen sit
Embede (20. Januar 1772), og Juli s. A. blev
han Deputeret i Finanskollegiets danske Kammer,
Direktør for Øresunds Toldkammer og Medlem af
Overskattedirektionen, avancerede det følgende Aar (14.
Jan.) til Stillingen som 1. Deputeret i
Generaltoldkammeret og 2. Deputeret i Finanskollegiet,
Kommercekollegiet og Bjergværksdirektoriet,
blev 9. Decbr 1776 1. Deputeret i
Finanskollegiet og Rentekammeret og var ved Siden heraf
Medlem af Generalvejkommissionen og Chef for
det kgl. Bibliotek. Slutstenen paa hans
glimrende Karriere blev hans Udnævnelse til
Statsminister (23. Apr. 1781). Staten lagde altsaa
stærkt Beslag paa hans Kræfter, men han fulgte
villig dens Kald og udfyldte sine mange Stillinger
paa en højst anerkendelsesværdig Maade,
hvad Kongen lønnede ved at give ham
Gehejmeraadstitelen, Dannebrogsordenen (1773)
og det blaa Baand (1783). M. var nemlig en
særdeles dygtig og samvittighedsfuld
Embedsmand, paalidelig og retsindig i al sin Færd,
taktfuld og rolig i sin Optræden, hvorfor han
var meget afholdt baade af sine Kolleger og i
videre Kredse, om end hans Forsigtighed og
udpræget konservative Tænkemaade i enkelte
Retninger kunde gøre hans Horisont noget
snæver. Dette gælder navnlig om hans Forhold til
Datidens store Opgave, Landboreformerne. Han
ønskede vel ligesom Faderen en agrarisk
Lovgivning, der ved at bortrydde alle Hindringer
for en hensigtsmæssig Udnyttelse af Jorden
kunde skaffe Landmændene, baade store og
smaa, de bedst mulige økonomiske Vilkaar, og
som Chef for Rentekammeret havde han
Hovedæren for Frd. af 23. Apr. 1781 om
Fællesskabets Ophævelse; men en vidtgaaende social
Reform, som Bondefrihedens Talsmænd ønskede
den, ansaa han for skadelig, ja han mente
ligesom Guldberg og Schack-Rathlau, at den vilde
føre til Samfundets Ruin. Han vilde derfor
heller ikke have passet ind mellem de ny Mænd,
der efter den saakaldte Guldberg’ske Periodes
Ophør tog Statsstyrelsen i deres Haand, og
efter at han i April 1784 havde faaet sin Afsked,
levede han som Privatmand i mange Aar, men
at det varede næsten 30 Aar, inden han igen
traadte ind i Statstjenesten, skyldes en
besynderlig Uvillie, Kronprinsen nærede mod ham,
en Stemning, der meget langsomt fortog sig.
M. var altsaa nu henvist til at søge Anvendelse
for sin Arbejdskraft i Styrelsen af sine Godser,
mellem hvilke ogsaa Bregentved (der efter
Faderens Bestemmelse skulde tilfalde ham) efter
1792 befandt sig. M. var en fortrinlig Godsbestyrer
og ejede en betydelig Formue, der satte
ham i Stand til med rund Haand at yde Hjælp,
hvor man paakaldte hans store Godgørenhed,
om hvilken ogsaa hans Testamente vidner ved
de mange Legater, han har stiftet. Ogsaa
Videnskaberne havde i ham en god Støtte; sin
Faders naturhistoriske Samling skænkede han
til Univ. og forøgede den stadig, ligesom han gav
en betydelig Sum til Universitetsbiblioteket til
Indkøb af naturhistoriske Værker. Imidlertid,
hvor rigelig en Anvendelse han end fandt for
sin Tid som Privatmand, et Savn var det dog
for hans at være udelukket fra offentlig
Virksomhed; men sine Ønsker i denne Retning fik
han først opfyldte i det for Danmark saa
skæbnesvangre Aar 1813, da Frederik VI, der
efterhaanden havde opgivet sin afvisende
Holdning lige over for ham, søgte hans Raad og
Bistand. Han var da mellem de Tillidsmænd, der
skulde raadslaa om Muligheden af at finde en
Udvej til at undgaa Tabet af Norge, og efter
at han 7. Decbr 1813 atter var blevet Statsminister,
fik han stor Indflydelse i Statsraadet, da
det efter Kiel-Freden paa ny genoptog sin
Virksomhed. Med sin vante Kraft og Dygtighed
arbejdede han med Held paa at skabe et solidt
Grundlag for en Ordning af de forvirrede
Pengeforhold og vilde sikkert ogsaa i andre
Retninger til Gavn for Staten have hævdet sin Stilling
som Leder, hvis ikke Døden alt 1818 havde
bortkaldt ham. (Litt.: B. Thorlacius,
»Mindetale ved Univ.’s Sørgefest over J. G. M.«
[»Dansk Minerva«, VIII, Kbhvn 1819]; J. P.
Mynster, »Meddelelser af mit Levnet«
[Kbhvn 1854]; Bobé, Graae og West,
»Danske Len« [Kbhvn 1916]).
(C. F.). C. A. T.
 |
| J. G. Moltke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
