Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Carl - Moltke, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kræfter til Raadighed som Præsident for den
Fællesregering for Hertugdømmerne, der
udnævntes i Henhold til Malmö-Konventionen 1848.
Imidlertid blev han saavel ved den holstenske
Befolknings som ved den provisoriske
Regerings fjendtlige Holdning hindret i at tiltræde
sit Embede og maatte nøjes med Præsidiet for
»Immediatkommissionen« i Sønderborg, hvis
Befalinger kun adlødes i en ringe Del af
Slesvig. Juli 1851 indtraadte han som Følge af den
paabegyndte Pression fra de østlige Stormagters
Side i Ministeriet som Minister uden
Portefeuille i St f. Clausen, men udtraadte i Oktbr
s. A. tillige med Reedtz, da han ikke kunde
sætte igennem, at Regeringen bøjede sig for
Stormagternes Fordring om Indkaldelse af
Hertugdømmernes Stænderforsamlinger til
Medvirkning ved Forfatningsspørgsmaalets
Ordning. Under de Forhandlinger med de tyske
Stormagter, som gik forud for Dannelsen af
Ministeriet af 27. Jan. 1852, udtalte Magterne
udtrykkelig deres Ønske om, at M. og
Reventlov Criminil optoges i Regeringen som Ministre
for Hertugdømmerne, og dette skete ogsaa. M.
overtog Styrelsen af Slesvig og optraadte her
strengt mod, hvad der i hans Øjne var
statsopløsende Tendenser, enten disse saa udgik fra
Slesvig-Holstenere ell. Ejder-Danske. Saaledes
forbød han »Dagbladet« og »Fædrelandet«
saavel som de slesvig-holstenske Presseorganer, og
hverken Forsamlings-, Forenings- ell.
Petitionsfrihed tolereredes. Paa Affattelsen af
Forfatningslovene for Hertugdømmerne øvede han
stor Indflydelse, og det skyldtes væsentlig ham,
naar de baade blev saa ensartede, som
Tilfældet var, og desuden fjernede sig saa stærkt
fra de i Kongeriget gældende demokratiske
Forfatninggrundsætninger. Mod Slesvigholstenismen
og Oprøret 1848 udtalte han i en
Skrivelse til Kommissarius ved de slesvigske
Stænder sin skarpeste Fordørnmelsesdom, medens
han uændret opretholdt de saa stærkt anfægtede
Tillisch’ske Sprogreskripter. M. aftraadte tillige
med det øvrige Ørsted’ske Ministerium Decbr
1854 og var, skønt der siden skete Henvendelse
til ham om at overtage Ministeriet for Holsten,
ikke at bevæge til at modtage nogen
Portefeuille under Frederik VII’s Regering. Først da
Ministeriet Monrad 11. Juli 1864 maatte
fratræde, og den nationalliberale Æra dermed var
til Ende, indtraadte han paa ny i Regeringen
som Minister uden Portefeuille under sin gamle
Chef Bluhme. Sygdom havde dog nu nedbrudt
M.’s Kraft, og allerede 5. Juli 1805 traadte han
tilbage.
N. N.
Moltke, Frederik, dansk Statsminister,
f. 18. Jan. 1754 i Odense, d. 4. Juli 1836 paa
Vallø, var yngste Søn af Generalløjtnant Joh.
Georg M., en Broder til ovenn. A. G. M. Tidlig
faderløs (1764) fik han af sin tyskfødte Moder
en god Opdragelse i dansk Aand; mellem hans
Lærere var i nogle Aar Johannes Ewald, hvad
der blev af stor Bet. for M., der med sin
letvakte Modtagelighed for Poesi blev stærkt
paavirket af Digteren, hvem han elskede og
beundrede; herved fæstnedes hos ham den
Kærlighed til Digtekunsten og den varme Interesse
for Litteratur og Kunst overhovedet, der blev
et Særkende for ham hele Livet igennem. Efter
at være bleven Student blev han, der tillige
var Løjtnant i Rytteriet, 1773 Kammerjunker
hos Enkedronning Juliane Marie og tog 1775
jur. Embedseksamen. Under sin Tjeneste ved
Hoffet paa Fredensborg kom han gennem sin
Søster, Ejerinden af Krogerup, i Forbindelse
med Ewald, der da boede i det nærliggende
Søbækshus, og hjalp ivrig med til, at den syge
Digter kom tilbage til Kbhvn og kom til at leve under
Forhold, der gjorde hans sidste Aar
nogenlunde lykkelige. Ewald’s berømte Ode
»Til min Moltke« er et smukt
Vidnesbyrd om, hvor højt han skattede sin unge
Ven. 1781 forlod han Hoftjenesten og blev
udnævnt til Amtmand over Bratsbergs Amt i
Norge. 1788 blev han Stiftamtmand i
Kristiansands Stift, hvorfra han (1789) forflyttedes til
Kria som Stiftamtmand over Akershus Stift.
I Løbet af faa Aar havde han saaledes naaet
Norges højeste civile Embedspost, dels ganske vist ved
Hjælp af sine gode Familieforbindelser, men
dels ogsaa ved sin egen Dygtighed og
Samvittighedsfuldhed, der ikke mindst viste sig ved hans
Agtpaagivenhed over for Gustav III’s
formentlige Anslag mod Norge. Opholdet her, der i alt
varede i 14 Aar, falder sammen med M.’s
kraftigste Manddomsaar, i hvilke hans Karakters
Ejendommeligheder udvikler sig og giver hans
Personlighed det Præg, den beholdt til det
sidste. Han, der efter sit eget Udsagn var »lidt«
af en Entusiast, var et Temperamentsmenneske,
der let og hurtig blev henreven til
Begejstring for Tidens Idealer, som han med sin
betydelige Intelligens indgaaende beskæftigede
sig med gennem en udstrakt Læsning; det blev
da Genstand for hans ivrige Bestræbelse at
virkeliggøre Oplysningstidens Ideer til Nytte
for sine Medmennesker, for saa vidt de ikke
stødte an mod hans konservative Tænkemaade;
thi med alt sit Frisind var M. Enevældens
trofaste Mand, hvad der viser sig ikke blot i hans
formelige Forgudelse af Frederik VI, men
ogsaa i hans alt for store Ængstelse over for de
norske »revolutionære«’s Adfærd. Trods dette
og uagtet han i sin Optræden aldrig undlod at
minde om, at han var Adelsmand, gjorde hans
humane, fordomsfri Virksomhed ham i høj Grad
afholdt af Befolkningen. Ogsaa i Selskabslivet
var han højt skattet; i høje Toner prises hans
uimodstaaelige Elskværdighed, sprudlende
Livfuldhed, glimrende Konversation, skarpe
Vid, Lune og overlegne Kløgt; helst omgikkes
han Videnskabsmænd og Forfattere, hvis
 |
| F. Moltke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
