Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moldau - Moldau - Moldautein - Moldava - Moldavit - Molde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte Fanariotherredømmet, idet det nu
blev Skik, at Fyrsten i M. (nu sædvanlig kaldet
Hospodar ɔ: Herre) toges bl. Fanarioterne ɔ:
de gr. Embedsmænd i tyrk. Tjeneste. Dette
Herredømme bragte M. saavel som Valakiet til
fuldstændigt Forfald. Medens Polen hidtil
havde været M.’s ubehageligste Fjende, begyndte
nu Russerne at gribe ind i Landets Skæbne,
hvilket førte til Bukovinas Afstaaelse til
Østerrig (1775) og Bessarabiens til Rusland (1812).
Da Alexander Ypsilanti (1821) gjorde Opstand
og faldt ind i M., tabte Sultanen Tilliden til
Fanarioterne og anerkendte (1822) den indfødte
Johan Sturdza som Fyrste. Efter Freden i
Adrianopel (1829) var det dog faktisk Rusland,
der regerede i M., og da Fyrsten var et
villigt Redskab for de reaktionære, russ. Agenter,
udbrød en Revolution Apr. 1848. En russ. Hær
besatte M., medens en tyrk. besatte Valakiet.
Mange Rumænere maatte forlade Landet, og
ved Forliget i Balta-Liman (1849) genindførtes
de gamle Tilstande. Den ny Fyrste, Gregor
Ghika, var dog en patriotisk Mand, der tog
flere fornuftige Forholdsregler. Saa udbrød
Krim-Krigen, og M. besattes af russ. Tropper
(1853), hvorefter fulgte østerr. (1854—57). Ved
Paris-Freden (1856) erklæredes M. og Valakiet
for uafhængige, og Stormagterne garanterede
deres Neutralitet. Denne gunstige Stilling
forstod Rumænerne at benytte og bragte
Fyrstendømmernes Forbindelse i Stand (se
Rumænien).
(H. P. S.). N. H. J.
Moldau [↱målda^u] (tschk. Vltava), Böhmens
Hovedflod, opstaar i Böhmerwald af to
Kildefloder, af hvilke Varme M. udspringer i en
Højde af 1179 m neden for Schwarzer Berg og
Kwildagebirge og efter et 30 km langt Løb
forener sig med den fra Tafelberg (1107 m),
hinsides den bayerske Grænse kommende Kolde M.
M. strømmer først mod SØ. i Retning af Donau,
drejer ved Hohenfurth mod N. gennem den 1
km lange Passnævring, Teufelsmauer, og
udmunder i Elben efter et Løb paa 452 km og
efter at have passeret Krumau (509 m),
Budweis (384 m), Moldaustein (356 m) og Prag
(187 m). Medens M. ved Prag har en Bredde af
270 m, har den ved sin Udmunding lige over
for Melnik kun en Bredde af 136 m, men er
dog bredere og fører næsten dobbelt saa meget
Vand som Elben. M. er sejlbar fra Budweis, fra
Prag for Dampskibe. M. tjener som Transportvej
særlig for Træ, Korn og Kul, men skønt
den stadig underkastes Regulering, er den i
denne Henseende gaaet tilbage siden 1884. Dens
Hovedbifloder er Malsch, Luschnitz, Wottawa,
Sazawa og Beraun.
N. H. J.
Moldautein [↱målda^uta^in] (tschk. Tyn nad
Vltavou), By i det sydlige Böhmen ved
Moldau nær Indløbet af Luschnitz i denne Flod.
M. er Sæde for en Distriktsret og har et
Ærkebiskoppen tilhørende Slot samt Træ- og
Kornhandel, Skibsbyggeri, Ølbryggeri og Fiskeri.
C. 3000 Indb.
N. H. J.
Moldava, Biflod til Sereth i Rumænien,
Moldau, udspringer paa Karpatherne i Bukovina og
udmunder neden for Roman.
N. H. J.
Moldavit, en ejendommelig og højst
gaadefuld Dannelse, bestaaende af for det meste
linseformede Legemer af 2—3 cm’s Størrelse med
en karakteristisk, ujævn, rynket og ligesom
delvis opløst Overflade. Udvendig er Farven
sortagtig, men indvendig klar, grønlig;
Sammensætningen er nærmest som Obsidian, men
mere kiselsyrerig. Forekomsten er visse Egne
af det sydlige Böhmen og Mähren, men
lignende Dannelser er ogsaa fundne spredte over
nogle af Sundaøerne (Billitonit) og enkelte Dele
af Australien (Australit). Man har forsøgt at
forklare Oprindelsen af M. paa mange forsk.
Maader; i ældre Tider troede man nærmest, at
den var en Slags vulkansk Glas (Obsidian), men
de fleste Egenskaber stemmer ikke hermed og
endnu mindre Forekomsterne, der ikke staar i
Forbindelse med nogen Vulkan. En anden
Teori var, at M. skulde være Rester af en
tidligere Glasindustri, men bortset fra, at man
næppe nogensinde vilde finde paa at lave Glas
af en saa tungtsmeltelig Blanding, passer de
sidstnævnte Forekomster absolut ikke dermed.
Dernæst har man villet forklare M. som
fremkommet som en Slags Udskillelse i Jordbunden,
men i nyere Tider hylder de allerfleste sikkert
den Teori, at det er Meteorer, hvad meget godt
kan passe med Forekomstmaaderne. M.
opsamles i store Mængder og benyttes som
Smykkesten, men den er dog hverken i Besiddelse af
særlig stor Glans ell. Haardhed, ligesom den
uden nærmere Undersøgelse næppe kan
kendes fra almindeligt grønt Flaskeglas.
O. B. B.
Molde, Købstad i Møre Fylke paa Nordsiden
af M. Fjorden under 62° 44′ n. Br. (1921) 2837
Indb. M., som siden 1858 udgør et Præstegjæld
og Sogn, fik Købstadsret 1742. Den er ældre end
sine Nabobyer Aalesund og Kristiansund, men
overgaas af disse i Folkemængde og Handel.
M. er i fremtrædende Grad en Embedsby, dertil
skikket p. Gr. a. sin centrale Beliggenhed midt i
Fylket. Saavel Fylkesmanden, som de højere militære
Chefer, deriblandt Regimentschefen for Söndmör
Infanteriregiment Nr 11, har sin Bolig i M.
Mest bekendt er M. for sin vakre Beliggenhed.
Udsigten fra M. over Fjorden med
dens mange skovklædte Øer og med en Krans
af de mægtige Romsdals- og Søndmørfjelde til
Baggrund regnes for en af Norges vakreste og
mest tiltalende Udsigter. I M. samles derfor
hvert Aar i Sommermaanederne en Mængde
Turister fra mange forsk. Lande. M. er
uregelmæssig bebygget, men en ny Reguleringsplan er
vedtaget. Af industrielle Anlæg mærkes et
mekanisk Værksted, et Skibsbyggeri, en
Hermetikfabrik, flere Motorfabrikker, et Saftpresseri, et
Garveri, flere Trælastforretninger og
Konfektionsfabrikker og en hel Del Smaaindustri. Den
midt igennem Byen gaaende lille Elv,
Moldeelven, skaffer Drivkraft til Byens Vandværk og
Elektricitetsværk paa 300 K. W. I M. ligger Møre
Fylkesygehus og tæt ved dette Reknes
Sanatorium for Tuberkuløse. V. f. dette ligger
 |
| Molde Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
