Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohl, Hugo von - Mohl, Jules - Mohl, Robert von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Celler, og at Tværvæggene opløses, medens han
for Sirørenes Vedk. hævder, at der ingen
sekundær Kommunikation er mellem deres Led;
den maatte Hartig paavise (1851). M. har
fremdeles leveret grundliggende Studier over
Korken og dens Dannelse, især Skorpekorkens; han
opfattede rigtig Lenticellernes Natur, opdagede
de kutikulariserede Lag i Overhudscellernes
Ydervægge og studerede Naaletræernes
ejendommelige Transfusionsvæv. Endelig kan nævnes
hans anatomiske Studier over Palmestammens
Anatomi (1831), hvorved han kuldkaster den
indtil da herskende Lære om den monokotyledone
Stængels saakaldte »endogene« Vækst
i Tykkelse og belærer os om Karstrengenes
virkelige Forløb i Stammen. Igennem alle disse
og mange fl. Arbejder, hvoraf de indtil 1845
offentliggjorte er samlet i hans i s. A. udg.
»Vermischte Schriften botanischen Inhalts«
(Tübingen, med 12 Tavler), kom M. til at øve en
betydelig Indflydelse. Fl. af vore vigtigste
Udtryk inden for Histologien skyldes ham; til de
ovf. nævnte kan føjes Ordet »Intercellularsubstans«
(fra 1836). M. var ganske særlig Iagttagelsens
og Induktionens Mand; vidtgaaende
Abstraktioner og filosofiske Spekulationer var ham
imod, og disse Egenskaber sikrer hans Arbejder
klassisk Værd.
(V. A. P.). A. M.
Mohl [mo.l], Jules, tysk-fr. Orientalist, foreg.’s
Broder, f. 1800 i Stuttgart, d. 1876 i Paris. Efter
først at have studeret Teologi i Tübingen rejste
han til Paris og studerede orientalske Sprog
under de Sacy og Rémusat, hvorefter han 1826
blev udnævnt til Prof. i orientalsk Litteratur i
Tübingen. Han udgav 1829 Fragments relatifs à
la religion de Zoroastre, kastede sig i de flg.
Aar særlig over Kinesisk, oversatte Kinesernes
hellige Bøger, men vendte atter tilbage til
Studiet af Persisk, som nu optog ham for Resten
af hans Liv. Da den fr. Regering overdrog ham
Udgivelsen af Firdausi’s »Shâhnâme«, opgav han
sin Stilling i Tübingen og rejste atter til Frankrig,
hvor han lod sig naturalisere. Hans Udgave
af Shâhnâme udkom med vedføjet Overs. i 6
Foliobind 1838—66 (et syvende 1878 ved Barbier
de Meynard). Overs. udgaves særskilt efter M.’s
Død (6 Bd, 1876). M. blev 1847 Prof. i Persisk
ved Collège de France, og det var ham, der
planlagde de siden af Botta udførte
Udgravninger i Ninive. Hans Salon blev under
Kejserdømmet besøgt af alt, hvad der havde Navn
og Berømmelse i Videnskabens og Litteraturens
Verden. Efter hans Død udgav hans Enke de
Aarsberetninger, han havde afgivet som
Formand for La Société asiatique, under Titelen
Vingt-sept ans d’histoire des études orientales.
A. C.
Mohl [mo.l], Robert von, tysk Retslærd
og Politiker, Dattersønnesøn af J. J. Moser,
foreg.’s Broder, f. 17. Aug. 1799 i Stuttgart, d,
4. Novbr 1875 i Berlin. Baade paa fædrene og
mødrene Side udgik M. fra højtbegavede
Slægter, og blandt de berømte Brødre M. indtager
R. M. en fremtrædende Plads. Uden filosofisk
Begavelse ell. Trang til dybere erkendelsesteoretiske
Undersøgelser, men i Besiddelse af en
sjælden litterær Viden, logisk, praktisk,
nøgtern og samvittighedsfuld, udførte M. et
Pionerarbejde i Statsrettens Tjeneste. Til
Docentvirksomheden var M.’s Tilbøjelighed kun kølig, han
var heller ingen første Rangs Taler, men
Skribent var han med Liv og Sjæl, en Bogelsker og
Bogkender som faa. Dr. jur. 1821, 1824, efter
Udgivelsen af »Das Bundes-Staatsrecht der
Vereinigten Staaten von Nord-Amerika«, I (1824)
Prof. extraord. i Tübingen, 1827 Prof. ord.
smst., 1836—44 tillige Overbibliotekar ved
Universitetsbiblioteket smst., i hvilken Egenskab han
foretog en Nyskabelse af Biblioteket og i det
hele ved sin Energi og sit Administrationstalent
skaffede sig Navn som en af Tysklands
evnerigeste Biblioteksmænd i 19. Aarh. Et mod M.’s
Vidende og Villie 1845 offentliggjort Privatbrev
med kritiske Bemærkninger om Regeringen,
særlig Indenrigsminister Johs. Schlayer, gav
Regeringen Anledning til at udnævne M. til
Regeringsraad i Ulm; som Svar herpaa tog han
straks sin Afsked og levede som Privatmand,
indtil han 1847 udnævntes til Prof. ord. i
Heidelberg. 1845—46 Medlem af Andetkammeret i
Württemberg, 1857—73 af Førstekammeret i
Baden. 1848 traadte M. ind i det tyske
Parlament, udnævntes s. A. til Rigsjustitsminister
og virkede som saadan med kraftigt Initiativ:
Rigsvekselloven, Udkast til en alm. Handelslovbog,
Undertrykkelse af Spillebankerne m. m.
Sammen med Heinrich von Gagern nedlagde
M. 1849 sit Ministerembede og vendte tilbage til
Professoratet i Heidelberg, blev 1861 badisk
Gesandt ved den tyske Forbundsdag i Frankfurt a. M.,
1866 Medlem af Forbundslikvidationskommissionen,
1867 Gesandt i München, 1871
Præsident for Overrentekamret i Karlsruhe, 1874
Medlem af Rigsdagen. Baade som Prof., Minister
og Diplomat udfoldede M. en ualmindelig
rig og frugtbar Forfattervirksomhed. Paa den
positive Statsrets Omraade er hans Hovedværk
den berømte »Das Staatsrecht des Königreiches
Württemberg« (I—II, 1829 og 1831, 2. Oplag
1840), der blandt andet efterfulgtes af »Die
Polizei-Wissenschaft nach den Grundsätzen des
Rechtsstaates« (I—III, 1832—34, 3. Opl. 1866),
»Das deutsche Reichsstaatsrecht. Rechtliche und
politische Erörterungen« (1873) og »Kritische
Bemerkungen über die Wahlen zum deutschen
Reichstage« (1874), for den alm. Statsrets Vedk.
fortrinlige Monografier: »Die Verantwortlichkeit
der Minister in Einherrschaften mit
Volksvertretung« (1873) med mange hist. Eksempler, bl. a.
Severin Lövenskiold, og »Die Encyklopädie der
Staatswissenschaften« (1859, 2. Opl. 1872). En
litterærhistorisk Bedrift af første Rang udførte
M. i sit monumentale Værk »Die Geschichte und
Litteratur der Staatswissenschaften« (I—III,
1855, 1856 og 1858), der indeholder en Række
mesterlige Monografier; i Afsnittet
»Statsromaner« (I, S. 195—96) bemærker han, at han
finder mere Vid end Smag og Plan i Holberg’s
»Niels Klim«. Spredte Afh. samlede M. i
»Staatsrecht, Völkerrecht und Politik« (I—III, 1860—69).
M. var 1842—56 Medudgiver af det af
K. J. A. Mittermaier og K. S. Zachariä 1827
stiftede »Kritische Zeitschrift für Rechtswissenschaft
und Gesetzgebung des Auslandes« og
den egl. Stifter (1844) af »Zeitschrift für die
gesammte Staatswissenschaft«. M.’s glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
