Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moe, Olaf Edvard - Moe, Olefine - Moe, Wladimir - Moeijart, Claes Cornelisz - Moeritherium - Moëro - Moësa - Moffat - Moffat, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nytestamentlig Eksegese ved Menighedsfakultetet.
M. har udg. »Jesu Vidnesbyrd om sig selv som
Guds Søn«, »Schleiermacher’s Religions- og
Gudsbegreb«, »Paulus und die evangelische
Geschichte«, »Den ældste Menighets Kristentro«,
»Apostlen Paulus, hans Liv og Gjerning« m. fl.
Skrifter.
Wt. K.
Moe, Olefine, norsk Sangerinde, f. i
Bergen 18. Marts 1850. 25. Oktbr 1867 debuterede
hun paa Kria Teater og fik Ansættelse som
Skuespillerinde. Da hun var i Besiddelse af en
udmærket Sangstemme, begyndte hun at
uddanne denne, rejste 1872 til Sthlm, hvor hun
studerede under Fru Stenhammer, og
optraadte efter et Par Aars Forløb paa den kgl. Opera
i »Martha« og »Den sorte Domino« og modtog
saa Engagement ved denne Scene. Besøgte 1876
Paris for Sangstudiets Skyld og vendte derefter
tilbage til Sthlm, hvor hun virkede i fl. Aar.
Har efter at have opgivet sin sceniske
Virksomhed fungeret som søgt Sanglærerinde,
afvekslende i Sthlm og Kria, hvor hun
gentagende har optraadt som Gæst dels i Operaer paa
Kria Teater, dels i andre Operaforetagender.
(Litt.: »Folkebladet« [1893]).
I. H.
Moe, Wladimir, norsk Litterat, f. paa
Nedre Kongsgaard ved Kristiansand 18. Aug.
1856, Student 1874, Cand. jur. 1879. Efter
Embedseksamen var han et Par Aar Fuldmægtig
hos Kria Byfoged og derpaa indtil 1898 ansat
i »Den norske Enkekasse«; sidstnævnte Aar
blev han Redaktør af »Norsk Familiejournal«,
som han redigerede i 10 Aar. M. har leveret
mange hist., litterære og andre Bidrag til
Tidsskrifter og Aviser. I Bogform har han
publiceret »Norske Storgaarder« (2. Udg., 1920) og
»Gamle norske Kirker« (1922) samt udg.
Halfdan Kierulf’s efterladte Papirer (2 Bd,
1917—18) og Richard Nordraak’s efterladte Breve
(1921).
Wt. K.
Moeijart [↱mu.ja.rt] (Moeyaert), Claes
(Nicolaes) Cornelisz, holl. Maler, f. c.
1593 vistnok i Amsterdam, d. vist c. 1680 i
samme By. M. blev 1630 Medlem af Amsterdams
Lukasgilde og blev i Italien paavirket af
Elsheimer’s Kunst. M. malede bib., mytologiske og
hist. Billeder, og han viser sig i disse fra den
tidligere Tid som en Forgænger for Rembrandt,
hvis Indflydelse snart skulde præge hans
Kunst. Christian IV benyttede ham som
Historiemaler (hans Fremstilling af Harald
Hildetand’s Baalfærd, nu paa Skokloster). I
Gaunø-Saml. ses »Manoahs Offer«. Et af hans tidligste
Arbejder er »Merkur aabenbarer sig for Herse«
(Haags Mus., 1624); i Berlins Kaiser-Friedrich-Mus.
»Bacchanal«, adskillige i Rijksmuseet i
Amsterdam (hvor han viser sig fra en ny Side
i det store Regentbillede, Portrætgruppen fra
1640), fl. i sv. Saml. (saaledes i Sthlm
»Johannes prædiker«). Et tidligere Metsu tilskrevet
Genrebillede i Amsterdams Rijksmus. tillægges
nu gerne M., der var en udmærket Figurtegner
(Hunde, Faar etc.).
A. Hk.
Moeritherium [mö-], en uddød Pattedyrslægt,
som danner det ældste og mest primitive Led af
Elefantrækken, og som i Skeletbygning tillige
viser Slægtskab med Søkøerne. M. er funden i
eocæne og oligocæne Aflejringer i Ægypten.
J. P. R.
Moëro, Mweru, Meru, Sø i Sydafrika paa
Grænsen mellem det britiske Protektorat
Northern Rhodesia og Belgisk Kongo. 5250 km2 stor
og c. 975 m o. H. M., hvis Hovedretning er
SV.—NØ., gennemstrømmes af Kongos ene store
Kildeflod Luapula, og modtager selv flere
betydelige Tilløb, saaledes Kalungvisi fra Ø. I
den sydlige Del ligger talrige Øer, af hvilke
Kilva er den største. Bredderne er mod N.
høje og stejle, mod S. flade, og Søen fortsættes
paa en Maade S. paa i et udstrakt Sumpdistrikt.
M. opdagedes 1796 af Portugiseren Pereira, men
Livingstone, der saa Søen 1867, anses alm. for
den, der har opdaget den. Søen besejles af
Smaadampere; Hovedpladserne er Rhodesia
(Kalungvisi) mod Ø. og Mpueto ved Luapulas
Udløb mod N.
C. A.
Moësa [mo↱æza], Distrikt i det sydøstlige
Schweiz, Kanton Graubünden, dannes af de to
Dale Val Mesolcina (Mesocco) (s. d.) og
Val Calanca (se Calanca), der bebos af
c. 7000 for største Delen katolske Indb.
Hovedstaden er Roveredo. M. deles i 3 Kredse,
Calanca, Mesocco og Roveredo.
N. H. J.
Moffat [↱måfət], Badested i Dumfriesshire i
det sydvestlige Skotland i maleriske Omgivelser
ved Foden af Hartfell. Der findes en Jern- og
en Svovlkilde.
E. F.
Moffat [↱måfət], Robert, skotsk Missionær
i Sydafrika, f. 21. Decbr 1795 i Nærheden af
Edinburgh, d. 9. Aug. 1883. Han kom tidligt i
Gartnerlære; men Minderne om hans fromme
Moders Fortællinger om Herrnhuternes Mission
i Grønland øvede en saadan Magt over hans
Sind, at han, 20 Aar gl, besluttede at gaa ud
som Missionær. Efter at have modtaget en
kortvarig Undervisning blev han af London
Missionary Society udsendt til Sydafrika (1816).
Her virkede han først blandt Hottentotterne i
Vredeberg N. f. Oranje-Floden og vakte stor
Opsigt ved et Besøg i Kapstaden sammen med
den tidligere saa frygtede Røverhøvding Jager
Afrikaner, som nu var blevet en omvendt
Kristen. Sin Hovedarbejdsmark fik M. fra 1821 bl.
Betschuanerne i Kuruman. Længe syntes de at
mangle selv de simpleste etiske og religiøse
Grundbegreber. De spottede Missionærernes
Forkyndelse og stjal deres Faar og Ejendele;
Troldmændene gav dem Skylden for alle
Ulykker, og under de idelige Kampe mellem
Stammerne var de ofte i Livsfare. Først efter 7 Aars
møjsommeligt Arbejde begyndte Betschuanerne
at lytte til Ordet, og 1829 kunde M. døbe de
første 6. 1838 blev der indviet en Kirke i
Kuruman, og Menigheden talte dengang 2000
Medlemmer. Sammen med Kristendommen vandt
Civilisationen Indgang, og Kuruman blev
efterhaanden et Kulturcentrum blandt Betschuanerne.
M. var ogsaa den første Missionær, som
lagde sig efter Betschuanernes Sprog. 1839—43
var han i England for at faa sin Overs. af det
Ny Test. og Salmerne trykt. Her udgav han
ogsaa Missionary Labours and Scenes in
Southern Africa (1842), som blev udbredt i mange
Tusinde Eksemplarer. 1843 vendte M. tilbage til
Kuruman, hvor han blev modtaget med stor
Glæde. 1857 var hans Overs. af den hele Bibel
færdig. Fra Kuruman foretog han mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
