Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modalen - Modalisme - Modalister - Modalitet - Modane - Modbevis - Modbog - Modderman, Anthony Ewoud Jan - Mode - Mode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antagen Formue 1921 var 1651300 Kr og
Indtægt 374885 Kr.
M. H.
Modalisme, se Kristologi og
Monarkianisme.
Modalister, se Monarkianisme.
Modalitet, Egenskab, Maade at være paa
eller at tænke paa. Ved en Doms M. forstaas
ofte, om dens Sandhed hævdes som mulig
faktisk eller nødvendig. (A er muligvis faktisk ell.
nødvendigvis B). I Psykologien betyder M. ofte
det samme som Sanseomraade. Høresansens
Omraade udgør saaledes en M., Synsansens
Omraade udgør en anden M.
Edg. R.
Modane [må↱dan], Flække i det østlige
Frankrig, i Dept Savoie, ligger ved Arc i 1160
m’s Højde og det nordlige Indgangspunkt til
Mont Cenis-Tunnelen, har to Forter, et
Valfartskapel og 2000 Indb.
N. H. J.
Modbevis, se Bevis, S. 149.
Modbog var i den senere Middelalder og i
16. Aarh. Navnet paa en særlig Politiordning,
som gjaldt i Fiskerlejerne ved Øresund, navnlig
i Skanør og Falsterbo, under de store
Sildefiskerier om Eftersommeren. M. fremtraadte
som en Instruks for den kgl. Embedsmand paa
Stedet, men beroede paa Aftaler med
Hansestæderne ell. deres Fogder. Den blev hvert Aar
højtidelig forkyndt og besvoret, og det var
efter det Møde, hvor Forkyndelsen fandt Sted,
at den kaldes for M. Den omtales første Gang
1352, men er rimeligvis ældre; bedre kendt
bliver den dog først siden Slutn. af 14. Aarh.
Paa denne Tid saavel som senere udstedtes den
baade paa Dansk og Plattysk, og paa begge
disse Sprog foreligger den i en Række forsk.
Redaktioner, idet den Tid efter anden blev
ændret ell. udvidet med ny Bestemmelser.
Udover Frederik II’s Tid har den næppe haft
Betydning.
P. J. J.
Modderman [ ’mådərmαn], Anthony
Ewoud Jan, holl. Retslærd, f. 27. Septbr 1838 i
Winschoten, d. 7. Aug. 1885 i Leiden, cand. jur.
1859, Dr. jur. 1863, Advokat s. A., 1864 Prof. i
Amsterdam, 1870 i Leiden, 1879 Justitsminister,
1883 Statsminister, 1885 Medlem af Højesteret.
M.’s fine og aandrige Forfatterskab vidner om
høj human Kultur og filosofisk Dannelse;
kritisk-historisk var hans Debutarbejde »De
hervorming onzer strafwetgeving« (1863), af mere
alm. Indhold Universitetstalerne »Straf — geen
kwaad« (1864), »De methode der wetenschap
van het strafrecht« (1871) og »De eenheid der
wetenschap en het recht van het ideaal« (1879).
M. var Medlem af Straffelovkommissionen af
28. Septbr 1870 og Fader til Straffeloven af 3.
Marts 1881, et af Tidens bedste Lovarbejder.
Ualmindelig Opsigt vakte M.’s Tale i
Generalstaternes Andetkammer 26. Oktbr 1880 mod
Dødsstraffen. Den blev oversat paa forskellige
Sprog, saaledes paa Dansk af J. D. i »Nord.
Tidsskrift for Fængselsvæsen«, IV (1881), S.
145—63 og bl. a. imødegaaet af den schweiziske
Kriminalist C. Eduard Pfotenhauer i et
særligt Skrift (1882). (Litt: W. van der Vlugt
i »De Gids«, 4. Serie, 3. Aarg., IV [1885}, S. 116—38;
C. J. Sickesz, »Levensbericht van Mr.
A. E. J. M.« [Leiden 1887]).
Fz. D.
Mode, Søn af Thor; se Magne.
Mode er et fransk Ord (lat. modus), som i
Hankøn svarer til vort Maade, men har fl.
Bibetydninger. I Hunkøn er det i 13. Aarh. for
første Gang brugt som Betegnelse for den
senere saa udviklede Trang hos de toneangivende
Overklasser til i Samstemning at vedtage en
vis Smag for at klæde sig, te sig i indbyrdes
Omgang, for Litt. og Kunst, for Levemaaden
og Boligens Ordning, skiftende gennem
successive Ændringer og i Øjeblikket kun gyldig
inden for denne tonegivende Kreds for at
forlades tilsyneladende af Lune ell. Fantasi og
uden paaviselig Aarsag. En saadan fattes dog
ikke, da Trang til Afveksling grunder dybt i
det kultiverede Menneskes Natur, hvortil
kommer Overklassens Trang til saa meget som
muligt i ydre Ting at skabe Standsforskel ved at
adskille sig fra Underklassen, i Forbindelse
med dennes Attraa efter at udslette denne
ydre Standsforskel ved at efterligne den M.,
der er gængs i de højere Stænder. Naar
derfor en M. i hvad som helst er naaet til at blive
alm. for alle, er den med det samme blevet
umulig ved sin Kilde og afløses straks af en ny.
Primitive Folkeslag trænger ikke til M., før
de kommer i Berøring med civiliserede; de
har kun Skikke. Isolerede Halvkulturer ændrer
meget langsomt, hvad der har været
Forfædrenes Sædvaner og Brug, og det er kun ved
strengt gennemført Afspærring, at højere
Kulturer, der har sat sig til Statsformaal at værne
Folket mod udenvælts Fremskridt og at sikre
det en Udvikling paa national Grund, kan holde
denne inden for de afstukne Baner. Det er
Samkvemmet mellem Nationerne og dets
Paavirkning, der ændrer Skikke og skaber M., og
dette Samkvem er en nødvendig Følge af de
mest fremskredne Kulturers industrielle
Produktion og Trang til Handelsrøre. Hang til M.
i Klædedragt har vi kendt i Nordens Oldtid.
Vikingen i Mammengraven (se Mansket)
blev lagt i den, iført sin vælske Silkedragt,
oversyet med Pailetter, og den hvide Motr
som Kjartan bragte til Island, og hvori 8
Unzer Guld var vævede, vakte mere Oprør paa
Øen, end nogen parisisk Damehat nu kan
afstedkomme, og blev Kilden til mange Mænds
blodige Død.
Til ind i 17. Aarh. var M. Genstand for
litterær Haan og Forfølgelse, men 1644 begyndte
fr. Forfattere at tage sig af den og paaviste, at
der kunde være fornuftig Aarsag der, hvor
Moralisterne kun saa Daarskab. Denne Aarsag
var den voksende Industri, som skulde af med
sin Produktion og derfor skabte en Skiften,
hvis Hyppighed steg med Tilvirkningens Vækst.
Det er denne Industri, som i vore Dage
væsentlig driver M. frem og skriver dens Love, og de
tomme og ørkesløse Individer, der faar Skyld
for at bringe den i Omløb, opfinder intet, men
fungerer kun som dens Skilte og Stativer. I
Modeindustriens Tjeneste staar ikke
Staffelikunstnere, thi de har kun gjort Fiasko, naar
de gav sig til at komponere Klædedragter, men
dybe Kendere af Menneskenaturens lettere,
ydre Sider, og mellem dem og de Kunder, der
interesserer dem, og hvis Væsen de føler, kan
der udvikle sig M. i Klædedragt, der, skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
