Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mo - Mo - Mo - Mo - Mo - Mo - Moa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke blot for største Delen af M., men ogsaa for
de tilgrænsende sv. Distrikter. M. har et Areal
af 3964,9 km2. Antagen Formue 1921 var 13026800
Kr. og Indtægt 3708505 Kr. (Litt.: J. H. L.
Vogt, »Salten og Ranen, med særligt Hensyn
til de vigtigste Jernmalm- og Svovlkis-Kobberkis-
Forekomst-er samt Marmorlag« [Kria 1890];
Samme, »Dunderlandsdalens Jernmalmfelt«
[Kria 1894]; C. W. Carstens, »Geologiske
Iagttagelser fra M. Præstegæld« [Kria 1911;
Norges geol. Undersøgelser]; J. Oxaal,
»Hammernes grotten« i »Naturen« [1915]; L. R.
Natvig, »Ravnaagraatten« [Turistf. Aarb. 1916].
(P. N.). M. H.
Mo, Ladested, Rana, Nordland Fylke. Ved
Lov af 7. Juli 1922 blev M. Ladested fra 1. Jan.
1923. Det har et meget stort Areal beregnet til
Bebyggelse, naar Nordlandsbanen er ført frem
dertil. Det er et af Nord-Norges mest kendte
Handelssteder. En Kørevej fører sydøstover til
Fjeldstuen Umbugten ved Rigsgrænsen. Herfra
strækker sig ind i Sverige en Række betydelige
Vand, hvorfra Umeaaelven har sit Udspring. Fra
gl Tid har Folk fra det tilgrænsende sv.
Indland ført Varer ned til Ranen (Rana) og gjort
sine Indkøb der. M. er ogsaa bekendt for sine
Baadbyggerier, men det er især Bjergværksdriften,
som betinger M.’s Tilværelse som By.
Jernbane fører fra Guldsmedvik til
Dunderlandsdalens Jernmalmfelter og Bosmogrube.
Driften har været nedlagt i nogle Aar, men
naar den atter tages op med moderne
Indretninger, vil der skabes en stor Fremtid for den
nye By. M. har (1921) c. 1800 Indbyggere.
M. H.
Mo, en ved Langaa V. f. Randers
forekommende Ferskvandsaflejring af Diatomékisel fra
Kvartærperioden med et Indhold af 75—87 % SiO2.
Har siden 1895 været udnyttet til
Varmeisolering.
E. Su.
Mo, kemisk Tegn for Molybdæn.
Mo, Vægt i Japan, = 1/1000 Me ell. Monme =
3,757 mg.
H. J. N.
Mo., Forkortning af Missouri, U. S. A.
Moa (et Navn opr. brugt af Maorierne)
(Dinornithidæ) kaldes en Familie af nu uddøde,
delvis kæmpemæssige Strudsfugle, der beboede
Ny Zeelands to Øer, hvorfra den første
Beretning om dem kom til Europa 1838, medens den
første Knogle kom dertil 1839. Rundt om paa
Øerne er fundet dels oven paa Jorden, dels i
Sandlag, Moser og Huler en uhyre Mængde
Knogler af forsk. Arter, enkelte St. Stykker af
Skeletter med indtørrede Muskler, Baand og
Hornklædning paa Næb og Fødder, ligesom
ogsaa Æg og Fjer er fundne, noget, der sammen
med de Mærker af Ild, der findes paa en Del
af Knoglerne, viser, at Fuglene har levet i en
ikke fjern Fortid; rimeligvis er de væsentlig
udryddet af de Indfødte, der fangede dem til
Føde, en Del maaske ogsaa falden som Bytte
for kæmpemæssige Rovfugle; Tidspunktet for
deres Udryddelse kendes ikke og har vakt stærk
Strid. De Indfødte hævder, at hverken de selv
ell. deres nærmeste Forfædre har set nogen
levende Fugl, men Overleveringen om dem er
velbevaret. Nogle antager, at M. er udryddet
for 3—400 Aar siden, andre, at de har levet
langt nærmere op mod vor Tid, ja der findes
Beretninger fra Europæere, der angiver selv
at have set dem omkr. Midten af 19. Aarh.
Om M.’s Levevis ved man kun, hvad man kan
slutte af deres Mangel paa Vinger og af de stærkt
udviklede Baglemmer, at de har været Fugle,
der har levet og søgt Føde paa Jorden, hvor
de rimeligvis har bevæget sig langsomt gaaende,
ikke som Strudsene i hurtigt Løb. De har levet
af Planteføde, hvorpaa ogsaa tyder, at deres
Mavesæk har været fyldt med rundagtige Sten,
de saakaldte Moasten, som findes ved alle
Skeletter. Størrelsen er vidt forsk. hos de forsk.
Arter, de mindste er saa store som en Kalkun,
medens de største er Kæmperne blandt hidtil
kendte Fugle. Den største kendte Art (Dinornis
maximus) var sandsynligvis 4 m høj med et
meterlangt Skinneben.
M.’s Bygning viser, at de er utvivlsomme
Strudsfugle. Hovedet er meget lille, Næbbet
kort og stærkt, Halsen lang, Vingerne mangler
ell. findes som utydelige Spor; Benene er enten
meget høje og forholdsvis slanke ell. korte og
tykke, Tæernes Antal 3—4. Bl. de øvrige
Strudsfugle minder de i nogle Træk, f. Eks. i
Bækkenets Form og i Tilstedeværelsen af en
Benbro paa Forsiden af Tibias nedre Ende, om
Kiwi’erne (Apterygidæ), fra hvilke de skilles
bl. a. ved Næbbets Form, og ved at Fjerene
har Bifane. — M. H. t. Inddelingen af de forsk.
Former hersker stor Uoverensstemmelse; de
henved 20 Arter deles i 5 ell. fl. Slægter efter
Næbbets og Bækkenets Form, Benenes Længde
og Tæernes Antal. Til Slægten Dinornis hører
de største, tillige sparsomst forekommende Arter
med lange og slanke Ben; i Modsætning hertil
udmærker de ligeledes store Arter af Slægten
 |
| Skelet af Pachyornis elephantopus. 1/20 nat. Størr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
