- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mittu - Mittweida - Mitylene - miurisk - Miuss - mixed pickles - mixolydisk Toneart - Mixteker - mixtum - Miya - Mizar - Mizil - Mizon, Louis Alexandre Antoine - Mizpa - Mizzonit - Mjechow - Mjelde, Ole Monsen - Mjóifjörður - Mjød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

temmelig svagt byggede, med kruset Haar og de
øvrige for Negerfysiognomiet ejendommelige
Træk. Tatovering er alm. M. lever som
Agerdyrkere; af Husdyr kendes kun Hunde (der
tjener til Føde), Høns og Geder. Industrien
indskrænker sig til Smedning af plumpe
Jernvaaben. (Litt.: G. Schweinfurth, »Im
Herzen von Afrika« [2 Bd, Leipzig 1874]).
(C. Fr.). C. A.

Mittweida [met↱va^ida], By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Leipzig,
ligger i en smuk Egn ved Zschopau, der
strømmer til Elbens Biflod Mulde, og ved Jernbanen
Chemnitz—Riesa. (1922) 16771 Indb.; en Amtsret,
en tekn. Skole for Maskinbygning, Væverskole,
Uldspinderi, Bomulds-, Lærreds-, Cement-
og Cigarfabrikation; Jernstøberi. I Nærheden
Flækken Altmittweida med Brunkulsgruber.
N. H. J.

Mitylene, se Mytilene.

miurisk (gr.), »stumphalet«, kaldes et Vers,
i hvis Slutning der uregelmæssig er sat en kort
Stavelse i St f. en lang.
H. H. R.

Miuss [mjus], Flod i det sydlige Rusland,
det Don’ske Distrikt, udspringer paa Grænsen
til Guvernementet Jekaterinoslav, flyder mod
SØ. og S.,-optager fra venstre Side Nagoljnoja,
fra højre Krinka og udmunder efter et Løb paa
235 km i det asovske Hav i Miusski-Limanen,
der er 32 km lang og 1—3 km bred. Limanen,
men ikke selve Floden, er sejlbar. M. danner
Afløb for et Stykke Land paa 7731 km2, hvor der
fl. Steder skal findes betydelige Kullejer.
N. H. J.

mixed pickles [↱mikst-↱pik£z] (engelsk).
Forsk. Grønsager, saasom smaa Løg,
Perlebønner, Agurker og Blomkaal, der, efter
sammenblandede at have faaet et Opkog, tilsættes
Peberkorn og sp. Peber, kommes paa Flasker
og overhældes med meget stærk Eddike.
R. H.

mixolydisk Toneart [mikso-]. I det gr.
Tonesystem dannedes denne af Oktavrækken
paa h, regnet nedad: h a g f e d c h.
I Middelalderens System dannedes derimod den m. T.
(ogsaa kaldet »syvende Kirketoneart«) af den
opadstigende Oktavrække paa g, nemlig
g a h c d e f g
A. H.

Mixteker [miks-], centralamer.
Indianerstamme, bebor Pacifikkysten indtil Acapulco
mod S. De er dygtige Agerdyrkere og har
tilegnet sig en Del af Europæernes Kultur.
(C. Fr.). N. H. J.

mixtum [↱miks-] (lat.), blandet; m.
compositum
, Miskmask.

Miya [↱mija], Mija, jap. Navn paa
Shinto-Templerne i Japan og ligeledes paa det
kejserlige Palads. M. er Kultusstedet for de Dødes
Aander (kami). Opr. var Kultusstedet den
Dødes egen Hytte, først senere byggedes særlige
Boliger for Aanderne. Indtil 8. Aarh., ɔ:
Buddhismens Sejr, havde hver jap. Kejser en ny
Bopæl. Endnu i vore Dage bevarer de rene
Shinto-Helligdomme i den ydre Form Præget
af den oldjapanske Hytte. — Ordet M.
anvendes som sidste Led i Navne paa
Kejserprinserne, f. Eks. den nuv. Kejser hedder
Joshihito Haru-no-M. og Kronprinsens Navn
er Hirohito Michi-no-M.
F. de F.

Mizar, se Bjørnen.

Mizil, By i Kongeriget Rumænien, Valakiet,
ved Banelinien Ploesci—Buzeu, har livlig
Handel, stærkt besøgt Aarsmarked og 7000 Indb.
N. H. J.

Mizon [mi↱zǡ], Louis Alexandre
Antoine
, fr. Søofficer og Afrikarejsende,
(1853—99). M. foretog som ung Officer sammen med
den kendte Afrikarejsende Savorgnan de
Brazza en Ekspedition i fr. Kongo. Han stilledes
1890 i Spidsen for en stor Ekspedition, der s.
A. via Niger-Floden og Bifloden Binuë trængte
dybt ind i Landet, til Sangha-Flodens Egne,
og vendte tilbage med smukke Resultater. 1892
drog han atter til Binuë, hvor han anlagde en
Station paa et Territorium, som det britiske
Nigerkompagni gjorde Fordring paa; han blev
derfor hjemkaldt af sin Regering. 1896 blev han
Guvernør i Majunga paa Madagaskar, senere
paa Mayotte og 1899 i Djibuti, men døde paa
Overrejsen dertil.
C. A.

Mizpa [mits↱pa.; mits↱pe] ell. Mizpe
(hebraisk: Varde, Vagttaarn), Navn paa fl.
højtliggende Steder. De vigtigste er: 1) M. i
Gilead, hvor Jefta havde hjemme; dette menes
at være det samme som det, der nævnes i
Jakob’s Historie (1. Mos. 31, 49) og hos Hosea
(5, 1). I saa Tilfælde maa det søges N. f.
Jabboq, i Djebel Adjlun. 2) M. i Benjamin, et
Centrum for israelitisk Liv i den ældre Tid,
idet Folket samledes ved dets Helligdom, og
Samuel dømte der. Den blev Grænseby med
Nordriget, og Asa befæstede den. Efter Jerusalems
Ødelæggelse ved Babylonierne boede
Statholderen Gedalia her. Ogsaa under
Makkabæernes Kamp mod Syrerne spillede M. en
Rolle. Det søges alm. i det nuv. nebi
Samwil
, der ligger paa en næsten 900 m høj Top
over 1 Mil N. f. Jerusalem lidt V. f. Vejen til
Nabulus. Her ligger en lille Landsby og en
Moské, hvori »Profeten Samuel’s Grav
dyrkes. Under Verdenskrigen blev Moskeen og
Landsbyen stærkt medtaget. Fra den har man
en prægtig Udsigt over det mellemste og
sydlige Palæstina.
J. P.

Mizzonit, se Skapolit.

Mjechow [↱mjæкuf], Miechow, Kredsby
i det polske Vojvodi Kielce, ligger ved
Mjechowka og har (1921) 5701 Indb.
N. H. J.

Mjelde, Ole Monsen, norsk Politiker, f.
i Haus 12. Septbr 1865, udeksamineret 1886 fra
Bergens Underofficersskole og modtog derefter
Ansættelse som Underofficer; Afsked som
Fanejunker 1918. Ved Siden heraf har han siden
1890 været Gaardbruger i Hjembygden, hvor
han har været meget benyttet i det
kommunale Liv. M. har, valgt af det radikale
Venstre, repræsenteret Voss paa Stortinget siden
1910; Præsident i Odelstinget 1919—20. Han
var Arbejdsminister i Gunnar Knudsen’s
Ministerium Maj—Juni 1920 og i Blehr’s
Ministerium Juni 1921—Marts 1923.
Wt. K.

Mjóifjörður [↱mjou.l↱fjör.ðør], en smal, 20
km lang Fjord paa Islands Østkyst, paa begge
Sider indesluttet af næsten 1000 m høje
Fjelde. Fra M. drives meget betydelige Fiskerier.
(Th. Th.). B. Th. M.

Mjød, en Drik, der tilberedes ved Gæring af
Honning, opløst i Vand og med Tilsætning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free