Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missionsvidenskab - Missionær - Mississippi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Warneck’s »Evang. Missionslehre«
(1892—1903 i 5 Afdelinger); kort og klar er
Vilh. Sørensen’s »Missionens Motiv, Maal og Midler«
(1911). Dertil kommer en Mængde spredte
Bidrag i de forsk. Missionstidsskrifter. En knap
Fremstilling af den hele Missionsvidenskab
(ikke blot Missionshistorien, men ogsaa
Missionslæren og »Missionsapologetikken«) giver
Julius Richter (s. d.): »Evang.
Missionskunde« (1920).
Foruden at der saaledes efterhaanden er
fremkommet en missionsvidenskabelig
Litteratur, er M. ogsaa begyndt at komme frem
ved Universiteterne. I Løbet af det
sidste halve Aarhundrede har tyske Professorer
i Kirkehistorie ell. praktisk Teologi fra Tid til
anden holdt særlige Forelæsninger over
Missionshistorie. Men da Missionen i vore Dage er
blevet saa vidt forgrenet, og da Studiet tillige
kræver betydelige geografiske, etnografiske,
kolonialhistoriske og religionshistoriske
Kundskaber, er man begyndt ved Universiteterne at
ansætte særlige Lærere i Missionshistorie (ell.
M.). 1896 blev den protestantiske M.’s
Førstemand, Gustav Warneck,
Missionsprofessor i Halle honoris causa. Da Warneck trak sig
tilbage p. Gr. a. Sygdom 1908, blev hans Stilling
omdannet til et ordinært Professorat. Den
betydeligste nulevende Missionslærde, Julius
Richter, blev 1913 Docent (senere Prof.) i
M. i Berlin. Ved kat. Universiteter har den
samme Udvikling fundet Sted. 1912 blev den kat.
M ’s Førstemand, J. Schmidlin
ekstraordinær (1914 ordinær) Prof i M. i Münster, og 1919
blev der oprettet et Professorat i München. 1918
blev der ved Universitetet i Lund oprettet et
Docentur i Missionshistorie; s. A. blev der ved
Univ. i Kbhvn oprettet et Lektorat, som 1923
blev omdannet til et Docentur. (Litt: G.
Warneck, »Das Bürgerrecht der Mission im
Organismus der theol. Wissenschaft« [Berlin 1897];
»Evang. Missionslehre«, I, 2. Udg. [Gotha 1897],
S. 8—59; J. Richter, »Weltmission und theol.
Arbeit« [Gütersloh 1913]; L. Bergmann,
»Missionsvidenskaben paa Universitetet. En
Tiltrædelsesforelæsning« [Kbhvn 1918]).
L. B-n.
Missionær, se Mission.
Mississippi [misi↱sipi], den største Flod i
Nordamerika og, hvis Missouri regnes som
Hovedflod, den længste i Verden, tilhører
udelukkende U. S. A., hvis store indre Sletteland
den gennemstrømmer fra N. til S., idet den
berører 10 Stater. Den udspringer i Minnesota
paa en Højde af 512 m, gennemstrømmer med
nordlig Retning den lille Sø Itasca Lake (446
m o. H.), som Schoolcraft og Allen opdagede
1832, bøjer mod Ø. og S., passerer fl.
Smaasøer og danner sit eneste Vandfald, St Anthony
Falls (5,5 m højt) ved Byen Minneapolis,
hvorefter dens Betydning for Kulturen tager sin
Begyndelse. Floden vokser hurtig, idet den
optager talrige Tilløb, bl. hvilke foreløbig
nævnes fra højre Side Minnesota, Red Cedar og
Des Moines, fra venstre St Croix, Rock River
og Illinois. Paa denne Strækning er dens Vand
klart, men 2072 km fra dens Munding og 122
m o. H. optager den V. fra den brede, lave
Missouris mudrede Vande, hvis Mængde dog er
mindre end dens egen. Yderligere optager M. af
større Tilløb V. fra Arkansas og Red River,
Ø. fra Ohio. Et Stykke neden for Red Rivers
Indmunding afgiver M. 4 Sidearme, der dog i
Vandmængde staar meget tilbage for
Hovedstrømmen. Fra Vestsiden udgaar
Atchalafaya og Plaquemine, der forenede
udmunder i Atchalafaya-Bugten, samt Bayou
la Fourche, der udmunder udmiddelbart i
den mexikanske Havbugt. Fra Østsiden udgaar
Iberville, der gennemstrømmer fl. Søer og
udmunder Ø. f. Deltaet. Hovedstrømmen
fortsætter gennem Deltaet og udgyder sig 153 km
neden for New Orleans gennem 6 Mundinger,
af hvilke South-Pass er det betydeligste.
Afstanden fra M.’s Udspring til Mundingen er
3694 km; men regnes Missouri som Hovedflod,
bliver den 6792 km. M.’s Flodsystem danner
Afløb for et Areal paa 3237500 km2, hvoraf de
450000 km2 falder paa øvre M. indtil
Missouris Indløb.
Med Hensyn til Vandmængde staar M. dog
tilbage for Amazonfloden, Kongo, Jang-tse-kiang
og La Plata, idet Flodens Vandmængde ved New
Orléans er 18800 m3 (Max. 34000 m3), hvoraf
3350 m3 (17,8 %) fra øvre M., men kun 2600
m3 (14,2 %) fra Missouri. Langt den største
Del af Vandmængden kommer fra Ohio, idet
denne Flod bringer 30,7 % af den samlede
Vandmængde ɔ: 5800 m3 (Maksimum 34000
m3), medens Arkansas og Red River kun
bringer henh. 7 % og 7,5 %. — Længst mod N.
gennemstrømmer M. tætte Skove og S. f. disse
frugtbare Præriegne. Indtil Ohio gennemskærer
den flere Steder højt Terrain af palæozoisk
Oprindelse; men derefter passerer den næsten
udelukkende Alluvialdannelser og ledsages paa
fl. Steder af store Lavninger (Sunk Country).,
som den undertiden oversvømmer og dækker
med sine Aflejringer. St-Francis- og
Tensas-Lavningerne mod V. og Yazoo-Lavningen mod
Ø. har alle en Længde mellem 250 og 300 km
og en Bredde mellem 50 og 80 km. S. f. Ohio
har alene den østlige Bred hist og her høje
Skrænter (bluffs), hvor Byerne er anlagte. I de
lave Omgivelser har Floden selv forsynet sine
Bredder med naturlige Dæmninger (banks),
der er 3—5 km brede, højst ved Flodbredden
og jævnt skraanende udad mod Landet, hvor
de afløses af Sumpene. Disse naturlige
Dæmninger er meget frugtbare og bærer S. paa
talrige Sukker- og Bomuldsplantager. For
yderligere at sikre mod Oversvømmelse har
man opkastet kunstige Dæmninger (levees),
som, kun afbrudt af Flodmundinger og højt
Land, strækker sig, i alt med c. 2400 km
Længde, fra New Madrid (ndf. Cairo) til Fort
Jackson, men man har endnu meget at gøre,
før man naar en lgn. Slikring som ved Rhinen
ell. Po. S. f. Atchalafaya begynder Deltaet (se
Delta), der har et Areal paa 31860 km2 og en
Højde o. H., der ligger mellem nogle faa cm og
c. 3 m. Foruden af Flodens Detritus, hvis
aarlig aflejrede Masse beregnes til 212 Mill. m3,
dannes hele Partier af Deltaet af løsrevne,
sammenfiltrede Tømmermasser fra Skovene, de
saakaldte snags, der under deres Flyden ned
ad Floden er til Hinder for Sejladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
