Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minnesangere - Minnesota
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgang fra den oldtyske Maria-Dyrkelse, fra det
himmelske Kvindeideal til det jordiske,
samtidig med, at Ridderstanden efterfulgte
Gejstligheden som Poesiens Bærer. Hvad Digtenes
Form angaar, saa var de ældste af dem endnu
affattede i Heltedigtningens »Nibelungen-Strofe«,
men de antog snart en bestemt Form,
bestaaende af to rimede Vers (»Stollen«) og et
Slutningsvers (»Abgesang«). Man skelnede
mellem »Wort« og »Weise« (Melodi). Begge
tilsammen kaldtes »Ton«. Denne selvopfundne
»Tone« tilhørte Digteren, og det ansaas for
upassende at benytte en andens Rytme eller
Melodi. Heraf kan den store Formrigdom i M.
forklares. Skønt denne Digtekunst nødvendigvis
maa forudsætte en Lærdom, der antages at
have forplantet sig ved Arv og Tradition, saa
gaves der ikke, som ved Mestersangen, Lærere
ell. skolemæssig Undervisning i den.
Foredraget ledsagedes af Musik paa Harpe, Gige ell.
Fele, og de vandrende Sangere (»Spielleute«)
bragte Digtene over hele Tyskland. Denne
Digtekunst menes at have bredt sig fra
Østerrig gennem Donau-Dalen til det sydvestlige,
vestlige og nordlige Tyskland og at have haft
sine faste Tilholdssteder i Østerrig, Böhmen,
Meissen og Thüringen (Sangerkrigen paa
Wartburg). Mange regerende Fyrster optraadte som
M., fremfor alle Landgreve Hermann af Thüringen.
Der nævnes c. 300 M., og af c. 160 er Digte
opbevarede. Den berømteste af dem alle er
Walther von der Vogelweide, som tilbragte en
Del Aar ved Hohenstauferkejseren Frederik
II’s Hof. Af andre bekendte Navne kan nævnes
Hartman von Aue, Reinmar der Alte (som skal
have opholdt sig ved det danske Hof), Gottfried
von Strassburg, Wolfram von Eschenbach, Otto
von Botenlauben, Reinmar von Zweter. M.’s
Blomstringstid regnes fra c. 1180 til Midten af
13. Aarh. Saa begyndte Forfaldet, som navnlig
viser sig i en tom, formel Virtuositet og
overdreven, karikeret Kvinde tilbedelse. Til denne
Forfaldsperiode hører den endnu vel ansete
Konrad von Würzburg (13. Aarh.’s sidste
Halvdel). En Særstilling indtager Neidhart von
Reuenthal, der er, om ikke Opfinder, saa dog en
talentfuld Udøver af den saakaldte »höfische
Dorfpoesie«, der med frisk og naturlig, men
groft-sanselig Livlighed behandler Arbejde, Liv
og Kærlighed bl. Bønderne. Allerede tidlig
samledes enkelte M.’s Digte, og af disse
dannedes senere større Samlinger, som det
Manessiske Haandskrift, Weingartener Haandskr.
(udg. af Pfeiffer og Fellner, 1843), Heidelberger
Haandskr. (udg. af Pfeiffer, 1844) og
Benediktiner-Haandskr. (udg. af Schmeller, 1847),
Würzburger’s u. Jenaer Haandskr. (udg. af G.
Holz, Saran u. Bernouilli (1901). En samlet
Udg. af M. besørgedes af v. d. Hagen (4 Bd,
1838), et Udtog med litterær Indledning af
Bartsch (»Deutsche Liederdichter des 12.—14.
Jahrh.’s); desuden Kürschner’s »Deutsche
Nationallitt.« (8. Bd, 1892). (Litt.: Wolff, »Über
die Lais, Sequenzen u. Leiche« [1841];
Lachmann, »Über die Leiche« [»Rhein. Mus.«, 1829];
Uhland, »Der Minnesang« [»Schr. zur Gesch.
der Dichtung u. Sage«, 5. Bd, 1870]; Scherer,
»Die Anfänge des Minnesangs« [1875];
Burdach, »Reinmar der Alte und Walther von der
Vogelweide« [1880]; A. Schultz, »Das
höfische Leben zur Zeit der M.« [2. Opl., 2 Bd,
1889]; »Die fürstlichen M. der Maness.
Handschr.« [1882]; R. Becker, »Der altheimische
Minnesang« [1882]; Lyon, »Minne- und
Meistersang« [1882]; H. Drees, »Die poetische
Naturbetrachtung bei den M.« [1888] F.
Grime, »Gesch. der M.« [1897]; A. E.
Schönbach, »Die Anfänge des deutschen M.« [1898];
R. Zoogmann, »Die M.« [1911]).
(C. A. N.). C. B-s.
Minnesota [mini↱soutä], officiel Forkortning
Minn., en af de nordvestlige Stater i U. S. A.,
ligger mellem 43° 30′—49° n. Br. og 29° 39′—97° 5′ v. L.
f. Grw. og begrænses mod N. af
Kanada, mod Ø. af Lake Superior og
Wisconsin, mod S. af Iowa og mod V. af North- og
South Dakota. Fladeindholdet er 219318 km2.
1920 havde M. 2387125 Indb., 11 pr km2; af
disse var 20,4 % indvandrede Hvide; heraf var
atter 23,1 % (112117) Svenskere, 18,9 % (90188)
Nordmænd, 15,4 % (74634) Tyskere og 16904
Danskere. I særskilte Reservationer i den nordlige
Del af Staten bor c. 7000 Chippeways-Indianere.
Statens Middelhøjde beløber sig til
310 m o. H., ingensteds overstiger Højden 520
m. Et Højdedrag, kaldet Missabey-Range og
Height of Land, strækker sig gennem den
nordlige Del af Staten og skiller Mississippis
Flodomraade fra de kanadiske Søers og Winnipegs.
Et andet Højdedrag Leaf Mountains ell. Coteau
du Grand Bois, gaar i sydlig Retning.
Vandrigdommen er stor. Man anslaar Søernes Tal
til 10000. Flertallet af dem er fiskerige, og
mange har intet synligt Afløb. De vigtigste er:
Rainy Lake og Lake of the Woods paa den
kanadiske Grænse, Red Lake mod NV. med
Afløb til Red River, Leech Lake og Mille Lacs
uden synligt Afløb. Hovedfloden er Mississippi,
som udspringer fra Itasca-Søen (446 m o. H.)
og tilhører Staten paa en Strækning af 1350
km, af hvilke 870 er sejlbare, endvidere
Minnesota River, Red River, som flyder ind i den
kanadiske Prov. Manitoba, og Duluth, der
falder ud i Lake Superior. De sejlbare Vandveje
har en Længde af 240 km. Mod NØ. ligger
udstrakte Sumpstrækninger. Næsten hele den
nordlige Del af Staten bestaar af Fyrreskove,
fulde af Moser og Sumpe. Mod S. er bølgeformede,
meget frugtbare Prærier fremherskende.
Ogsaa her ligger en Skov, de første fr. Nybyggeres
Bois franc, som næsten dækker 10500 km2
og overvejende bestaar af Eg, Ælm og Ask.
I alt er 30 % af Staten dækkede af Skov.
Klimaet anses for sundt og behageligt, skønt
Vinteren er streng og Sommeren hed, men de
stærke Modsætninger gøres taalelige ved
Luftens store Tørhed. St Paul har gennemsnitlig i
Jan. ÷ 11,3° og i Juli 22,3°; Nedbøren er her
73 cm. Mississippi er ved denne By (Venezias
Breddegrad) islagt 120—167 Dage af Aaret.
Hovednæringsvejene er Agerbrug og Kvægavl,
og 34 % af Befolkningen er direkte beskæftiget
dermed. Der dyrkes navnlig Havre og Majs,
samt Hvede og Byg. Kvægavlen er meget
betydelig. 1921 var der i Staten 932794 Heste,
2080469 Malkekøer og 940842 Stkr andet Kvæg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
