Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minde - Mindelheim - Mindemedaille i Anledning af Hundredeaarsdagen for Kong Christian den Niendes Fødsel - Minden - Minderers Spiritus - Mindetegn - Mindoro - mindreaarig - Mindremand - Mindretalsvalg - mindste Kvadraters Metode - Mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Minde, overnaturligt kvindeligt Væsen; se
Mareminde
G. K-n.
Mindelheim [↱mendəlha^im], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Schwaben ved Mindel og
Jernbanelinien Buchloe—Memmingen,
Hovedstad i Bezirksamt Mindelheim; c. 4000 Indb.;
Maskinindustri, Garveri, Kvægmarked. I
Nærheden Georgenberg mod Slottet Mindelburg. M.
var Hovedstad i et Herrschaft, der 1617 kom
under Bayern.
N. H. J.
Mindemedaille i Anledning af
Hundredeaarsdagen for Kong Christian den Niendes
Fødsel, indstiftet 8. Apr. 1918, tildeltes
Personer, der havde staaet i Slægtskabs- ell.
personligt Tjenesteforhold til denne Konge.
Medaillen, der er præget i Sølv og forsynet med
Krone, viser Kongens Billede og bæres i det
alm. normerede Medaillebaand, forsynet med et
Sølvspænde med Datum og Aarstal (se
Erindringsmedaille).
P. B. G.
Minden [↱mendən], Regeringsdistrikt i
preussisk Prov. Westfalen, omfatter de fordums
Bispedømmer, senere Fyrstendømmer M. og
Paderborn samt nogle tidligere Abbedier og
Grevskaber, grænser mod NØ. til Schaumburg-Lippe
og Lippe og har et Areal af 5265 km2
med (1919) 768050 Indb., hvoraf c. 64 % evang.
M. deles i 11 Kredse og 5 Rigsdagsvalgkredse.
2) M. ell. Westfälisch-M., Hovedstad i
ovenn. Regeringsdistrikt og Kredsen M., ligger
ved Weser, der S. f. Byen gennem Porta
Westphalica træder ind i den nordtyske Slette, ved
Jernbanelinien Hannover—Köln og har (1919)
25986 Indb., hvoraf c. 84 % er Evangeliske og
15 % Katolikker. M. bestaar af den gl. By med
for største Delen snævre Gader og de mod N.
og V. efter Fæstningsværkernes Sløjfning 1873
opstaaede Forstæder og har en over Weser
1871—74 bygget fast Bro. Af de 5 Kirker
nævnes den kat. Domkirke (13. Aarh.), der er et
Mesterværk i tidlig-gotisk Stil. M. er Sæde for
Distriktsregeringen, en Amtsret, et
Hovedskatkammer, en Overpostdirektion, et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og har et
Gymnasium (1530) og et Realgymnasium.
Industrien beskæftiger sig med Fabrikation af
Tobak, Tændstikker, Cigaræsker, Kemikalier,
Cikorie, Marcipan, Sukker og Sæbe, Ølbryggeri
og Mølledrift. Der findes betydelig Handel,
Markeder og Havedyrkning. — M.’s Oprindelse
naar tilbage til Romertiden. Sandsynligvis
grundlagde Karl den Store 803 Bispedømmet
M., der 1526 tiltraadte Reformationen og 1648
som Fyrstendømme tilfaldt Brandenburg. I
Slaget ved M. (1. Aug. 1759), der fandt Sted 6
km mod N. ved Flækken Todtenhausen, sejrede
de forbundne Englændere, Hannoveranere og
Brunsvigere under Hertug Ferdinand af
Braunschweig over Franskmændene.
N. H. J.
Minderers Spiritus kaldes i Farmacien en
vandig Opløsning af Ammoniumacetat paa 4,5 %.
E. K.
Mindetegn, 1) Kong Christian den
Niendes, indstiftet 4. Jan. 1907 og tildelt
Kongens militære Ledsagere, og 2) Kong
Frederik den Ottendes, indstiftet 29.
Juli 1912 og tildelt Hofembedsmænd og
Officerer, som havde staaet i personligt
Tjenesteforhold til Kongen, fremtræder som kronede
Navnechiffre i Sølv, der bæres paa Brystet
uden Baand.
P. B. G.
Mindoro [min↱dårå], Ø af Filippinernes
Gruppe, SV. f. Luzon, adskilles fra denne Ø ved
San-Bernadino-Strædet, fra Calamianes-Øerne
ved det af Grunde opfyldte M.-Stræde. M. med
Naboøer har et Areal af 10073 km2 med (1910)
499634 Indb. Øen er bjergfuld og vulkansk; den
kulminerer i Monte Falcon (2702 m).
M. V.
mindreaarig kaldtes i dansk Ret tidligere
den, der vel var under 25 Aar og altsaa endnu
ufuldmyndig, men som dog var over 18 Aar
og derfor stod under Kurator, ikke under
Værgemaal, se Kurator. Efter Myndighedslov 30.
Juni 1922, hvorved Fuldmyndighedsalderen blev
nedsat til 21 Aar, sondres der imidlertid nu
ikke mere mellem m. og Ufuldmyndige, men
alle Personer under 21 Aar betegnes nu som
m. i Modsætning til den anden Art af umyndige
Personer, de over 21 Aar gamle, der er
umyndiggjorte, se Umyndighed.
K. B.
Mindremand kaldtes i det ældre
Retssprog den, der var dømt fra sin Ære. D. L.
1—24—15, N. L. 1—22—15 erklærer den for M.,
hvem Dom er overgaaet for Ran ell. anden
uærlig Sag, og han er dømt til at bøde sine 3
Mark. P. Gr. a. denne Forening af uærlig Sag
og 3-Marks-Bøden kaldtes M. ogsaa
Tremarksmand, og man betegnede overhovedet herved
en Mand, der, som en Følge af at han har tabt
Æren, er »mindre« end en ærlig Mand. Ærens
Tab medførte en hel Rk. ubehagelige Følger.
M. kunde saaledes ikke med Retsvirkning
paatale Ærefornærmelser mod sig, han kunde ikke
beklæde Embeder, ikke faa Borgerskab, ikke
gaa i Rette som Sagsøger, ikke være Vidne ell.
Værge, og der maatte, naar han døde, hverken
foregaa Jordpaakastelse ell. holdes
Ligprædiken. M. vedblev en Mand at være, indtil
Kongen gav ham Oprejsning. Alle Bestemmelser
om M. er hævede ved d. Strl. 10. Febr 1866 og
n. Strl. 20. Aug. 1842.
(Ludv. H.). P. J. J.
Mindretalsvalg se Valg.
mindste Kvadraters Metode, se
Udjævning.
Mine er et i Jord, Mur, Sten, Vand ell.
lgn. anbragt Sprængstof, som ved sin Antændelse
vil bevirke en Ødelæggelse af Omgivelserne.
Er Sprængstoffet derimod anbragt uden
paa det Legeme, som ønskes ødelagt, bruger
man i Alm. ikke Betegnelsen M., men
Sprængladning (s. d.).
Minekammeret er det Rum, hvori
Mineladningen anbringes, medens
Minekammeret med den anbragte Ladning kaldes
Mineovnen. Minevejene er de
Minegange ell. Minebrønde, der fører ind til
Minekammeret.
Den ved en Minesprængning udviklede Gas vil
virke lige stærkt til alle Sider og vil derfor
bane sig Vej, hvor Modstanden er mindst. Dette
ses bedst ved en i Jord liggende Mine, hvor
Gassen, hvis Ladningen er tilstrækkelig stor,
vil bane sig Vej til Jordoverfladen og rive store
Dele af den over M. liggende Jord med sig
saaledes, at der dannes en Tragt, hvis Radius
kaldes Tragtradius (R).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
