Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militærgrænsen - Militærjernbaner - militær Jurisdiktion - Militærkabinet - Militærkolonier - militær Konsulent - Militærkonvention - Militærlægevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
serbisk-Banat’ske M. blev 1872 indlemmet i det egl.
Ungarn og udgør nu Komitaterne Bacs, Temes
og Krasso. De to andre Generalater samt det
Peterwardein’ske Regiment af det ungarske
indlemmedes i Kroatien-Slavonien, men beholdt
foreløbig deres Organisation. 1881 indgik M.
ganske i Kroatien-Slavoniens Administration og
dannede Komitaterne Lyka-Krbava, Modrus-Fiume,
Agram, Pozega, Virovitiz og Syrmien.
M. hører nu fortrinsvis til Jugoslavien, men er
i øvrigt delt mellem Ungarn og Rumænien.
Endnu er der dog meget i disse Egne, der
minder om de gamle Forhold. Fællesskabet er
endnu ikke helt forsvundet, skønt Lovgivningsmagten
arbejder jævnt paa dets Ophævelse.
Vagttaarne med Alarmklokker og Bavner, der paa
faa Timer kan rejse hele M., er endnu
karakteristiske for Landskabet. (Litt.: Hostinek,
»Die k.-k. M. und ihre Verwaltung« [2 Bd,
Wien 1861]; Vaniček, »Specialgeschichte der
M.« [4 Bd, Wien 1875]; Schwicker,
»Geschichte der österreichischen M.« [Teschen
1883]);
(H. P. S.). N. H. J.
Militærjernbaner er Jernbaner, som er
bygget af Militære, og hvis daglige Drift forestaas
af disse. M. sorterer under Krigsbestyrelsen
og tjener navnlig som Øvelsesapparat for
de Specialafdelinger (Jernbanetropper), der i
Krigstid særlig skal have med Jernbaners Bygning,
Istandsættelse og Drift at gøre. M. findes
i fl. større Militærstater, men ikke i Danmark,
hvor Banernes Brug ved Mobilisering forberedes
og ordnes i en under Generalstaben nedsat
Jernbanekommission med saavel militære som
civile Medlemmer.
I videre Forstand er M. Baner, som under
Feltforhold anlægges af Hensyn til de militære
Operationer som Supplement til eksisterende
ell. som Erstatning for ødelagte ell. spærrede
Linier. Saadanne M., der ogsaa ofte betegnes
Feltbaner, kan være normalsporede ell.
smalsporede og bygges paa samme Maade og af
samme Materiel som Fredsbaner, men man vil
dog ofte for at spare Arbejde og fordi
Kørehastigheden ikke behøver at være særlig
stor, gaa til stejlere Stigninger og til mindre
Krumningsradier end paa Fredsbanerne. Af
Feltbanerne vil langt de fleste blive bygget som
smalsporede Baner med Sporvidde fra 1 m og
ned til 0,40 m og med Maskiner ell. Dyr ell.
endog Mennesker som Trækkraft.
Sch. P.
militær Jurisdiktion, se militær
Retspleje.
Militærkabinet var i Preussen indtil 1918
det Dept, der baade i Fred og Krig behandlede
alle de af Hærens Anliggender, der var
henlagt umiddelbart under Monarkens
Kommandomyndighed, d. v. s. navnlig alle Sager
vedrørende Arméens Officerspersonale, dets
Avancement, Afsked o. l. I Spidsen for M. stod en
General, der sorterede direkte under Kejseren;
M. var altsaa ikke underlagt Krigsministeriet,
men samarbejdede med dette.
E. C.
Militærkolonier anvendtes allerede i
Oldtiden med den Hensigt, dels at opretholde
Orden i erobrede Provinser og samtidig knytte
dem nærmere til Staten, dels at være en
Beskytteise for Grænserne. De dannedes ved paa
vedk. Sted at lade enten hele Troppeafdelinger
ell. udtjente Soldater nedsætte sig, idet Soldaten
da tillige blev Jordbruger, hvorved man
opnaaede paa en billig Maade at underholde
Soldaten i Fredstid. Systemet er allerede anvendt
af Alexander den Store og i stor Udstrækning
af Romerne. Senere er M. anvendt under mange
forsk. Former: Spanien og Portugal anlagde M.
i Amerika, Englænderne har anvendt saadanne
i Kaplandet og Franskmændene i Algier. I stor
Maalestok anvendtes de af Karl XII i Sverige,
hvorved opstod de »indelta«, og gennem M. er
den tidligere østerr. Militærgrænse opstaaet.
Tyrkiet har anlagt M. i det vestlige Bulgarien
og ved Grænserne af Grækenland, Montenegro
og Serbien og befolket dem med Tscherkesser.
Ogsaa Kineserne havde M. paa den nordvestlige
Grænse og ved Amur. Oftest er dog i Tidens
Løb det milit. Element ganske forsvundet fra
saadanne M Særlig bekendt er den af
Araktschejev efter Kejser Alexander I’s Ønske
udkastede Plan for M., i Lighed med det sv.
System for »indelta«; den gennemførtes i ikke
ringe Udstrækning, men efter et Oprør i 1825
opgav Kejser Nikolaj I Planen, og M. kendtes
derefter kun i Rusland for Kosakkernes Vedk.
(B. P. B.) E. C.
militær Konsulent kaldtes i Unionstiden
den ved den norske Statsraadsafdeling i Sthlm
ansatte Officer (enten af Armeen ell. af
Marinen), som havde til Opgave at være
Statsministeren — eventuelt en af Statsraaderne —
behjælpelig ved Behandlingen af milit.
Kommandosager, som skulde foredrages for Kongen.
Kommandosager foredroges indtil 1893 af
kommanderende General (Admiral), naar Kongen
var i Norge; var han i Sverige, blev de
foredragne henh. af en Officer af Armeen ell. af
en Officer af Marinen, hvilke under Navn af
»Referenter« i den Anledning var stationeret i
Sverige. I det nævnte Aar bestemtes, at milit.
Kommandosager for Fremtiden i Fred altid
skulde foredrages af et Medlem af Regeringen.
Var Kongen i Norge, skulde dette være Chefen
for Forsvarsdepartementet, var han i Sverige,
skulde det være enten Statsministeren ell. et
andet Medlem af den derværende norske
Statsraadsafdeling. Fra 1899 af blev der ved
Statsraadsafdelingen ansat en m. K. i ovenn.
Øjemed.
(P. N.). M. H.
Militærkonvention er en Overenskomst
mellem Stater om fælles militære Forholdsregler.
E. C.
Militærlægevæsen. Medens der fra de
ældste Tider har været Militærlæger, da det har
være nødvendigt til at yde de Saarede Hjælp i
Krigene, varer det længe, inden M. bliver
organiseret. I Norden var det i den ældste Tid for
en stor Del Kvinderne, som var Saarlæger, men
hvor stor Bet. der tillagdes Saarlægekunsten,
fremgaar af, at den nævnes blandt de
berømteste Kongers gode Egenskaber. Det er
naturligt, at Kirurgiens Udvikling staar i nøje
Forhold til Krigskirurgien, thi den meste Kirurgi
var i lange Tider netop Krigskirurgi. I
Middelalderen spiller M. som Medicinen i det hele en
meget ringe Rolle, men med Krudtvaabnenes
Udvikling tager Kirurgien et stort Opsving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
