Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Midhad Pasha - Midhordland - Midhurst - Midi, Dent du - Midi, le Canal du - Midi, Pic du - Midian - Midianitter - Mid Lothian - Midnatssol - Midoline - midlertidig Bevillingslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt Fuad Pasha’s Yndest. 1860 blev han
Pasha og brugtes til at undertrykke Røverierne
i Rumelien og blev derefter Statholder i
Gammel-Serbien (Nisch); var med at udarbejde den
ny Provinsordning og blev 1864 sendt som
Statholder til det nordlige Bulgarien (Tuna-Vilajet
ɔ: Donau-Provinsen) for at bringe Ordningen
ud i Livet. Han viste stor Iver for
Forbedringer, byggede Veje, Skoler og Hospitaler, samt
straffede strengt slette Embedsmænd, men
undertrykte med lgn. Haardhed den bulg.
Propaganda. 1867 forflyttedes han til Bagdad, hvor
han forbedrede Skibsfarten paa Eufrat og
Tigris, byggede Vandingskanaler og tvang de
tilgrænsende Arabere til Lydighed. Aug.—Oktbr
1872 var han Storvesir og i de flg. Aar et Par
Gange Justitsminister, blev Maj 1876 efter
Softa’ernes Oprør i Konstantinopel paa ny
Minister og medvirkede saavel til Abd-ul-Asis’
Afsættelse 30. Maj som til Murad V’s i Aug. s.
A. Endelig blev han Decbr 1876 Storvesir og
kundgjorde lige forinden Konferencen i
Konstantinopel, i Haab om derved at standse
Stormagternes Klager over Tyrkiets slette
Forvaltning og ringe Fremgang, en konstitutionel
Forfatning for hele Riget. Men netop som han
saaledes stod paa Højdepunktet af sin Magt, og
inden Forfatningen var traadt i Virksomhed,
blev han 5. Febr 1877 pludselig afsat af den
mistænksomme Sultan Abdul Hamid og
landsforvist. Efter en Rejse i Europa (han udgav i
Paris et Skrift La Turquie, son passé, son
avenir) blev han Septbr 1878 kaldt tilbage og
1879 Statholder i Syrien, n. A. forflyttet til
Smyrna. Men Maj 1881 rejstes Anklage imod
ham o. a. Ministre for 1876 at have ladet
Abd-ul-Asis myrde; han blev dødsdømt, men
benaadet med livsvarig Forvisning til Sydarabien,
hvor han senere blev myrdet efter Sultanens
Bud. Han staar ved Siden af Reschid og Fuad
Pasha som en af Tyrkiets dygtigste og mest
indsigtsfulde Statsmænd og var ligesom de
Talsmænd for vesterlandske Reformer. (Litt.:
Léouzon Leduc, M. P. [Paris 1877]).
E. E.
Midhordland, Sorenskriveri i Hordaland
Fylke omkr. Bergen. Det omfatter Fusa, Os,
Fana, Sund og Austvoll, Fjeli og Askøy
Lensmandsdistrikter. Arealet er 1406,7 km2 med
44087 Indb. Det hører til Hordaland
Politidistrikt og rekruterer Midthordaland Bataljon
af Søndre Bergenhus Regiment, Nr 9 af 4.
Division.
M. H.
Midhurst [’midhə.st], By i det sydvestlige
England, i Sussexshire, ligger ved Rother, N. f.
Chichester, har Ruiner af et Slot og en
Latinskole, hvor Lyell og Richard Cobden i sin Tid
har nydt Undervisning. I Nærheden aabnedes
1906 et stort, efter Kong Edward VII opkaldt,
Sanatorium. 2000 Indb.
N. H. J.
Midi, Dent du [’dã-dy-mi’di], en 3285 m
høj, slank Bjergtop i de savojiske Alper, hører
til det schweiziske Kanton Wallis. Dens
mægtige sneklædte Top, der ligger i Chablais
Kalkbjerge, hæver sig paa den vestlige Side af
Rhône-Dalen og ses fra en stor Del af
Genfersøen. Paa Bjergets Sydside danner Sallanches
et prægtigt Vandfald, Pissevache ell.
»Brudesløret«, idet den strømmer ned i Rhône-Dalen.
Pissevache falder ud over en Række Terrasser
med en samlet Højde af 70 m og er et af de
smukkeste Vandfald i Alperne. Toppen af D. d.
M. kan bestiges fra Landsbyen Champéry.
N. H. J.
Midi, le Canal du [lö-ka’nal-dy-mi’di], se
Languedoc-Kanal.
Midi, Pic du [’pik-dy-mi’di] kaldes fl.
Toppe i Pyrenæerne. Betegnelsen bruges navnlig
om flg. to: P. d. M. d’Ossaui Dept
Basses-Pyrénées, ligger S. f. Eaux-Chaudies og har en
Højde af 2885 m. Ved sin isolerede
Beliggenhed, sin dobbelte Spids og stejle Sider drager
den Øjet til sig og er svær at bestige. Længere
mod NØ. i Dept Hautes-Pyrénées ligger P. d.
M. de Bigorre ell. de Bagnères, hvis
lettilgængelige Top, der har en Højde af 2877 m,
bærer et Observatorium og byder en prægtig
Udsigt, hvorfor den ofte er bleven bestegen.
Opstigningen finder gerne Sted enten over
Barèges ell. over Bagnères-de-Bigorre.
N. H. J.
Midian (Madian), Landskab i det
nordvestlige Arabien ved Kysten af det røde Hav,
strækker sig fra Akaba til El-Wedj. Landet er
øde og kun beboet af faatallige, røveriske
Beduinhorder. Det er derimod meget rigt paa
mineralske Skatte: Sølv, Kobber, Svovl,
Stensalt og Petroleum, og storartede Ruiner vidner
om Oldtidens betydelige Bjergværksdrift, der
dreves baade af Ægypterne og senere af
Romerne. Efter Romernes Fordrivelse forfaldt
alt. Under Ismail Pasha blev M. besat af
Ægypterne, men afstodes 1887 til Tyrkerne. (Litt.:
Burton, The gold mines of M. and the ruined
midianite cities [Lond. 1878]; samme, The
land of M. revisited [Lond. 1879]).
M. V.
Midianitter, et arabisk Folk, som 1. Mos.
25, 2 henfører til Ketura. Iflg. Oldtidens
Geografer boede de SØ. f. den ælanitiske Havbugt.
I Fortællingerne om Moses omtales de som
boende i Egnen om Sinaj, og Moses ægtede en
Datter af en Midianit. Under Israels ældre
Historie foretog M., som paa den Tid boede Ø. f.
Jordan, hyppige Indfald i Kana’an, og Gideon’s
Kampe gjaldt navnlig dem.
J. P.
Mid Lothian [mid-’£ouþiən], se Edinburgh
(Shire).
Midnatssol, se Dag, S. 413.
Midoline, Skriftstil i Bogtryk, en
Mellemting imellem Fraktur og Antikva.
Skrifttrækkene er Fraktur, men
alle Frakturens
knækkede Linier er rundede
som i de latinske
Former. Navnet hidrører fra en fr. Skrivelærer
Midolle, der i Fyrrerne i sidste Aarh. brugte
den i sine Skriveøvelser. Den egl. M. findes nu
kun i ældre Trykkerier og bruges sjældent.
E. S-r.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
