Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelthun, Julius Olaus - Middeltid - Middendorff, Alexander Theodor von - Middleborough - Middlebury - Middleham - Middleport - Middlesbrough
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En liden Arv satte ham i Stand til at rejse til
Kbhvn, hvor han kom ind paa Kunstakademiet
(1840), og her blev han i 11 Aar. Man blev snart
opmærksom paa hans Evner, og navnlig blev
den ældre Bissen hans Lærer og Raadgiver.
1846 sendte M. en Statuette af Tordenskjold til
Kria Kunstforening, som indkøbte den. 1845
vandt han Akademiets mindre og Aaret efter
dets store Sølvmedaille. 1851 rejste han over
Paris til Rom og tilbragte her syv Aar, rigere
paa indtrængende Studium end paa selvstændig
Produktion. Den vakre Daabsengel til
Trefoldighedskirken i Kria er vel det vigtigste Værk
fra denne Tid. Fra Rom rejste han tilbage til
Kbhvn, hvor han opholdt sig et Aars Tid. 1859
fik han Bestilling paa Buster af Welhaven og
Wergeland til det norske Studentersamfund, og
han vendte nu hjem til Norge. Af disse Buster
maa særlig den af Welhaven fremhæves som
et fortrinligt, aandfuldt opfattet og udført
Værk. Den er en af den norske Plastiks
ypperste Værker. Kun et Par Aar blev han i Kria,
saa rejste han atter tilbage til Kbhvn, hvor
han levede 1860—68. Han modtog Ansættelse
1869 ved Tegneskolen i Kria, en Lærerstilling,
han røgtede med megen Samvittighedsfuldhed
lige til sin Død. Under dette sidste
Kbhvn’s-Ophold udførte han bl. a. den kendte
karakteristiske Marmorbuste af J. H. Wessel
(Nationalgal. i Kria), samt et Basrelief med Motiv af
Orvar Odd’s Saga (1864). Fra sin Hjemkomst
til sin Død var han Medlem af Nationalgaleriets
Bestyrelse (1869—86), ligesom der oftere lagdes
Beslag paa hans Indsigt i kunstneriske
Spørgsmaal, saaledes ved Omordningen af Kunst- og
Haandværksskolen og Nationalgaleriets
Udskillelse fra denne. Af betydeligere monumentale
Opgaver, der blev ham til Del, er i
Særdeleshed at nævne den udmærkede, fine og, trods
sine smaa Dimensioner, virkningsfulde
Bronzebuste af Komponisten Halfdan Kjerulf (paa
Kjerulfs-Plads i Kria, 1874), og den store
Schweigaards-Statue i Bronze foran
Universitetet smst. (afsløret 1883), et Værk, der er
udført med stor Omhu og Kærlighed til Opgaven
og viser en i Antikens Skole udviklet
monumental Holdning og en aandfuld Opfattelse af den
fremstillede Personlighed. Af hans andre
Værker — væsentlig Portrætbuster — udmærker
særlig den af Overlærer Fritzner (i
Videnskabernes Selskab i Throndhjem) samt af Jacob
Aall (Kunstmus., Kria) sig ved fin Opfattelse og
Udførelse. M.’s ædle og gennemreflekterede
Formfølelse gør ham fremfor nogen anden til
Klassikeren i norsk Skulptur. (Litt.: A.
Sinding-Larsen, »J. M.« [Kria 1886]; Jens
Thiis, »Norske malere og billedhuggere« III
[1905]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Middeltid er Klokkeslettet regnet efter
Middelsolen, se for øvrigt Dag.
J. Fr. S.
Middendorff [’midindårf], Alexander
Theodor von, russ. Zoolog og Rejsende, f.
18. Aug. 1815 i Petrograd, d. 28. Jan. 1894. Han
studerede Medicin i Dorpat, Berlin, Erlangen,
Wien og Breslau, fik 1839 Ansættelse som
Medhjælper ved Mus. i Kijev og foretog 1840 i
Forening med v. Baer en videnskabelig Rejse til
det hvide Hav og Lapland, nærmest for at
studere Fuglelivet. 1843—44 blev han af
Videnskabernes Akademi sendt paa en
Undersøgelsesrejse gennem det nordlige Sibirien. 1845 blev
han Sekretær ved Videnskabernes Akademi,
1856 virkelig Statsraad og 1859 Præsident for
det økonomiske Selskab. 1860 trak han sig
tilbage til sine Godser i Livland, hvor han
beskæftigede sig med videnskabelige Arbejder. 1867
rejste han med Storfyrst Alexei til Krim,
Tyrkiet, de Canariske og capoverdiske Øer, 1869
med Storfyrst Vladimir gennem Sibirien til den
kin. Grænse, og 1870 paa ny med Storfyrst
Alexei til Novaja Semlja og Island.
Resultaterne af sine Rejseundersøgelser offentliggjorde
han i v. Baer’s og Helmersen’s »Beiträge zur
Kenntniss des Russischen Reiches« (Bd 11), i
»Reise in den äussersten Norden und Osten
Sibiriens« (1—4, 1848—74) og i »Einblicke in
das Ferghanathal« (1881).
(J. C.). R. H. S.
Middleborough [’mid£bəri], By i Staten
Massachusetts, U. S. A. Den har en højere
Skole, et offentligt Bibliotek og Fabrikker. (1910)
8214 Indb.
N. H. J.
Middlebury [’mid£bəri], By i Staten
Vermont, U. S. A., ligger malerisk ved Otter Creek,
som danner Vandfald. Den har et Kollegium,
Bomulds- og Uldfabrikker, Stenbrud og
Kalkbrænding, (1910) 2848 Indb.
N. H. J.
Middleham [’mid£əm], Landsby i England,
i det nordlige Yorkshire, ligger 4 km SØ. f.
Leyburn. 900 Indb. — I Nærheden findes paa
en Høj maleriske Ruiner, M. Castle, der i
sin Tid var »Kongemageren« Warwick’s Borg.
N. H. J.
Middleport [’mid£po.ət], By ved Ohio, Staten
Ohio, U. S. A., Kulgruber, Vogn-, Møbel-,
Uldfabrikker. (1910) 3194 Indb.
N. H. J.
Middlesbrough [’mid£zbərə], By og (fra
1888) eget Grevskab (county borrough) med et
Areal af 11,4 km2, i det nordøstlige England,
tidligere hørende til Yorkshire, ligger 70 km N.
f. York ved Mundingen af Tees og er
Knudepunkt for Jernbanerne til Hartlepool,
Newcastle, Darlington, York og Whitby. M. er en ny
By, der skylder Opdagelsen af Jern- og
Kullejerne i Grevskabet Cleveland (1830) sin
Tilblivelse og Driften af disse sin stærke, hurtige
Vækst. Endnu 1831 var M. en Landsby med
kun 154 Indb., men 1871 havde den 40000, 1891
75500 og 1921 131103 Indb. Byen begyndte
særlig at vokse, da Dokkerne aabnedes 1842, og
yderligere hjalp dertil Opdagelse af Jernmalm
1851 i Eston hills. M. er nu et af Verdens
vigtigste Centre for Jernindustrien. I Omegnen
findes talrige Højovne, og der produceres aarlig
c. 2,5 Mill. Tons Raajern; men desuden er der
i M. Valseværker, Traadfabrikker,
Maskinværksteder, kem. Fabrikker, Saltværker og store
Skibsbyggerier. M. har en meget betydelig
Skibsfart og staar som Nr 9 bl. Storbritanniens
Havne. 1920 var Nettotonnagen af
ankommende Skibe (Kystfarten fraregnet) 1739000 Tons.
Dokkerne er tilgængelige for store Fartøjer,
idet Dybden i Indløbet er 9,8 m. Af
fremragende Bygninger har Byen en anselig
Børsbygning, et smukt Raadhus, Dorman Memorial
Museum og den kat. Katedral.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
