Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Dybde er 3731 M. SV. f. Neapel. Det
østlige Bækken (af Græker og Tyrker
kaldet det hvide Hav) deles ved
Snævringen mellem Kreta og Barka i to Dele, mod V.
det ioniske Hav og mod Ø. det
levantinske Hav. Til disse to slutter sig flere
forholdsvis fladvandede Havarme: Syrterne,
det adriatiske Hav og det ægæiske
Hav. Langs Siciliens Østkyst falder Havbunden
meget rask til Dybder paa over 2500 m. Kurven
for 2000 m’s Dybde, der kan betragtes som
Grænse mellem det ioniske Hav og de
fladvandede Syrter, gaar fra Siciliens Sydspids til
tæt Ø. f. Malta og derfra mod SØ. til henimod
Bengasi, hvorefter den følger Kysten af Barka
i kort Afstand fra Land. V. f. denne Linie
findes med Undtagelse af et 1650 m dybt Hul
mellem Pantellaria og Malta kun smaa
Dybder. Paa Linien mellem Malta og Tripolis er
1000 m den største maalte Dybde, og den
findes tæt S. f. Malta. Kysterne af dem store og
lille Syrte (Gabes-Bugten) er flade, og
Havbunden skraaner jævnt, saa 200 m-Kurven i
Gabes-Bugten først naas 100—200 km fra Land. I
Modsætning hertil har det ioniske Hav
gennemgaaende Dybder paa 3—4000 m. Den
største maalte Dybde er 4572 m (den største kendte
Dybde fra M. overhovedet) SØ. f. Siciliens
Sydspids. Den gr. Kyst med Marathonisi-Bugten,
Koroni-Bugten, den korinthiske Bugt,
Arta-Bugten og de ioniske Øer er stejl med
Undtagelse af en Del af Moreas Vestkyst. Mod N.
staar det ioniske Hav ved Otranto-Strædet i
Forbindelse med det adriatiske Hav. V. herfor
skærer Tarent-Bugten sig ind i det sydlige
Italien. Kysten er næsten overalt flad. Det
levantinske Hav har kun en eneste større Ø,
Cypern. Medens de større Dybder i den
vestlige Del naas tæt ind under Land, er
Skraaningen mod Ø. mere jævn. Den største kendte
Dybde er 3864 m, faa km fra Østkysten af
Rhodos. Ved Farvandet mellem Grækenland,
Kreta, Karpathos og Rhodos staar denne Del af
M. i Forbindelse med det ægæiske Hav.
Bundsedimenterne i M. bestaar væsentlig af
Slam, som ved Blanding med den af
Havdyrenes Skaller rigelig leverede Kalk danner en
leret Masse af forsk. Sammensætning. Ved
Kysterne, særlig ved Flodmundinger og i snævre
Sunde dannes Sandaflejringer af forsk.
Udstrækning og Beskaffenhed. Tilløbene til
M. er ikke store. Fra den afrikanske Side er
Nilen den eneste større Flod, men ved sit
Udløb har den ved Fordampning mistet
betydelig i Vandmængde. Den asiatiske Kyst er
uden større Floder, og selv den europ. Kyst
har foruden Rhône og Po kun mindre
vandrige Floder. Sit væsentligste Tilløb faar M. fra
det sorte Hav, men det er langt fra at kunne
opveje den p. Gr. a. det varme og tørre Klima
overordentlig stærke Fordampning.
Vandspejlet i M. staar da ogsaa noget lavere end i
Atlanterhavet. De forsk. Triangulationer giver
Resultater mellem 0,6 og 1,6 m. Som Følge af
den stærke Fordampning er ogsaa
Saltholdigheden meget stor. Den er mod V. 3,64
%, men stiger mod Ø. til 3,95 %. Ogsaa mod
Dybet stiger den. Langs Bunden gaar nemlig
en Strøm fra den saltere østlige Del af M.
Farven i M. er dyb blaa og
overordentlig pragtfuld. Den blaa Farve staar
i Forbindelse med den store Saltholdighed,
Temp., Dybden og Vandets Renhed for
organisk og uorganisk Indblanding.
Temperaturen af Overfladen følger i hele M.
temmelig nøje Lufttemperaturen til de forsk.
Aarstider; dog er den om Sommeren, navnlig ved
stærk Fordampning, noget lavere end
Lufttemperaturen, om Vinteren noget højere. I
Dybden er Temp. om Vinteren helt ell. næsten
ens, selv indtil Dybder paa 3600 m. Om
Sommeren opvarmes derimod de øverste Lag
meget betydelig. I det vestlige Bækken synker
Temp. fra 21°—27° i Overfladen til 14,5° i en
Dybde af 100 m og 13° i en Dybde af 550 m,
og denne Temp. er konstant for større Dybder.
I det østlige Bækken er Overfladetemperaturen
ligeledes 21°—27°. I en Dybde af 100 m er den
17,8°, ved 550 m 13,6°, hvorefter den ikke
synker yderligere. M. viser herved en væsentlig
Forskel over for Oceanerne, der staar i aaben
Forbindelse med Polarhavene, og hvor iskoldt
Vand selv under Ækvator findes paa de store
Dybder. I et Indhav som M. kan der ikke
ventes saa store Bølger som i aabne Oceaner,
hvor Vinden har friere Spillerum. Særlig
berygtet for stærk Brænding er dog Sydkysten,
idet Nordenvinde i M.’s Omraade er af
overvejende Hyppighed. Kun faa Maalinger af
Bølgehøjder foreligger — Smyth har vurderet de
højeste Stormbølger i Genua-Bugten til 9 m.
Andre Forfattere antager dog 5 m som
Maksimalhøjde. Under Jordskælv kan derimod
Bølger af uhyre Højde opstaa og anrette
frygtelige Ødelæggelser paa Kysterne. Talrige
Eksempler herpaa haves fra Oldtiden og
Middelalderen og sidst 1860 fra den korinthiske Bugt.
Vandet naaede ved denne Lejlighed paa flad
Strand 200 Skridt op i Landet. Tidevandet
er kun svagt udviklet i M. Ved Italiens
Vestkyst er den gennemsnitlige Forskel mellem
Ebbe og Flod kun 15—24 cm, aftagende mod
S. Paa Østkysten stiger den fra 9 cm til 48
cm ved Venedig. Strømningerne i de
forsk. Bækkener af M. danner cyklonale
Systemer, d. v. s. kredser i modsat Retning af
Urviseren, men er overordentlig variable, saa
Navigationen kun plejer at regne med den
Strøm, der frembringes af den i Øjeblikket
blæsende Vind. I Gibraltar-Strædet gaar
derimod en stadig Overfladestrøm af det mindre
salte Atlanterhavsvand ind i M., medens det
salte og tunge Vand fra M. som Understrøm
søger ud i Oceanet. Ved Indløbet til det sorte
Hav finder et lgn. Forhold Sted, idet det lidet
salte Sortehavsvand i Overfladen strømmer til
M., medens Understrømmen gaar i modsat
Retning. I de øvrige Dele af M. viser Fordelingen
af Temp. og Saltholdighed, at de variable
Strømninger ved Overfladen ligeledes har en
Resultant, som gaar ind i M., medens
Bundstrømmen fører ud. I Alm. er Overfladevandet
p. Gr. a. sin ringere Saltholdighed mindre
vægtfyldigt end Bundvandet. Først i det østlige
Bækken koncentreres det ved Sommerens
Fordampning saa stærkt, at det ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
