Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelangelo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Sjælsindhold og dets hedensk-kristelige
Patos, staar Loftsbilledet som et af Kunstens
Underværker; der er Skabelsesbillederne, hvor
M. (som det er sagt) genialt har skabt selve
Skaberskikkelsen; der er Profeterne og
Sibyllerne, »tolv Væsener, hævet ved Udtrykket af
højeste Inspiration over Tid og Verden op i det
overmenneskelige« (Burckhardt) o. s. fr.
Efter nogle ret rolige, af Julius-Gravmælet
optagne Aar kom snart efter Pave Leo X’s
Tronbestigelse et Væld af Opgaver, der
hvirvlede M. ind i en Malstrøm af indbyrdes
Konflikter mellem disse Opgaver. Leo, der 1515
holdt sit Indtog i sin gl. By Firence, lagde nu
Beslag paa M. til Medici’ernes Berømmelse. Det
gjaldt Udførelsen af Facaden til
Medicierkirken S. Lorenzo i Firenze; M. vandt Prisen;
1518 opsattes Kontrakten til en mægtig 2-etages
Facade med Nicher, Figurer, Reliefs; M. tog
kraftigt fat, vragede ubetænksomt dygtige
selvstændige Medarbejdere som Jac. Sansovino,
men maatte, til sin store Fortrydelse, paa
Pavens Bud, under de største Vanskeligheder ved
Transport og Valg af brugbart Materiale, hente
Marmoret fra de ny Brud i Seravezza ved
Firenze. Her begravede han sig jævnlig i
eksperimenterende Marmorarbejde, fik til sidst
Lov til ogsaa at bruge Carrara-Stenen, men da
de bevilgede Penge var brugt til disse
forberedende Arbejder, opgav Paven, inden M.
endnu ret var begyndt paa Figurerne, 1520
Facaden, et af de store smertende Nederlag i
M.’s Liv. Omtr. samtidig fik M. fra Kardinal
Giulio Medici Bestilling paa Bygningen af et
Gravkapel i S. Lorenzo for Medici’erne og
Udførelsen af Gravmæler for dem, og da
Kardinalen 1523 blev Pave (Clemens VII), endvidere
Bestilling paa det mediceiske Bibliotek ved
S. Lorenzo. M. var sysselsat med alt dette (og
stadig stødvis med Julius-Monumentet), indtil
Pavens Tilfangetagelse i Rom 1527 og Firenzes
Fordrivelse af Medici’erne bragte Standsning.
Da Paven atter kom ovenpaa og med
Forbundsfæller 1529 truede Firenze, blev M. af den
florentinske Republik udnævnt til Guvernør for
Fæstningsværkerne. Med største Energi
udbedrede han disse saa dygtigt, at de senere
vandt Vauban’s Beundring. Men pludselig den
21. Septbr forlod han hemmelig Byen i panisk
Skræk, grebet af bange Anelser og nervøse
Tvangsforestillinger (hans Mistro til Generalen
for de florentinske Tropper viste sig i øvrigt
senere velgrundet). Efter Ophold i Ferrara og
Venedig, hvor han modtoges med stor Hæder
(og hvor Frants I tilbød ham Livsophold og
Virksomhed i Frankrig), vendte han i Novbr
angerfuld tilbage, efter at der var tilstaaet ham
Lejde, og han slap med Bøde og Udelukkelse
i 3 Aar fra det store Raad. 1530 overgav
Firenze sig, M. erklæredes for Rebel, men
benaadedes af Pave Clemens mod at fuldføre
det mediceiske Kapel. Heller ikke dette
skulde lykkes, og Kapellet blev et Led i M.’s
tragiske Kunstnerskæbne i disse Aaringer. I
St f. de opr. 4 (senere fl.) Gravmæler naaede
han kun to, i øvrigt for mindre betydende
Medicier, Giuliano (Hertug af Nemours) og
Lorenzo (Hertug af Urbino), og da han, maatte
forlade Firenze, var de endnu ikke opstillet
(først 1563). I alt naaede han 7 Figurer:
Madonna med den hvirvlende Bevægelse i
Legemet (et Bravurstykke i Vendingernes Rigdom,
Forbilledet for saa megen Barokkunst),
Giuliano med de nøgne »Nat« (Kvinde), »Dag«
(Mand), hvilende over Sarkofagens skraanende
Sider, Lorenzo (Grubleren, »Pensiero«) med de
tilsvarende »Aften« (Mand), »Morgen (Kvinde).
Men i disse Værker naaede M. vel skulpturelt
sit højeste, i det store Sammenspil i Grupperne,
i den fulde Udnyttelse af Rummet, den fint
afvejede Ligevægt, den livgivende Modelering af
hver Enkelthed (her benyttede M. imod sin
Skik store Modeller) og i Besjælingen af hvert
Ledemod under de lidelsesfulde Bevægelser.
Paa Baggrund af en noget tør Arkitektur, som
M. under klog Beregning af Lys- og
Rumforholdene lod underordne sig Sarkofagerne,
fremtræder disse i levende, malerisk, plastisk
Kraft, Figurerne næsten unaturlig vredne paa
det knebne umagelige Leje, men sikkert
afbalancerede og linieafstemte med Omgivelserne,
overvældende ensomt-tungsindige Skikkelser,
der giver Tidens Dødsklage under Livets
uforstyrrelige Kredsløb; M. har lagt sin
Kunstnersjæls dybeste Lidelser ind i dem: »Nat« synker
sammen i overvældende sorgfuld Søvn, »Dag«
hæver stolt sit Hoved (»som en Sol over en
Bjergryg«) og »Morgenen« (et Kunstens
Mesterværk i Gengivelse af det kvindelige Legeme)
vaagner op i usigelig Elendighed og Mismod
over den gryende Dag. — Under Arbejderne for
S. Lorenzo, da han jævnlig følte sig
overanstrengt, en Tid var dødelig syg, og stadig
havde Kvaler med Julius-Monumentet, var han
ogsaa sysselsat paa anden Vis. Han havde en
Tid arbejdet paa en Christus-Statue for S.
Maria sopra Minerva i Rom, en nøgen Christus
med Korset; et næsten blødagtig formet
Legeme med et smukt Hoved; M.’s Forsøg paa at
forbinde antikt Skønhedsideal med den
kristelige Idé (og dermed Opgivelsen af blot en
Heros-Statue) viste her sine aabenbare Brist;
tilmed maatte han atter her opgive den
egenhændige Fuldførelse af Hensyn til de ny
Opgaver for S. Lorenzo Kapellet og fik Figuren
forkvaklet af en ubehændig Elev i Rom; 1529
kom den paa sin Plads
(»Anstændigheds«-Drapperiet senere tilsat). Andre Værker: Udkast til
»Hercules og Cacus« (Kensington-Mus.; den
endelige Gruppe udført af M.’s hadefulde
Fjende Bandinelli), »Samson og Filisterne« (lille
Bronzegruppe i Firenzes Mus. naz., Berlins
Kaiser-Friedr. Mus.), ufuldendt Apollo (rettere
»David«, Firenzes Mus. naz.), ufuldendt »Yngling
paa Hug« (Ermitage, Petrograd), og
Tempera-Maleriet »Leda med Svanen« (Originalen vist
brændt p. Gr. a. »usædeligt« Emne i Frankrig
af Maria af Medici; Kopi og Karton i Londons
Nat. Gall., andre Kopier i Dresdens Gal. [ved
en holl. Maler] m. v.); endelig Kartonen »Venus
med Amor« i Neapels Mus.
Da Clemens VII døde 1534, var det forbi med
Arbejderne paa Sakristiet, Sagrestia nuova
(det mediceiske Kapel). S. A. forlod M. Firenze
og gensaa ikke mere sin Fødeby; Faderens
samtidige Død, der rystede M. dybt, løsnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
