Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michel, François Émile - Michel, Francisque Xavier - Michel, Georges - Michel, Gustave Frédéric - Michel, Louise - Michel, Marc Antoine Amédée - Michelangelo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rembrandt, sa vie, son œuvre et son temps (1893),
Rubens (1900), Les maitres de paysage (1906),
Études sur l’histoire de l’art (2 Dele 1895, 1908)
og Monografier til Artistes célébres.
A. Hk.
Michel [mi’∫æl], Francisque Xavier,
fr. Kultur- og Litterærhistoriker (1809—87). M.,
der 1839 ansattes som Prof. ved Faculté des
lettres i Bordeaux, dyrkede med stor Iver og
Grundighed Studiet af fr. Middelalderslitteratur
og har gjort sig fortjent ved at udgive en Rk.
herhen hørende Mindesmærker, saaledes
Chroniques anglo-normands (3 Bd, 1836—40), Recueil
de farces (4 Bd, 1837, i Forening med Le Roux
de Lincy), La chanson de Roland et le roman
de Roncevaux (1869) og Le livre des psaumes,
ancienne traduction française (1877). Af hans
kulturhistoriske og filologiske Værker kan
nævnes: Histoire des races maudites de la France
et de l’Espagne (2 Bd, 1847), Histoire des
hôtelleries, cabarets, hôtels garnis, etc. (2 Bd,
1851—54, med É. Fournier), Étude de philologie
comparée sur l’argot (1856), Recherches sur le
commerce, la fabrication et l’usage des étoffes
de soie, etc. pendant le moyen âge (2 Bd,
1852—54), Le pays basque, sa population, sa langue
(1857), Histoire du commerce et de la
navigation à Bordeaux (2 Bd, 1867—71) og Rôles
gascons (1885). Han oversatte Sterne og
Goldsmith, udvalgte Værker af Shakespeare samt
Digte af Tennyson.
S. Ms.
Michel [mi’∫æl], Georges, fr.
Landskabsmaler (1763—1843), en længe glemt, men atter
skattet Maler. Med sine indgaaende
Naturstudier af de Egne, hvori han færdedes (særlig
Montmartres Omegn), regnes han »Montmartres
Ruisdael« — som en Forløber for Th. Rousseau.
Værker af M. i Louvre, Carnavalet og
Mesdag-Mus. En Biografi af ham ved Sensier.
A. Hk.
Michel [mi’∫æl], Gustave Frédéric,
fr. Billedhugger, f. 1851 i Paris og uddannet
paa École des beaux-arts. Han udførte »Circe«
(1886), »Livsaften« (1901, Mus. Galliera), »Mod
Lyset« (1900, Hædersmedaille paa Salonen), »I
Drømme« (Luxembourg-Mus.,
Marmoreksemplar 1903 i Ny Carlsberg Glyptotek), »Høst«
(St Cloud-Parken, 1906), det storstilede
Monument over Jul. Ferry i Tuilerihaven (1910) m. v.
Til Alexander III’s Bro i Paris udførte M.
Statuen »Det ny Frankrig« (1900).
A. Hk.
Michel [mi’∫æl], Louise, fr.
Revolutionskvinde (1833—1905) var uægte Datter af en
Godsejers Søn. Hun opdroges paa sin Farfaders
Gods i Dept Øvre-Marne indtil hans Død 1850,
blev uddannet til Lærerinde og havde siden
1866 en Skole i Paris. Som ivrig Republikaner
deltog hun i Agitationen mod Kejserdømmet
og 1870 mod den efterfølgende republikanske
Regering, der langtfra var hende yderlig nok.
Under Paris’ Belejring gjorde hun Tjeneste ved
Krigshospitalerne, og under Kommunens Oprør
var hun saare virksom, ja deltog endog selv i
Gadekampen; senere fik hun Skyld for at have
fremsat Forslaget om at ødelægge Paris,
saafremt Oprøret stod i Fare for at kues. Hun
dømtes Decbr 1871 til Deportation, til
Ny-Caledonien og viste under Fangenskabet her en
rørende Omsorg for sine Lidelsesfæller. Efter
Amnestien 1880 vendte hun tilbage til Paris,
men hengav sig snart til den vildeste
Agitation, forherligede paa Folkemøder
Revolutionens »Martyrer« og angreb Storborgerne som
Tyranner og Skadedyr. Hun paadrog sig
derfor fl. Fængselsstraffe, dømtes 1883 til 6 Aars
Fængsel for at have ophidset til Plyndring af
Bagerierne, benaadedes Jan. 1886, men fik
allerede i Juni s. A. en ny Straf af 4 Maaneders
Fængsel. Medens hendes Tilhængere lovpriste
hende som »den røde Jomfru«, vakte hun
uagtet al sin Fanatisme en vis Medfølelse hos
Modstandere ved sit asketiske Levned og sin
utrættelige Hjertensgodhed. Hun har skrevet flere
socialistiske Romaner: La misère (1881), Les
microbes humaines (1886), Le monde nouveau
(1888) og sine Mémoires (1886).
E. E.
Michel [mi’∫æl], Marc Antoine
Amédée, kaldet Marc M., fr. Vaudevilledigter
(1812—68). Efter at have debuteret med
elegiske Vers skrev han senere morsomme
Referater fra Politiretten og i Forbindelse med
Labiche, Delacour og Lefranc en meget lang Rk.
Vaudeviller (over 100), der gjorde Lykke ved
deres overdrevne Farcelystighed, deriblandt
La chanteuse des rues, Un tigre du Bengale
(1849), Une femme qui perd ses jarretières, Le
chapeau de paille d’ltalie (1851), Mesdames de
Montenfriche, Les finesses de Bouchavannes
(1863) o. s. v.
S. Ms.
Michelangelo [mikel’andзelo]
(Michelagniolo Buonarroti), ital. Billedhugger,
Maler og Arkitekt, f. 6. Marts 1475 i Caprese (i
Casantino), d. 18. Febr 1564 i Rom. Faa Uger
efter Fødselen
kom M. fra
Caprese, hvor
Faderen Lodovico
di L.
Buonarroti Simoni var
Podesta, med
Fam. til
Firenze. Hans
kunstneriske Anlæg
viste sig hurtig,
særlig i Sten- og
Billedhuggerkunst. Men her
mødte han en
Modstand, der
ogsaa i hans
Kunstnertid ret
længe holdt sig
som Uvilje, fra
Faderen; pukkende paa Familiens adelige
Henkomst (som M. i øvrigt ogsaa senere
viste sig stolt over), der endog (med
tvivlsom Ret) lededes tilbage til Greverne af
Canossa, strittede Faderen længe imod, skønt
hans egen Livsstilling var beskeden; det var
desuden under en florentinsk Borgers
Værdighed at være Haandværket Allerede 1488 kom
M. dog i Lære hos den især i Fresko dygtige
Maler D. Chirlandajo. Skønt M. senere hen
betegnede Undervisningen her som ganske
unyttig (han var Billedhugger og ikke Maler!), fik
han dog sikkert nok her lært adskilligt, der
kom hans egen Malerkunst til gode, og Vennen
og Arbejdsfællen Fr. Granacci har virket
 |
| Michelangelo. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
