Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michaëlis, Johann David - Michaëlis, K. - Michaëlis, Otto - Michaëlis, Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prof. i østerlandske Sprog ved Univ. i
Göttingen. Da Videnskabernes Akademi i Göttingen
stiftedes 1751, overdroges det M. sammen med
et Par andre Lærde at forfatte Statutterne,
hvorefter han i fl. Aar var Akademiets
Sekretær, ligesom senere dets Direktør. M. var
meget anset baade i Tyskland og udenlands og
var Medlem af mange udenlandske lærde
Selskaber. Med Danmark stod han i nøje
Forbindelse, og det skyldes for en ikke ringe Del M.,
at Frederik V 1761 afsendte den danske
videnskabelige Ekspedition, bestaaende af Niebuhr,
von Haven, Forskål o. a., til Arabien. M. udgav
foruden »Orientalische und exegetische
Bibliothek« (23 Bd, 1781—85) mange Skr, hvoraf
hans »Hebräische Grammatik« (3. Udg., 1778),
hans »Mosaisches Recht« (5 Bd, 2. Udg.,
1776—80), ligesom hans: Einleitung in die göttlichen
Schriften des neuen Bundes« (2 Bd, 4. Udg.,
1788) og hans »Moral« (udg. 1792—93 i 3 Bd af
Stäudlin) fandt megen Udbredelse og
Anerkendelse. Hans Selvbiografi udgaves af
Hassencamp (1793).
V. S.
Michaëlis [mika’e.£is], K., se Stangeland.
Michaëlis [meKa’e.les], Otto, tysk
Frihandelspolitiker (1826—90), blev som jur.
Student kastet ind i 1848’s politiske Bevægelser
og gik over i Journalistikken. Hans frisindede
Artikler vakte Opsigt, og 1861 blev han Medlem
af det preuss. Repræsentanthus og 1867 af den
nordtyske Rigsdag, hvor han sluttede sig til det
nationalliberale Parti. Efter at han 1877 var
blevet Direktør for Rigskanslerbureauets
Finansafdeling, kom hans Frihandelsstandpunkt,
som han aldrig svigtede, snart i
Modsætningsforhold til Rigspolitikken, som dengang
hældede over til Beskyttelsessystemet; han
fratraadte derfor denne Stilling og overtog 1879
Præsidiet for Rigsinvalidefondets
Administration. M.’s betydeligere Afh. er samlede i 2 Bd:
»Volkswirtschaftliche Schriften« (1873). M., der
var Æresmedlem af Cobden-Klubben, hørte til
de mere maadeholdne tyske Manchestermænd.
(K. V. H.). Sv. N.
Michaëlis [mika’e.lis], Sophus, dansk
Forf., f. 14. Maj 1865 i Odense; Faderen, der sad
i smaa Kaar, var i sin Tid indvandret fra
Hannover. Ved Understøttelse af Byens Kommune og
især af Apoteker Lotze blev den fattige Dreng
sat til Studering, og hans udmærkede Lærelyst
og Lære evner lagde sig for Dagen lige saa tidlig,
som ogsaa Digterdrømmene — med Bysbarnet
H. C. Andersen som Forbillede — begyndte at
vaagne i Drengen. 1884 blev han Student, 1891
cand. mag. med fr. Filologi som Hovedstudium.
Med levende Skønhedsbegejstring kastede han
sig samtidig over Kunststudier, lærte Jul. Lange
at kende og deltog i hans Øvelser, og ogsaa
Musikeres Kunst fangede tidlig hans Sind.
Saaledes kunde han efter sin Embedseksamen
udfolde en alsidig Virksomhed som æstetisk
Journalist, og i Blade og Ugeskrifter har han en
Rk. af Aar skrevet indsigtsfuldt om Litteratur,
om Billedkunst og om Musik, har ogsaa en Tid
redigeret et Kunsttidsskrift og forfattet
Monografier af Billedhuggeren J. A. Jerichau og
(sammen med A. Bramsen) af Maleren V.
Hammershøy. Sit Kendskab til fr. Litt. har han
frugtbargjort bl. a. i en nydelig Overs. af
»Aucassin og Nicolete«, som han ogsaa har
bearbejdet til Operatekst, samt i mesterlige
Oversættelser af Flaubert’s »Salambo« og »Den
hellige Antonius’ Fristelser«; en af Adj. Fledelius
paabegyndt Overs. af Wolfr. v. Eschenbach’s
store Digt »Parzival« fuldførte og udgav M.
1915. Imidlertid havde han, allerede før han
blev Student, offentliggjort Digte, og 1888
fremtraadte han med sin første Digtsamling, der
senere er blevet efterfulgt af en Række andre
(»Solblomster« [1893], »Sirener« [1898], »Livets
Fest« [1900], »Palmerne« [1904], »Blaaregn«
[1913], »Romersk Foraar« [1921]). Hans Vers er
fint formede, med Velklang i Rimene, og fødte
af Sprogets naturlige Tonefald. De former
nydelige Genrebilleder, legende Erotika, synger i
soldrukken Fryd om dansk Sommer og
Markens Blomster, dyrker Naturen og Skønheden
i glad, ubunden Hedendom. Navnlig i Digte
om Kunstværker ell. til Personer kommer M.’s
ejendommelige Blanding af kunstnerisk Evne
og Kultur smukt til sin Ret. Under
Rejser til fremmede Verdensdele udvidede M.
efterhaanden sin digteriske Horisont og har
i de senere Digtsamlinger med farverig
Beskrivekunst og med dyb Kulturforstaaelse
tryllet baade ital., ægypt. og jap. Livs- og
Naturbilleder frem i sine Vers. Langsommere
har M.’s Prosakunst udviklet sig. De første
Fortællinger (»Synd« [1891], »Vanemennesker« [1892])
gjorde liden Virkning. Først Romanen »Æbelø«
(1895) og en Samling Fortællinger »Dødedansen«
(1900) slog ret igennem. M. lægger her Scenen
tilbage til Middelalderens ell.
Trediveaarskrigens Jern- og Blodtider, anslaar vilde og grelle
Akkorder og skildrer raa Drifter, flinthaard
Vildskab, hidsig Elskov og blodskudt Had, —
vei nok lidt anstrengt og maniereret, noget
nervøst og raffineret — men med virkningsfuld
Energi, lyrisk Fantasi og en brændende
Skønhedsglæde. Med sin store Interesse for
fremmede Lande og Tider, sin Lærelyst og
Intelligens, sin alsidige Forstaaelse og levende
Fantasi har M. i senere Fortællinger snart søgt til
florentinsk Renaissance (»Giovanna«, 1901), snart
til Perserkrigenes Hellas (»Hellener og Barbar«,
1914), snart igen til Napoleons Felttog i
Rusland (»Den evige Søvn«, 1912) og skabt
Skildringer, hvori kulturhistorisk og geogr. Viden er
gjort levende ved en meget malerisk
Beskrivekunst, og hvor Digterens romantiske
Fantasiflugt og eksalterede Følelsestrang har faaet
Luft under Vingerne og forønsket Tumleplads;
med smidig kunstnerisk Kunnen og sikker
kunstnerisk Disciplin forstaar M. at fæstne sine
stundom noget febrilske og forcerede
Digterindgivelser i en virkningsfuld, kølig-fast Form.
Ogsaa Verdenskrigen har inspireret ham
(»Træbukken«, 1918), moderne social-moralske
Problemer (»Dommeren«, 1921) og kosmisk
Fantastik (»Himinelskibet«, 1921). I et Par
Skuespil (»Lægen« og »Revolutionsbryllup«, 1906)
har henh. den russ. Nihilisme og den fr.
Revolution afgivet Motiver af psykologisk Interesse
og dram. Effekt; det sidstnævnte Skuespil har
gaaet sin Sejrsgang rundt paa europ. og amer.
Scener. M. har endelig som »Dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
