Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hærgedes Landet af 17 store Smitsoter. Takket
være Munkenes Iver og Overbærenhed med den
religiøse Oplysning indførtes Katolicismen i en
Fart i bele Landet. I de første 15 Aar efter
Erobringen skal 9 Mill. Mennesker være
døbte. Der forlangtes endvidere kun, at
Gudebillederne skulde omstyrtes og Jomfru Maria med
Barnet opstilles paa samme Sted i samme
Tempel. Derfor vedblev Indianerne i Bjergene at
bekranse deres gamle Guder, som de skjulte i
Skovene. Og den Dag i Dag kaldes de
Gudebilleder, der graves op af Jorden for »de gamle
Hellige«.
Medens de ublandede; Indianere aftoge,
voksede Mestitsbefolkningen. Trods Regeringens
Bestræbelser indvandrede kun faa sp. Kvinder.
Faktisk skal c. 4/5 af den nuv. Befolkning
være af mere ell. mindre blandet Æt; officielt
angives 19 % Kreoler, 43 % Mestitser og 38 %
Indianere. Negerbefolkningen, der er yderst
ringe, overskrider næppe 70000. 1910 havde M.
15160000 Indb., hvoraf 86,7 % talte Spansk, 12,9
% forsk. Indianer sprog og 0,4 % udenlandske
Sprog. De ublandede Indianere træffes særlig i
de nordvestlige Bjergegne, hvor bl. a.
Tarahumara’erne endnu lever i Klaner og ved Siden
af Katolicismen bringer Ofre til de gl. Guder.
De Stammer, der bedst bevarer deres gl. Sprog,
er Agerdyrkerne; lettest faar Spansk Indpas i
Byerne og bl. de omflakkende Stammer. Derved
forklares, hvorledes der i Hovedstadens
umiddelbare Nærhed kan bo en Bjergstamme,
Otomi’erne, der ikke synes at have forandret sig
synderlig saavel under det aztekiske som
under det sp. Herredømme. I et Antal af c. 1/2
Mill. dyrker de Jorden i deres Landsbyer, som
de kun forlader for at bringe Trækul og
»Tortillas« til Torvs i Byerne.
De Spaniere, der først nedsatte sig. i M., var
væsentligst fra de nordlige sp. Provinser. En
jævn Strøm af Indvandring vedligeholdt sig lige
til vore Dage uden paa noget Tidspunkt at blive
særlig stærk, skønt Regeringen har søgt at
fremme den. 1912 repræsenteredes de
fremmede Nationaliteter af 29541 Spaniere, 20639
Nordamerikanere, 21334 fra Guatemala, 13203
Kinesere, 5264 Englændere, 4604 Franskmænd,
3827 Tyskere, 3416 Kubanesere, 2907 Syrer, 2595
Italienere og 2216 Japanere, i alt 116527. Det
falder Europæeren temmelig vanskeligt at
akklimatisere sig paa Højsletten i den tynde
Atmosfære. For den Indfødte er Landet sundt. Af
endemiske Sygdomme omtales gul Feber paa
Østkysten, en Galdefeber paa Vestkysten, en
Kropsygdorn, der hærger Beboerne af fugtige
Dale, samt en Hudsygdom, Pinto, der gør
Huden plettet som Skindet paa en broget
Slange.
Børnedødeligheden i M. er meget stor, noget,
der dels hænger sammen med Fattigdommen,
dels med den megen Løshed i de bredere Lags
Familieforhold. 1911 fødtes 435386, deraf 42 %
uden for Ægteskab og s. A. døde 417965, hvoraf
over 50 % var Børn under 7 Aar.
Resultaterne af Race- og Sprogbrydningerne
bliver det, at der dannes en mexikansk
Nationalitet, hvis Kerne er Mestitserne, hvis Sprog
er Spansk, og hvis Centrum er Anahuac.
Medens hele Landet har 7 Indb. pr km2, har
Anahuac alene henimod 35, og her ligger alle de
store Byer.
Medens Meksikaneren af ublandet Race ser
ud som en ægte Rødhud, har Mestitsen en
spinklere og elegantere Skikkelse og finere
Ansigtstræk. Han har som oftest Indianerens
sorte, stride Haar og lave Pande, men hvad man
særlig lægger Mærke til, er hans Ansigts og
hans Smils Udtryk af Velvillie. Han optræder
med en vis Lethed og Beskedenhed, er altid
høflig og viser betydelig Fatteevne, men
opnaar dog sjælden Dygtighed paa noget Punkt.
Hans Sanser og Fornøjelsessyge er letvakte, og
hans Ødselhed staar i skarp Modsætning til den
indianske Sparsommelighed.
Folkedragten præges nu af den bredskyggede
Filthat og den folderige Kappe, Frozada. Den
daglige Levevis bestaar som før Erobringen
væsentligst af Plantekost, Majs, Bønner,
Bananer og sp. Peber. Og den moderne
Mexikaner er ligesom den gl. en Elsker af Pulque,
Dampbade og Blomsterhaver. (Litt.: E. von
Hesse-Wartegg, »M. Land u. Leute« [Wien
1890]; Ratzel, »Aus M., Reiseskizzen«
[Breslau 1878]; C. Lumholtz, Unknown Mexico
[London 1903]; Samme, »Blandt M.’s
Indianere« [Kria 1903]; Samme, New Trails in
Mexico [London 1912]; S. W. Cushing, The
Distribution of Population in M. [Geographical
Review, 1921]; W. Thompson, The People
of Mexico [New York 1922]; A. J. Pani,
Hygiene in Mexico [London 1917]).
Statsforfatning. M. er en
Forbundsrepublik efter de nordamerikanske Fristaters
Mønster, bestaaende af 28 Stater, 2 Territorier
og et Forbundsdistrikt. Forfatningen, der
skriver sig fra 4. Oktbr 1824, er hyppig blevet
forandret, Iflg. Konstitutionen af 5. Febr 1857, der
sidste Gang er modificeret 5. Febr 1917, er den
øverste Myndighed delt i tre Grene:
lovgivende (Poder legislativo), udøvende (Poder
executivo) og dømmende (Justice federal). Den
udøvende Magt er i Hænderne paa en for 4 Aar,
ved hemimelig og direkte Afstemning valgt
Præsident, der skal være Mexikaner af Fødsel og
have en Alder af mindst 35 Aar. Præsidenten
kan ikke genvælges. Lovgivningsmagten bestaar
af et Senat og et Deputeretkammer. Senatet
sammensættes af to Medlemmer for hver Stat,
i alt 58, der skal være mindst 30 Aar gl., og
som vælges for 4 Aar ved indirekte Valg og
Halvdelen hvert andet Aar. Medlemmerne af
Deputeretkamret vælges paa 2 Aar ved alm.
Stemmeret; der vælges 1 for hver 60000
Indbyggere; valgbar og Vælger er enhver gift,
mandlig Mexikaner fra 18 Aars Alderen og
enhver ugift fra 21 Aars Alderen. De enkelte
Stater har hver en Guvernør, en
Folkerepræsentation og en højere Domstol. Den civile og
kriminelle Ret er fælles i alle Staterne med
Undtagelse af Tlaxcala og Vera Cruz. Staterne
med Areal og Folketal er efter Folketællingen
1921 følgende:
| km2 | Folketal | |
| Distrito Federal | 1499 | 862467 |
| Aguacalientes | 7692 | 106625 |
| Campêche | 46855 | 74170 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
