Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meunier, Constantin - Meurice, François Paul - Meurman, Agathon - Meursault - Meursius, Johannes - Meurthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskillige Billeder (Akvareller, Tegninger), »I
det sorte Land« (Luxembourg Mus.), »Pudlen«
(Dresdens Gal.) etc., har han skildret Naturen
der med dens Hundreder af Højovne, dens
Kuldynger og dens slidende Arbejderes Liv. Fra
1885 kaster M. sig igen efter 30 Aars Forløb
over Skulpturen: »Hammersmeden« (1886,
Berlins Nationalgal.) er den første i Rk. af hans
berømte Skulpturer (oftest Bronzestatuetter),
hvori han har skabt Arbejdertypen, en
moderne Arbejderskikkelse med noget af den antikke
Atlettypes Linievirkning over sig, men dog
realistisk udformet med dybt rammende
Karakteristik, og paa sin Vis overført Millet’s
Skildring af Arbejdernes Liv paa Skulpturens
Omraade; herefter »Pudler« (Museet i Bryssel),
Gruppen »Grubegas« (Mus. i Bryssel), »Den
fortabte Søn« (Berlins Nationalgal.) etc. M.
planlagde et mægtigt »Arbejdets Monument« i
Statuer og Relieffer, det blev aldrig færdigt; de
bedste af Reliefferne kom til Luxembourg-Mus.
og Mus. i Bryssel; andre udstilledes i det fri
i denne By. Heller ikke det sammen med
Charpentier i Paris paabegyndte Monument for E.
Zola naaede Fuldendelsen. 1882 blev M. Prof.
i Louvain. Et halvt Dusin af de M.’ske
Bronzer findes nu i Dresdens Albertinum; i
Bronzestatuetten »Arbejder« saas paa den intern.
Kunstudstill. i Kbhvn 1897 en god Prøve paa
hans Kunst. Ny Carlsberg Glyptotek har
efterhaanden erhvervet sig en fortrinlig Samling af
denne berømte Kunstners Skulpturer:
Bronzestatuerne »Støberiarbejdere«. »Saamand«,
»Havnearbejder«, Gipsrelieffet »Smelteriarbejdere«
(et af de fire Relieffer til Fodstykket af
»Arbejdets Monument«), Bronzegruppen
»Moderkærlighed«, Gipsgruppen »Den fortabte Søn« o.
s. fr., endvidere i 1908 en stor Mængde
Statuetter, Relieffer og Grupper. (Litt.: G. Treu,
»C. M.« [Dresden 1898]; K. Scheffler, »M.«
[Berlin 1903]; C. Lemonnier, »C. M.« [Paris
1904]; Biogr. ved Gentzel [1905], Poinsot
[1910], Devigne [1919]).
A. Hk.
Meurice [mø’ris], François Paul, fr.
Digter (1820—1905). 1842 spilledes paa Odéon
hans efter Shakespeare, i Forbindelse med
Théophile Gautier og Vacquerie skrevne
Skuespil Falstaff og Aaret derpaa en Efterdigtning
af Sofokles’ Antigone. Med Dumas père overs.
han 1847 Shakespeare’s Hamlet for
Théâtre-historique, ligesom, han var Medarbejder ved fl.
af Dumas’ Romaner. 1848 blev M. som Victor
Hugo’s hengivne Ven Hovedredaktør af
L’évènement og paadrog sig 1851 9 Maaneders
Fængsel for en af Charles Victor Hugo skrevet
Artikel om Dødsstraffen. Han vedblev at være
stærkt knyttet til den Hugo’ske Fam., var 1869
Medstifter af Bladet Le rappel og ledede den
endelige Udgave af Victor Hugo’s Værker i 40
Bd (1880—85). Af M.’s senere Skuespil kan
nævnes Benvenuto Cellini (1852). Schamyl og Paris
(1855) samt L’avocat des pauvres (1856), en Del
Dramaer sammen med George Sand (Les beaux
messieurs de Boix-Doré, Le Drac, Cadio o. fl.),
Notre-Dame de Paris (1879, efter Victor Hugo’s
Roman), Quatre-vingt-treize (1881) og Le songe
d’une nuit d’été (1886, efter Shakespeare). Han
har tillige skrevet nogle Romaner, deriblandt
La famille d’Aubry (9 Bd 1854), Cesara (1869);
Le songe de l’amour (1869). 1898 vandt M. en
Succes med sit Drama »Struensee«, der lader
den danske Minister frivillig gaa i Døden for
at sone, at han har tilsidesat sine
Reformplaner for sit Kærlighedsforhold til Dronningen.
S. Ms.
Meurman [’mörman], Agathon, finsk Forf.
og Politiker (1826—1909), blev Student 1844 og
Ejer af Liuksiala Gaard i Tavastland 1848. M.
vakte tidlig Opsigt ved sine Artikler, som
prægedes af et selvstændigt Syn og en humoristisk
Skrivemaade. Han sluttede sig til J. V. Snellman’s
Anskuelser og blev en af den vaagnende finske
Bevægelses bærende Kræfter; særlig stor var
hans Indflydelse i Landdagens Bondestand,
hvoraf han var Medlem 1872—90. I kirkelige og
Samfundsspørgsmaal var han konservativ. M.
var en flittig og uforfærdet Avisskribent baade
paa Finsk og Svensk; han var 1885—88
Hovedredaktør for Dagbladet »Finland«, hvis
Formaal bl. a. var for en svensk Læsekreds at
fremstille i den finske Lejr raadende
Anskuelser.
Eva M.
Meursault [mör’so], østfransk By, Dept Côte
d’Or, ligger paa Østskraaningen af Côte d’Ors
Bjergdrag, ved Banen fra Lyon og 22 km N. f.
Châlon-sur-Sâone. 2300 Indb. Fabrikation af
Sennep og Vin. I Omegnen avles megen og for
største Delen fortrinlig Vin.
N. H. J.
Meursius [’mørsius], Johannes, hollandsk
Filolog og Historiker, f. i Loozduinen ved Haag
9. Febr 1579, d. i Sorø 20. Septbr 1639. Efter
at have tilbragt nogle Aar paa Rejser som
Lærer for Raadispensionæren Oldenbarneveld’s
Sønner blev han 1610 ansat som Prof. i Historie
(fra 1611 i Græsk) i Leyden og blev desuden
holl. Historiograf. De politiske Partiforhold
gjorde imidlertid hans Stilling temmelig
vanskelig, og han tog derfor med Glæde mod en
Kaldelse fra Danmark; 1625 blev han Prof. ved
Sorø Akademi og udnævntes tillige til dansk
Historiograf. Han blev i Danmark til sin Død.
M. begyndte allerede som ganske ung at
kommentere gr. Oldtidsforfattere (Kommentar til
Lykofron, Leyden 1595) og leverede i Tidens
Løb en Mængde kommenterede Udgaver af
saadanne. Hans skrev desuden talrige Afh. af
antikvarisk Indhold (samlede i Gronovius’
Thesaurus antiquitatum græcarum), hvis Værdi dog
ikke er synderlig stor. Fremdeles et Glossarium
græco-barbarum (om middelalderligt gr. Sprog)
(Leyden 1614), Athenæ Bataviæ (om
Universitetet i Leyden) (Leyden 1625). Hertil kommer
saa fl. Skr om Nederlandenes Historie (Res
Belgicæ 1612 ff.) og den i Danmark forfattede
Historia Danica (Kbhvn 1630), et lidet
selvstændigt Værk, som først ved Gram’s Noter
har faaet Værdi. Hans samlede Værker er udg.
af Lami (12 Bd, Firenze 1741—63). Hans Søn
af samme Navn (f. 1613, d. 1654) fulgte med
ham til Danmark og blev der til sin Død.
Ogsaa han har skrevet forsk. antikvariske Skr.
H. H. R.
Meurthe [mört], Flod i det nordøstlige
Frankrig. Den udspringer paa Vestskraaningen
af Vogeserne og flyder i nordvestlig Retning
gennem Dept.’erne Vosges og M.-et-Moselle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
