Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meteor - Meteor - Meteora - Meteorfald - meteorisk - Meteorisme - Meteorit - Meteorjern - Meteorkrater. - Meteorograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det største af alle (Long Island Meteoret) naar
564 kg.; til Gengæld leverer en enkelt Ildkugle
ofte et meget stort Antal Sten. Ved Pultusk i
Polen faldt der saaledes 30. Jan. 1868 efter et
Skøn henimod 100000 Sten; den største, der
opsamledes, vejede 7 kg. Ved Knyahinya i
Ungarn faldt 9. Juni 1866 over 100 Sten, den
største havde den ualmindelige Størrelse af 293 kg.
— Nogle faa Sten-M. har kornetkrystallinsk
Struktur og frembyder en Del Lighed med
jordiske (kiselsyrefattige) Eruptivbjergarter;
hertil hører Stenene af Undergrupperne Eukrit
(bestaar væsentlig af Pyroxen og Anortit; f.
Eks. de 2—300 Sten fra Faldet ved Stannern i
Mähren 22. Maj 1808), Chassignit (bestaar
væsentlig af Olivin) og Chladnit (bestaar
væsentlig af Broncit). De allerfleste (over 90
%) af Sten-M. hører til Chondritgruppen;
de har en tufagtig Bygning og bestaar, af
rundagtige Smaakorn ell. -kugler (saakaldte
Chondrer), der oftest er omgivne af en meget
finkornet Mellemmasse. De enkelte Chondrer har
ejendommelige og varierende Bygningsforhold,
de er i Størrelse fra mikroskopisk smaa indtil
kirsebærstore og bestaar snart af et enkelt,
snart af fl. Mineraler. Denne »chondritiske«
Struktur er ganske ukendt hos Sten af jordisk
Oprindelse og har ikke kunnet efterlignes
eksperimentelt; ikke heller kan der gives nogen
sikker Forklaring af dens Oprindelse. Efter
nogles Mening skulde den tyde paa, at M. naar
til Jordens Atmosfære ikke som faste,
sammenhængende Legemer, men som Støv ell. Skyer.
Til Chondrit hører alle fra M-fald i
Skandinavien opbevarede Sten (med Undtagelse af en
2750 g tung M.-Jernklump, som 1892 blev
funden i Moradal i Skiaker i Norge), saaledes fra
Nedfald i Sverige: Hessle ved Mälaren 1. Jan.
1869 (en Stenregn; Vægten af de enkelte
opsamlede Stykker var fra 0,07 g til 1 kg, de
ganske smaa Sten kunde i dette Tilfælde findes,
fordi de faldt paa Isen); Ställdalen ved
Kopparberg 28. Juni 1876 (11 Sten af Vægt fra 21 g til
12,4 kg), Lundsgaard i Skaane 3. Apr. 1889 (1
Sten paa 11 kg); fra Nedfald i Norge: Ski i
Akershus Amt 27. Decbr 1848 (1 Sten 850 g) og
Tysnes S: f. Bergen 20. Maj 1884 (fl. Sten, den
største c. 19 kg); fra Nedfald i Danmark: Mern
ved Præstø 29. Aug. 1878 (1 Sten paa c. 4 kg).
Fra en betydelig Stenregn, som faldt paa Fyn
30. Marts 1654, synes alle Stenene efterhaanden
at være forsvundne. (Litt.: E. A. Wülfing,
»Die Meteoriten und ihre Literatur« [Tübingen
1897]; G. Tchermak, »Die mikroskop.
Be-schanenheit der Meteoriten« [Stuttgart 1885];
St. Meunier, Météorites [i Frémy,
Encyclopédie chimique I. II, Paris 1884]; E.
Cohen, »Meteoritenkunde« [Stuttgart 1894—1905];
L. Fletcher, Introduction to the study of
Meteorites [British Museum 1888]).
(N. V. U.). O. B. B.
Meteor (gr.) blev tidligere i Alm. kun brugt
om Stjerneskud og Ildkugler, men bruges
nutildags tillige undertiden i flg. Udtryk:
Hydrometeor, elektriske M. (Tordenvejr, Skt Elmsild)
og optiske M. (Regnbue, Ringe om Sol og
Maane, Luftspejling o. s v.).
(W. J-n.). H.-P.
Meteora (gr. [τά μετέωρα μοναστήρια], »de
i Luften svævende [Klostre]«) er Benævnelsen
paa nogle Klostre i Thessalien fra 14. til 15.
Aarh. De har deres Navn af, at de er byggede
paa høje, næsten utilgængelige Klipper,
saaledes at Adgangen til dem ofte kun muliggøres
ved Hjælp af Rebstiger. Grunden til denne
ejendommelige Beliggenhed maa søges i
Munkenes Frygt for Røverhorder. Opr. skal der
have været 24 M., der udgjorde et Samfund,
men nu er der kun nogle faa tilbage med knap
100 Munke, de øvrige Klostre ligger i Ruiner.
Disse M. var forhen meget rige, navnlig paa
udskaarne Sager og paa Manuskripter, men de
har mistet næsten alle deres Kostbarheder. En
Del deraf findes dog i Athen.
A. Th. J.
Meteorfald, se Meteor.
meteorisk, hvad der vedrører Luften eller
Vejforandringer; m. Planter ɔ: Planter, hvis
Blomister aabner ell. lukker sig efter
atmosfæriske Forhold.
A. M.
Meteorisme, se Flatulens.
Meteorit, se Meteor.
Meteorjern, se Meteor.
Meteorkrater. De fleste Meteorer
frembringer ved deres Fald Fordybninger i Jorden,
men disses Dimensioner er i Reglen ret
ubetydelige. Som ganske enestaaende maa
nævnes et M. ved Canon Diabio i Arizona, der har
Form som et anseligt Vulkankrater af c. 1 km’s
Gennemsnit og c. 150 m’s Dybde og er forsynet
med en regelmæssig Ringvold, der hæver sig
betydelig op over den flade Slette. P. Gr. a.
de mange Stykker af en og samme Slags
Meteorjern, man har fundet i Omegnen, er der
ingen Tvivl om, at M. er frembragt ved Faldet
af en enorm Meteorit en Gang i Fortiden, der
selv ved den uhyre Opvarmning ved Stødet i
det væsentlige er fordampet. Stødet har været
saa kraftigt, at de nærmest underliggende
Bjergarter i stor Maalestok er blevne smeltede
derved. Væsentlig p. Gr. a. Tilstedeværelsen af
dette M. er i nyere Tid den Teori kommet frem,
at Maanens mægtige Ringbjerge skulde være
lgn. Dannelser og ikke Vulkaner, som man
tidligere almindeligst antog.
O. B. B.
Meteorograf (gr.) er et meteorologisk
Instrument, der samtidig optegner forsk.
meteorologiske Elementer som Luftens Tryk, Temp. og
Fugtighedsgrad, Vindens Retning og Styrke m.
m. De første M. kunde ses paa
Verdensudstillingen i Paris 1867; de var konstruerede af
Secchi i Rom og af Wild i Bern (senere i
Petrograd). Af M. skal nævnes Termobarografen af
Paugger i Triest; den angiver, som Navnet
viser, Lufttryk og Temp.; et Instrument af s. N.
er konstrueret af Schreiber i Chemnitz. En M.
af Rysselberghe i Ostende viser for hvert
Kvarter Lufttrykket, Luftens Temp. og
Fugtighedsgrad, Vindens Retning og Styrke og Nedbørens
Størrelse. Type-M. af Theorell i Upsala maa
endelig nævnes som et sindrig udtænkt
Instrument. Endskønt det kunde synes bekvemt at
benytte et enkelt Apparat til samtidig Angivelse
af fl. meteorologiske Elementer, har man dog i
den nyere Tid atter forladt Brugen af M., fordi
de trods den snildt gennemtænkte Konstruktion
nødvendigvis maa blive meget indviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
