Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1004 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalforbindelser, organiske - Metal-Forskruning - Metalglans - Metalguld - Metalkanon - Metalhydrider - Metalilter - Metalkalk - Metalkonge - Metaller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ammoniak af Ammoniumsalte og forener sig med
Syrer til krystalliserende Salte. Radikalet Hg
(C₂H₅) forholder sig altsaa i sine Forbindelser
som et Alkalimetal. Baade Tin, Bly,
Aluminium, Beryllium, Magnium, Zink, Kadmium,
Kvægsølv og Alkalimetallerne danner
Forbindelser med Alkoholradikalerne.
Alkalimetallernes Forbindelser med Alkyler er dog ikke
isolerede, men ved Indvirkning af Natrium paa
Zinkætyl dannes ved 0° Forbindelsen Zn(C₆H₂)₂.
NaC₂H₅, som smelter ved 27° og ved
Indvirkning af Kuldioxyd giver propionsurt Natron:
C₂H₅Na+ CO₂=C₂H₅COONa, idet Zinkætyl
forholder sig indifferent over for den nævnte
Luftart.
(O. C.). R. K.

Metal-Forskruning, se
Rør-Spidskobling.

Metalglans, se Glans.

Metalguld, uægte Bladguld.

Metalkanon, d. s. s. Bronzekanon ell.
Malmkanon.

Metalhydrider kaldes Metallernes
Brintforbindelser.
M. M-r.

Metalilter, d. s. s. Metaloxyder (s. d.
og Oxyder).

Metalkalk, se Oxyder.

Metalkonge, se Konge, S. 400.

Metaller (gr.), kem. Grundstoffer, som er
gode Ledere for Varme og Elektricitet, er i
Besiddelse af en ejendommelig stærk Glans, som
efter dem kaldes Metalglans, i ikke alt for
tynde Lag er uigennemsigtige og med Ilt indgaar
Forbindelser, der i Reglen er Baseanhydrider.
Videre Ejendommeligheder, hvorved de
adskiller sig fra Ikke-M. (Metailloiderne), er, at den
elektriske Ledningsevne aftager stærkt med
stigende Temp., og at de har en enatomig
Struktur. Det maa dog betones, at Adskillelsen
imellem M. og Ikke-M. ingenlunde er helt skarp:
i flere Tilfælde forholder Grundstoffet sig
saaledes i sine Forbindelser med lavere Valenser
nærmest som et Metal, med højere som et
Ikke-Metal (Eks.: Tin og Krom). Af de c. 86 kendte
Grundstoffer er rundt regnet kun en Fjerdedel
Ikke-M., Resten M. Navnlig tidligere, og mere
ud fra tekniske Synspunkter end fra
rationelle fysisk-kemiske, inddelte man M. i de
lette M. med Vægtfylde under 5, f. Eks.:
Lithium, Natrium, Kalium, Magnium, Kalcium,
Baryum, Strontium, Aluminium, Beryllium etc.,
og de tunge M., hvortil hører Sølv, Guld,
Platin, Palladium, Irridium, Rhodium, Osmium
(»de ædle M.«), Kvægsølv, som staar paa
Overgangen mellem de ædle og de uædle M.,
Mangan, Jern, Kobolt, Nikkel, Krom, Zink,
Kadmium, Titan, Vanadin, Volfram, Molybdæn,
Kobber, Bly, Tin etc. Den nævnte Inddeling
giver dog kun en første, foreløbig Orientering;
langt bedre er det at gruppere M. efter deres
Plads i det periodiske System (s. d.).

Kun Kvægsølv og em Del af dets
Amalgamer er flydende ved almindelig
Temperatur, alle andre M. er faste ved denne
ligesom deres indbyrdes Forbindelser,
Legeringerne. Naar de har en glat Overflade,
har de en høj Glans og tilbagekaster Lyset
stærkt (Metalspejle). Farven er mest hvid med
et Stik imod graat (Guld er i fin fordelt Tilstand
brungult, Kobber gulrødt). Alle M. kan
krystallisere, nogle (Wismut, Zink) meget let, ved andre
ses Krystalstrukturen, Kornet, først, naar
man ætser dem (se Metallografi).
Haardheden er stærkt vekslende, men vanskelig at
fastlægge talmæssigt, dels fordi den er meget
afhængig af den forudgaaende Behandling, dels
fordi den varierer i høj Grad med det
vekslende Indhold af Urenheder (se f. Eks.
Kulstofindholdets Bet. ved Staal); hertil
kommer, at Haardhedsundersøgelsesmetoderne er
ret uensartede og urationelle. De M., som er
storkrystallinske i Brudet, er sprøde og kan ofte
pulveriseres (Wismut, Zink), andre er meget
smidige, og som Regel vokser Smidigheden
med Temp. Mærkes maa, at Zink er sprødt ved
alm. Temp., smidigt ved 100°, og atter ved
200° meget sprødt. De smidige M. lader sig
udhamre ell. udvalse til tynde Blade. Ved
Hamring, Valsning og Trækning bliver de tættere,
haardere og mere elastiske, til sidst meget
sprøde, men udglødes de, genvindes
Smidigheden. Evnen til at trækkes til Traad,
Strækkeligheden, staar ikke i ligefremt Forhold til
Evnen at kunne hamres. Nedenstaaende Tabel
opforer Evnen til at kunne valses og trækkes
for de forsk. M., anførte efter aftagende Evne.

Smidigheden	Strækkeligheden
Guld	Platin
Sølv	Sølv
Aluminium	Jern
Kobber	Kobber
Tin	Guld
Platin	Aluminium
Bly	Zink
Zink	Tin
Jern	Bly

De smidige M. lader sig svejse, for saa vidt
de har en dejgagtig Tilstand, før de smelter
helt; to Kaliumstykker forenes alene ved et
ringe Tryk; fint pulveriseret Platin, Kobber og
Bly bliver under Tryk til en fast Masse;
Plombering med Blyplombe beror paa, at to Stykker
Bly i kold Tilstand kan forenes ved Tryk; Jern,
Kobber og Platin svejses ved høj Temp. M.’s
Styrke er meget varierende og af den
allerstørste Bet. for deres praktiske Anvendelse; den
undersøges paa Materialprøveanstalterne med
særlige Prøvningsmaskiner. M.’s Vægtfylde
tiltager som oftest ved Hamring, Valsning og
Trækning. For de vigtigere M. er Vægtfylden:

Lithium	0,53
Kalium	0,86
Natrium	0,97
Rubidium	1,52
Kalcium	1,55
Magnium	1,74
Cæsium	1,88
Beryllium	1,93
Strontium	2,54
Aluminium	2,70
Baryum	3,80
Titan	4,50
Germanium	5,46
Vanadin	5,50
Gallium	5,92
Lanthan	6,10
Zirkonium	6,40
Krom	6,74
Cerium	6,80
Zink	7,10
Tin	7,28
Mangan	7,39
Jern	7,86
Kobalt	8,60
Kadmium	8,64
Nikkel	8,80
Kobber	8,93
Molybdæn	9,00
Sølv	10,50
Thorium	11,00
Bly	11,34
Palladium	11,50
Thallium	11,85
Rhodium	12,10
Ruthenium	12,26
Kvægsølv	13,59
Tantal	16,6
Uran	18,68
Wolfram	19,1
Guld	19,33
Iridium	22,40
Platin	21,40
Osmium	22,48

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>