Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkur (Planet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden, maa Aarstiderne være meget
komplicerede. Da M. bevæger sig mellem Solen og
Jorden, kan den ikke komme i Opposition, men vil
kun fjerne sig gennemsnitlig 22,8° fra Solen;
p. Gr. a. Banens store Ekscentricitet kan
denne Elongation naa op til 28°, til andre Tider
ikke blive mere end 17 1/2°. Naar Planeten er i
øvre Konjunktion, er den længst fra Jorden,
222 Mill. km, i nedre Konjunktion Jorden
nærmest, 92 Mill. km; dens angulære Diameter
varierer derfor fra 5″ til 13″; udtrykt i
Længdemaal er Diameteren 4700 km ell. 0,374 Gange
Jordens Diameter, Planetens Overflade er
følgelig 1/7 og dens Volumen af Jordens.
Betragtet i Kikkert viser M. Faser ligesom
Maanen; ved øvre Konjunktion er hele den belyste
Side vendt mod Jorden, ved nedre hele dens
mørke Side; det er dog kun mellem
Fasevinklerne 50° og 120°, at den kan observeres
(uden for disse kun ved totale Solformørkelser);
men da dens Baneplan danner en Vinkel paa 7°
med Ekliptikken, vil den sædvanlig ved nedre
Konjunktion passere N. f. ell. S. f. Solen; men
hvis nedre Konjunktion indtræffer saa nær en
af Knuderne, at dens geocentriske Bredde er
mindre end Solens angulære Radius (c. 16′),
saa passerer den over Solskiven som en lille
sort Plet, der dog er for lille til at ses med
det blotte Øje. Da Jorden gaar gennem M.’s
Knudelinie 8. Maj og 10. Novbr, saa vil denne
M.-Gennemgang ell. -Passage finde Sted omkr.
disse Dage. Var nu Banen meget nær
cirkulær, vilde den Grænse, inden for hvilken
Passagen kunde finde Sted, være 2° 10′, men ved
Passagen i Maj er M. nær sit Aphel og Jorden
meget nærmere end i Middelafstand; derfor
bliver Grænsen betydelig indsnævret for
Maj-Passagen, medens den for November-Passagen
er tilsvarende forøget. Derfor er Hyppigheden
af Maj-Passagerne mindre end Halvparten af
November-Passagerne. Da nu M.’s synodiske
Omløb — fra Konjunktion til næste af s. N. —
er omtr. 116 Dage, vil 22 synodiske Omløb af
M. være meget nær 7 Aar, 41 endnu nærmere
13 Aar, og 145 næsten nøjagtig lig 46 Aar.
Efter Newcomb gentager Perioden for
Passagerne sig meget nær i en Periode paa 217
Aar, 20 i Novbr og 9 i Maj. Efter en
Novbr-Passage er den næste mulig om 7 Aar
(sjælden 6 Aar), sandsynlig om 13 Aar og sikker
om 46 Aar. For en Maj-Passage er dens
Gentagelse efter 7 Aar ikke mulig, og Mellemtiden
er 13 ell. 33 ell. en sjælden Gang 20 Aar. Efter
en Maj-Passage følger altid en Novbr-Passage
3 1/2 Aar efter. Den første M.-Passage er
forudsagt af Kepler, blev observeret af Gassendi 7.
Novbr 1631; i 20. Aarh. vil man have følgende:
14. Novbr 1907, 7. Novbr 1914, 8. Maj 1924,
10. Novbr 1927, 11. Novbr 1940, 14. Novbr 1953,
6. Maj 1957, 7. Novbr 1960, 9. Maj 1970, 10.
Novbr 1973, 13. Novbr 1986, 6. Novbr 1993 og
15. Novbr 1999. Den sidst nævnte er den
korteste Novbr-Passage; muligvis vil M. kun
berøre Solens nordre Rand; den længste Passage i
Novbr har man 1973 med en Varighed af henimod
3 1/2 Time. Af Maj-Passagerne vil den korteste
indtræffe 1957 og vil sandsynligvis være den
korteste i de næste 300 Aar. De længste har
man i 1924 og 1970. Formiddagen 11. Maj 1937
vil M. ved nedre Konjunktion passere saa nær
den sydlige Rand af Solskiven, at den antagelig
vil ses projiceret paa Solens Kromosfære. De
anførte Data for M. gælder for Greenwich
borgerlig Tid. Observation af Passagen kan give
en skarp Bestemmelse af Planetens Sted og
derved af dens Bane. Da Planeten er den
mindste af de store Planeter, og den ikke har
nogen Maane, er det meget vanskeligt at
bestemme dens Masse af de Perturbationer, den
udøver paa de andre Himmellegemers
Bevægelser. Værdierne, fundne af Laplace, Leverrier,
Backlund, Newcomb o. a., varierer fra 1/15 til
1/30 af Jordens Masse. Benyttes Newcomb’s
Værdi, 1/21, vil Tætheden af M. være 7/8 og
Tyngden paa dens Overflade lidt under 1/3 af Jordens.
Planetens Albedo er 0,07. Dens Lysstyrke
varierer mellem Aldebarans og Sirius’ (1.1 til —1.2),
og dens største Glans vil gennemsnitlig
indtræffe nogle Dage før største østlige og efter
største vestlige Elongation. Sammenlignet med
de andre Planeter viser M. sig som et relativt
mørkt Legeme, og man vil deraf kunne slutte,
at Sollyset hovedsagelig reflekteres fra
Planetens faste Partier, og at Atmosfæren kun
kan være meget tynd — at dens Overflade
meget skulde ligne Maanens. Dette bekræftes
ogsaa af direkte Iagttagelse af M. Under
M.-Passagen har man ikke set nogen Lysning omgive
Planeten, naar den tangerer Solranden, hvilket
man har bemærket ved Venus. Paa den anden
Side har visuelle spektroskopiske Iagttagelser
af Huggins og Vogel, fotografiske af Lowell
o. a., gjort det højst sandsynligt, at M. har
en Atmosfære, der indeholder Vanddamp som
vor Atmosfære. Da M. som nævnt ikke kan
fjerne sig langt fra Solen, og ses snart Ø. f. —
paa Aftenhimlen —, snart V. for — paa
Morgenhimlen, maa man for nærmere at studere
dens Overflade og undersøge, om den roterer,
observere den, medens Solen endnu er paa
Himlen. Saadanne Observationer blev i Slutn.
af 18. Aarh. anstillede af Schroeter, som kom
til det Resultat, at dens Rotationstid er 24 Tim.
5 Min., et Resultat, som har staaet uanfægtet
til 1889. Da meddelte Schiaparelli, at han ved
1882—89 at forfølge Pletter paa dens Overflade
havde fundet, at det sandsynligste er, at M.
har en bunden Rotation — som vor Maane
(Forandringer i Lysstyrken som Følge af
Fasen stemmer hos M. meget nær med Maanens),
med andre Ord, at den roterer om sin Akse i
samme Tid, hvori den gaar en Gang omkring
Solen — 88 Dage; Aaret og Dagen vil følgelig
være af samme Længde, og den samme Side
af Planeten vil stadig være vendt mod Solen;
men p. Gr. a. M.’s Ekscentricitet har Planeten
en stor Libration, som beløber sig til c. 23 1/2°
paa hver Side af Middelstillingen ɔ: set fra et
Punkt paa M. vil Solen i St f. at staa op og
gaa ned som hos os bevæge sig omtr. 47° frem
og tilbage paa Himlen i Løbet af 88 Dage. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
