Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkantilisme - Merkantilsystem - Merkaptaler - Merkaptan - Merkaptoler - Merkara - Merkel, Adolf Joseph Matheus - Merkel, Gustav Adolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da til en betydningsfuld Efterblomstring,
navnlig under Frederik II, idet Vejen derfor blev
brudt ved Forfattere som J. J. Becher
(»Politischer Discurs« [1668]), Hornigk (»Oesterreich
über alles« [1684]) og Schröder (»Schatz- und
Rentekammer« [1686]).
Som M. først udvikles, saaledes opløses den
ogsaa tidligst i England. Allerede Petty og
North mødte, som ovf. antydet, op med
Anskuelser, der peger ud over M.’s Horisont. I
endnu højere Grad sker dette hos Davenant,
navnlig i hans Considerations upon the East
India trade (1701). Men kritisk tilintetgørende
lige over for M.’s Synsmaader og
handelspolitiske Praksis virker først Adam Smith’s
epokegørende Wealth of Nations (1776), der
grundlagde en ny og dybere Opfattelse af
Nationernes økonomiske Liv og af Lovene for
Samfundsvelstandens Opstaaen og Vækst. (Litt.:
Foruden de sædvanlige Haandbøger i
Nationaløkonomiens Historie (Ingram, Roscher,
Eisenhart, Dühring, Espinas, Rambaud, Oncken,
Gide et Rist): G. Schmoller, »Studien über
die wirtschaftliche Politik Friedrichs des
Groszen« i »Jahrbuch für Gesetzgeb., Verw. u.
Volksw.«, Bd VIII 1884]; H. Schacht, »Der
theoretische Gehalt des englischen
Merkantilismus« [1900]; J. Grunzel, »System der
Handelspolitik« [Leipzig 1901]; W.
Scharling, »Handels- og Toldpolitik« [Kbhvn 1905];
E. Leser i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«; for Danmarks og Norges Vedk.
værdifulde Bidrag i E. Holm,
»Danmark-Norges indre Historie fra 1660—1720« [Kbhvn
1885—86] og i »Danmark-Norges Historie fra 1720
til 1814« [Bd I—III, Kbhvn 1891 ff.]).
(K. V. H.). K. R-H.
Merkantilsystem, se Merkantilisme.
Merkaptaler, Forbindelser, der opstaar ved
Kondensation af Merkaptaner med Aldehyder i
Nærværelse af Klorzink ell. Saltsyre, f. Eks.
CH3CHO+2C2H5SH=CH3 . CH(SC2H5)2+H2O.
Merkaptan, C2H5SH, er den til alm.
Æthylalkohol svarende Svovlforbindelse; den blev
opdaget 1833 af Zeise. M. kan fremstilles ved
Opvarmning af Æthyljodid ell. -klorid med
vinaandig Kaliumsulfhydrat under Tryk i
Autoklaver ell. ved Destillation af æthylsvovlsurt
Kali med Overskud af koncentreret vandig
Opløsning af Kaliumsulfhydrat. Det er en farveløs
Vædske, der lugter modbydelig og næsten er
uopløselig i Vand. M. koger ved 36° og har
Vægtfylde 0,839. Navnet M. sigter til, at
Forbindelsen let danner Salte med Metaller, særlig
med Kvægsølv (mercurium captans);
Kvægsølvforbindelsen Kvægsølvmercaptid
(C2H5S)2Hg danner bladede Krystaller, der smelter
ved 76°. M. anvendes nutildags til Fremstilling
af Lægemidlet Sulfonal. Merkaptaner
er Fællesbetegnelsen for en Rk. svovlholdige
Alkoholer, der svarer til M., og som har den
alm. Formeg CnH2n+1 SH.
(O. C.). R. K.
Merkaptoler, Forbindelser, som dannes ved
Kombination af Merkaptaner med Ketoner, se
i øvrigt Sulfonal.
(O. C.). R. K.
Merkara [mə’ka.ra], se Coorg.
Merkel [’mærkəl], Adolf Joseph
Matheus, tysk Retslærd, f. 11. Jan. 1836 i Mainz,
d. 30. Marts 1896 i Strasbourg, Dr. jur. 1858,
Privatdocent i Giessen 1862, 1868 Prof. extraord.
smst., s. A. Prof. ord. i Prag, 1872 i Wien,
1874 i Strasbourg. Som Retsforsker stod M.
Jhering nær; han savnede Jhering’s sprudlende
Iderigdom, lignede med sin fine og tilbagetrukne
Karakter heller ikke sin beundrede Lærer, men
han viger ikke for Jhering, overgaar ham
snarere i Tankens Selvstændighed og Dybde, i
kritisk Sans og historisk Viden. I »Zur Lehre vom
fortgesetzten Verbrechen« (1862),
»Kriminalistische Abhandlungen. I. Zur Lehre von den
Grundeintheilungen des Unrechts und seine
Rechtsfolgen. II. Die Lehre vom strafbaren
Betruge. Erste Abteilung. Die Entwicklung des
Thatbestandes« (1867), »Lehrbuch des
Deutschen Strafrechts« (1889) og talrige Afh. og
Bidrag til Tidsskr. og Samleværker, Holtzendorff’s
»Handbuch des deutschen Strafrechts« f. Eks.
udviklede M. sin Stilling til de kriminalistiske
Grundbegreber og den alm. Lære om
Forbrydelse og Straf, paa den ene Side med Front
mod den traditionelle Klassicisme, paa den
anden mod den moderne sociologiske Retning;
i Festskriftet til Jhering »Vergeltunigsidee und
Zweckgedanke im Strafrecht. Zur Beleuchtung
der »neuen Horizonte« in der
Strafrechtswissenschaft« (1892) kritiserede han fra et
deterministisk Standpunkt den gængse, overfladiske
Opfattelse af Modsætningen mellem Formaalsstraf
og Gengældelsesstraf; i sin glimrende
Rektoratstale Ȇber den Zusammenhang zwischen der
Entwicklung des Strafrechts und der
Gesammtentwicklung der öffentlichen Zustände und
des geistigen Lebens der Völker« (1889, 2. Opl.
1890) paa viste han Forholdet mellem Strafferet
og Kulturudvikling i det hele. Af stor Værd er
M.’s tankemættede »Juristische Encyclopädie«
(1885, 7. Opl. ved Rudolf Merkel 1922) og den
mesterlige Karakteristik af »Rudolf von Jhering«
(1893). Efter M.’s Død udg. »Hinterlassene
Fragmente und gesammelte Abhandlungen« (I 1898,
II 1899), medens M. Liepmann samlede og
bearbejdede hans strafferetlige Hovedværker i
Skriftet »Die Lehre von Verbrechen und
Strafe« (1912). M. manglede Franz von Liszt’s
agitatoriske Evner og Kampglæde og naar ikke
Binding i dialektisk Formallogik, men som
Retstænker overgaas han hverken af von Liszt,
Binding eller af nogen anden tysk Retslærd fra
den nyere Tid. (Litt.: M. Liepmann i
»Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, XVII [Berlin 1897], S. 638—711; J.
Grotenfelt i »Tidskrift, utgifven af
juridiska föreningen i Finland«, XXXIV [Helsingfors
1898], S. 141—50; M. Liepmann, »Die Lehre
von Verbrechen und Strafe« [Stuttgart 1912],
S. VII—XLII]).
Fz. D.
Merkel [’mærkəl], Gustav Adolph, tysk
Orgelspiler (1827—85), uddannede sig til Dels
efter Rob. Schumann’s Opfordring og Anvisning
til Musiker og Organist ved forsk. af Dresdens
Kirker (1864 ved den kat. Hofkirke). Fra 1861
var han desuden Lærer ved Konservatoriet
dersteds. M. var en fortræffelig Orgelvirtuos og
har foruden en Orgelskole efterladt sig en Rk.
værdifulde Kompositioner for dette Instrument.
(Biografi af P. Janssen).
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
