- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mergel - Mergelboller - Mergelklinker - Mergelskifer - Mergentheim - Mergling - Mergui - Mergui-Archipelag - Mergulus - Mergus - Meriah - Merian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendes endvidere rent lokalt Ferskvands- og
Saltvandsler, som undertiden kan indeholde saa
talrige Skaller af Muslinger og Snegle, at det
bliver overordentlig kalkholdigt.
J. P. R.

Mergelboller, se Mergel.

Mergelklinker, se Klinker.

Mergelskifer, se Mergel.

Mergentheim [’mærgəntha^im]
(Mergenthal, opr. Marienthal), By i den
nordligste Del af den württembergske Jagst-Kreds,
Hovedstad i Oberamt M., beliggende i den
vinrige Tauber-Dal. (1910) 4747 Indb. (med
Garnison), hvoraf 1600 Evangeliske. M. er Sæde
for en Amtsret og har en Latin- og Realskole,
et smukt Slot (siden 1868 Kaserne) med en eng.
Park, to tidligere Klostre samt Bryggeri,
Garveri og Knivfabrikation, i Omegnen
Vindyrkning (Taubervin). Op til Slotsparken støder
Badeanstalten Karlsbad med en jernholdig
Bittersaltkilde. M. nævnes opr. 1058, blev i sin
Tid den betydeligste af den tyske
Ridderordens 11 Afdelinger og var 1527—1809 Sæde for
Stormesteren. 1631 blev M. besat af den sv.
General Horn, men tilfaldt efter Slaget ved
Nördlingen 1634 atter den tyske Orden. 1645
blev de Franske under Turenne slaaede af de
kejserlige under Mercy. I Krigen mod Østerrig
blev M. 1809 besat af Württemberg, der
beholdt den ved Freden i Schönbrunn.
N. H. J.

Mergling, Anvendelsen af Mergel som
Gødnings- ell. Jordforbedringsmiddel. M.
benyttedes allerede i Oldtiden i Sydeuropa og i
Middelalderen i England. I Mellemeuropa vandt
den først senere Indgang, og i Danmark har
Mergel næppe været ret meget anvendt før i
Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. I Tidsrummet
fra 1820—30 til 1860—70 blev en stor Del af
Landets dyrkede Jorder merglede. Formaalet
med M. er at forøge Jordens Frugtbarhed, og
det er en Erfaringssag, at dette Maal kan naas
i meget høj Grad; man har talrige Eksempler
paa, at Jorder efter M. har givet 2 à 3 Gange
saa store Afgrøder som før. M.’s Virkning kan
bero paa forsk. Forhold. Mergelen kan virke
direkte som Plantenæring, dels p. Gr. a.
Indholdet af Kalk, hvilket Næringsstof Jorderne
ikke sjælden er meget fattige paa, dels ved
sit Indhold af Fosforsyre, Kali, Magnesia,
sjældnere tillige Kvælstof. Endvidere kan
Mergel have Bet. som Jordforbedringsmiddel,
særlig ved delvis at ophæve visse ensidige
Jorders uheldige Egenskaber for Plantevæksten.
Den bidrager saaledes til at skørne stive
Lerjorder. I mange Tilfælde virker M. navnlig ved
at mætte Syrer i Jordbunden og derved
tilvejebringe livligere kem. og fysiol.
Omdannelser og bliver derved af Bet. baade i kemisk og
mikrobiologisk Henseende. Hvorvidt gentagen
M. vil være lønnende, beror paa fl.
Omstændigheder. Dette vil dog sandsynligvis langtfra altid
være Tilfældet. Som Regel kan man sige, at
i jo højere Grad de samme Forhold er til
Stede, der betingede den første M.’s gode
Virkning, desto mere Udsigt er der til, at en
Gentagelse kan lønne sig. M. kan foretages til
enhver Tid paa Aaret; i den Henseende bliver
det bestemmende, naar Tiden og
Arbejdskraften bedst tillader det, og naar det paagældende
Areal er ledigt. Helst køres Mergelen ud paa et
saadant Tidspunkt, at den kan ligge oven paa
Jorden Vinteren over for at frostskørnes.
Mængden, der anvendes pr Arealenhed, er
meget vekslende og retter sig efter Mergelens
Kalkindhold og efter, hvor stor Trang der
skønnes at være til M. Mængden, der gives pr
ha, veksler oftest fra 40000 ell. endnu mindre
til 100000 kg.
K. H-n.

Mergui [mə.’gi.] (birmansk Myo),
Hovedstad for Distriktet Tenasserim under den
indobritiske Prov. Nedrebirma, ligger ved
Mundingen af Tenasserim-Floden, har en god Havn
og Handel med Ris. Indbyggernes Antal er c.
12000. Længere op ad Floden findes Kullejer.
M. V.

Mergui-Archipelag [mə.’gi.-’arki-], Øgruppe
ved den nordlige Del af Malakas Vestkyst,
hører til Distriktet Tenasserim under den
indobritiske Prov. Birma. Øerne er høje,
klippefulde og skovklædte. Befolkningen lever af
Fiskeri og Indsamling af Salangan-Reder.
M. V.

Mergulus, se Alkefugle, S. 517.

Mergus, se Skallesluger.

Meriah, Navn paa et Menneskeoffer, som
Khond-Folket fordum bragte til
Jordguden hvert Aar i Saa- og Høsttiden, før og
efter et Slag og i Tilfælde af særlig
Landeulykke. Det paahvilede de Livegne, som er
knyttede til enhver Landsby, at skaffe Offeret;
de fangede det paa Sletterne; kun Brahmaner
og Khond’er maatte de ikke tage, og der
skulde betales en Pris for det. Naar Offeret ankom
til Landsbyen, blev det budt velkommen ved
hver Dørtærskel og fik god Føde og venlig
Behandling, indtil den Dag kom, da det blev
ofret. Dets Kød og Blod fordeltes til Markerne.
Velhavende Landsbyer holdt sædvanlig smaa
Reserver for paakommende Tilfældes Skyld.
M. blev afskaffet ved Englænderne 1836.
(S. S.). D. A.

Merian (Origanum L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen), fleraarige Urter med
helrandede ell. savtakkede Blade, der er
forsynede med gennemskinnende Kirtler, og tætte,
hoved- ell. taksformede Stande af Blomster, der
sidder i Hjørnerne af grønne ell. stærkere
farvede Højblade. Blomsterne har et 13-nervet
Bæger; Kronens Overlæbe er flad og helrandet
ell. udrandet. Delfrugterne er ægformede og
glatte. C. 12 Arter, især i Middelhavslandene.
Alm. M., Vild M. (O. vulgare L.), bliver
indtil 60 cm høj; Stængelen er kun svagt kantet,
gerne rødlig. Bladene er elliptisk-ægdannede
og kortstilkede. Blomsterne sidder i ovale
Hoveder, der atter er samlede i en
halvskærmformet Stand; de omgaves af rødviolette
Højblade; Kronen er rød, sjælden hvid. Vild M.
vokser ret alm. i sydlige Egne af Danmark ved
Gærder og i Krat og paa lgn. Steder i det
østlige Norge. Hele den overjordiske Del af den
(i Juli—Septbr) blomstrende Plante anvendes
officinelt (Herba Origani). Have-M. (O.
majorana
L., Majorana hortensis Moench) bliver c.
30 cm høj; den har graagrønne, tæt behaarede
Blade af lgn. Form som hos Vild M., men mere
butte. Blomsterne sidder i ovale Aks med
grønlige Højblade og har et næsten helrandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free