Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - meo voto - Mephitis - Meppel - Meppen - Mer - Mera ell. Maira - Meraaker - Merab - Meralgia paræstetica - Meran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meo voto (lat.), efter min Stemme, Mening.
Mephitis [-’fi-], se Stinkdyr.
Meppel [’mæpə£], By i den nederlandske
Prov. Drenthe ved M.-Diep og Kanalerne
Drentsche Hoofd Vaart og Hoogeweensche Vaart
samt ved Jernbanelinierne Leeuwarden—Zwolle
og Groningen—M., 10000 Indb. M. er en
Hovedplads for Smørhandelen og har Katun- og
Sejldugsfabrikation.
N. H. J.
Meppen [’mæpən], By i preuss. Prov.
Hannover i Regeringsdistriktet Osnabrück,
Hovedstad i Kredsen M., ligger ved Sammenløbet af
Ems og Haase, (1910) 3125 hovedsagelig kat.
Indb., et Slot, kat. Gymnasium, en
Landbrugsskole; Jernudsmeltning, Tobaksfabrikation og i
Nærheden en stor Skydeplads til Indskydning
af det kruppske Skyts. M. fik Stadsret i 14.
Aarh. og kom 1803 under Hertugen af Arenberg.
N. H. J.
Mer [mæ.r], By i Midtfrankrig, Dept
Loire-et-Cher, ligger 20 km NØ. f. Blois tæt ved højre
Bred af Loire og ved Orléans-Banen, har et
Stenbrud og Handel med Landbrugsprodukter;
4000 Indb.
N. H. J.
Mera ell. Maira, Flod i den schweiziske
Kanton Graubünden og den ital. Prov. Sondrio,
udspringer med fl. Arme ved Septimer- og
Muretto-Passerne, gennemstrømmer Val Bregaglia
(Bergell), optager ndf. Chiavenna Liro, danner
Søen Mezzola og udmunder i Lago di Como.
N. H. J.
Meraaker, Herred, Stjør- og Verdal
Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1921) 2552
Indb., er det sydøstligste Herred i Fylket. Det
er et fuldstændigt Indlandsdistrikt, grupperet
omkr. det øvre Løb af Stjørdalselven.
M. grænser mod Ø. til Sverige, mod S. til
Tydal, mod SV. til Selbu, mod V. til Hegre og
mod N. til Verdal og Skogn Herreder.
Hoveddalføret er trangt med stejle skovbevoksede
Fjeldsider. Fjeldene naar i Kjølhaugene mod
Grænsen 1247 m og i Fongen 1450 m.
M. Herred har et meget forgrenet
Vandsystem, der for største Delen henhører til
Stjørdalselvens betydelige Nedslagsdistrikt.
Selve Stjørdalselven, der dannes ved
Torsbjørka’s og Tevla’s Sammenløb ved Gaarden
Fossen, løber først N. over til henimod M.
Kirke og derfra V. over. Ved Gaarden
Fossen og lidt længere nede ved Gaarden.
Nustad danner Elven Fossefald; nedenfor
Nustad er den farbar med Baad. Den fører en
ganske betydelig Vandmasse og er bekendt
for sin Flom, Isgang og Elvebrud. I
Herredets nordligste Del maa derhos mærkes
den ganske store Indsø Færen, som dog kun
for en Del tilhører M., og som gennem Forra
falder ud i Stjørdalselven noget Ø. f. Hegre
Kirke. M. Herred har i det hele 868 Vande,
hvoraf dog de fleste er smaa.
M. er lidet skikket for Agerbrug; derimod
staar Fædriften ganske højt, idet Herredet paa
Fjeldsiderne har store og gode Græsgange. M.
er vel forsynet med Skov. I M. findes fl. ældre
Gruber, saasom Lillefjeld-, Mandfjeld-,
Torsbjørkas og Gilsaa Grube, alle
disse paa Stjørdalens Sydside; ligeledes har her
været to Smeltehytter, nemlig Gilsaa Hytte
i Herredets sydøstlige Del og M. Hytte ved
Nustadfossen i Nærheden af M. Station, hvilket
alt har tilhørt det saakaldte Selbu
Kobberværk. Dette oprettedes 1713 i Selbu; men
Virksomheden forlagdes omkr. 1770 for en
væsentlig Del til M., hvor derpaa Værket 1806
indkøbte det gl. saakaldte M. Gods. Af
industrielle Anlæg mærkes for øvrigt M. Brug,
Skovdrift, Savbrug, Høvleri, Kalkstensbrud,
Skiferbrud, Tøndefabrik, Karbidfabrik, M. Gruber,
Kobbermalm og Svovlkis. Den egentlige
Bjergværksdrift blev imidlertid nedlagt i Midten
af 1880’erne. Efter at Kobberdrift atter i nogle
Aar var forsøgt, blev den ganske indstillet 1895.
Ved Nustadfossen er opført et Træsliberi og ved
nedre Kobberaafos en Kalcium-Karbid-Fabrik.
Af Kirker haves M. Annekskirke i
Stjørdalen og Stordalens Kapel ved Dalaaen.
Gennem Herredet gaar den bredsporede
Meraakerbane, der har Stationer ved Gudaa
(84 m o. H.) og ved Meraaker (219 m o. H.).
M. Herred, der udgør et Sogn (med Stordalen
Kapel) under øvre Stjørdalen Præstegæld, har
et Areal af 1229 km2, heraf er 12,9 km2 Ager og
Eng, 231,8 km2 Skov, 71,8 km2 Ferskvand, Resten
Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen Formue
1921 var 7361000 Kr. og Indtægt 2485830 Kr.
(P. N.) M. H.
Merab [me.’rab], Saul’s ældste Datter, som
blev lovet David, men givet til en anden,
Adriel. Deres Sønner udleverede David til
Gibeoniternes Hævn (2. Sam. 21, hvor M. er forvekslet
med Mikal).
J. P.
Meralgia paræstetica er en Lidelse af en
Nervegren, der forløber langs Laarets Yderside.
Den viser sig ved Smerter ell. Prikken paa en
begrænset Plet paa Ydersiden af Laaret.
Sygdommen er ret godartet; i haardnakkede
Tilfælde kan den undertiden bedres ved Operation.
K. H. K.
Meran, By i Tyrol, Italien, ligger i en Højde
af 324 m o. H. i særdeles smukke Omgivelser
ved Foden af det vinbeplantede Küchelberg ved
Udmundingen af Passeier-Dal i Etschs Dal
(Vintschgau) samt ved Jernbanen fra Mals til
Bozen. 23000 Indb. M. er Sæde for en Distriktsret
og har en landsfyrstelig, i den senere Tid
restaureret Borg, talrige gl. Slotte, et Overgymnasium,
et privat Gymnasium, et Kapucinerkloster. P. Gr.
a. sit milde Klima, som udmærker sig ved
Luftens store Tørhed og den ringe
Temperaturforskel paa de forsk. Tider af Dagen, samt ved
sin beskyttede Beliggenhed har M. opnaaet
europæisk Berømmelse som Efteraars- og
Vinterkursted (se ndf.). Omegnen besøges meget af
Sommergæster og kan ligesom Byen fremvise
talrige elegante Villaer. Det aarlige Antal af
Kurgæster beløber sig til c. 12000. Foruden
Kurhuset findes talrige Koldvandsbadeanstalter.
Allerede i 1. Aarh. e. Kr. nævnes her Castrum
Majense, ligesom talrige rom. og præhistoriske
Oldsager og Mindesmærker er bleven udgravet.
857 benævnes M. Meirania, 1239 Forum
Meranum. 1317 fik M. Stadsret og var til Beg. af 15.
Aarh. Hovedstad i Tyrol. Indtil Aabningen af
Brenner-Vejen gik Hovedvejen fra Tyskland til
Italien over Jaufen-Pas gennem Passeier-Dal,
og M. var en betydelig Handelsplads.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
