Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mensuralnoder - mental - Mentalreservation - Mentana - Mente - mente captus - Mentelin, Johann - Menter, Sophie - Mentha - Menthol - Mentholin - mention honorable - Menton - Mentor - Mentschikov - Mentz, August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Notationskunde«, I [1913]; H. Riemann, »Kompendium d.
Notenschriftkunde« [1910]). A. H.
mental (lat.) Tilstand, d. s. s.
Sindstilstand.
Mentalreservation (lat. reservatio mentalis)
er et stiltiende Forbehold — ved Afgivelsen af
en retlig Viljeserklæring — om ikke at ville
det, som man erklærer at ville. Saavel efter
rom. Ret som efter moderne Retsforfatninger,
saaledes ogsaa nordisk Ret, bliver den
erklærende trods M. bunden ved sin Erklæring.
(L. A. G.) A. D. B.
Mentana, lille By med et Kastel c. 19 km
NØ. f. Rom, bekendt p. Gr. a. det Nederlag,
som Garibaldi her led 3. Novbr 1867. Garibaldi
var trængt frem til Monte-Rotondo c. 20 km
NV. f. Rom, men turde ikke driste sig til
Angreb paa Rom og bestemte sig p. Gr. a. de fr.
Troppers Landsætning i Civitavecchia til
Tilbagegang. Han angrebes imidlertid under denne
ved M. af c. 3000 Mand pavelige Tropper under
General Kanzler, der som Reserve havde den
fr. Brigade Polhés. Garibaldisterne maatte vel
i Beg. vige, men trængte senere frem med stor
Tapperhed og bragte de payelige Tropper i en
ikke helt ufarlig Situation. Efter 2 1/2 Times
Kamp greb de fr. Tropper imidlertid ind i
Kampen og kastede Garibaldisterne, der den flg.
Dag overgav M. De havde deltaget i Kampen
med c. 4000 Mand. Tabet var c. 1000 Mand og
desuden c. 1400 Fanger. Resten afvæbnedes af
de ital. Tropper under den videre Tilbagegang.
Til Minde om Kampen lod Paven senere præge
en Medaille, og 1877 afsløredes til Ære for
Garibaldisterne et stort Mindesmærke ved M.
(B. P. B.) E. C.
Mente (af lat. mens), at have in mente vil
sige at opbevare i sin Erindring. Naar ved Tals
Addition under hinanden staaende Cifre giver
en Sum større end 9, f. Eks. 23, skriver man 3
paa den paagældende Plads i Summen og siges
at have 2, der skal lægges til paa den
forangaaende Plads, i M. Ligesaa ved Multiplikation: skal
man multiplicere 56 med 8, skrives det sidste
Ciffer 8 i 6 X 8 = 48 paa Enernes Plads i det
søgte Produkt, medens man har 4, der skal
lægges til paa Pladsen foran, i M.
Chr. C.
mente captus (lat.), vanvittig, sindsforvirret.
Mentelin (Mentel), Johann, tysk
Bogtrykker, f. omkr. 1410. Er sammen med
Albrecht Pfister den første Bogtrykker, der
kendes udenfor Mainz, hvor Gutenberg havde
virket. Hvorvidt de har været Elever af denne,
er uvist. M. var bosat i Strasbourg, og bl. hans
bedste Tryk maa nævnes en tysk og en lat.
Udgave af Bibelen. Om den Anseelse, han nød,
vidner det, at Kejser Frederik III ophøjede
ham i Adelsstanden. Han døde 12. Decbr 1478.
C. S. P.
Menter [’mæntər], Sophie, tysk Pianistinde,
f. 29. Juli 1846 i München, d. 23. Febr 1918 i
Stockdorf ved München, Datter af Violoncellisten
Joseph M. (1808—56), studerede først ved
Konservatoriet i sin Fødeby, senere under Tausig
og Liszt, og udviklede sig til en første Rangs
Virtuos, hvis overlegne Teknik og varme,
fuldblodige Temperament stiller hende i Klasse med
de ypperste Klaverheroer. 1872 giftede hun sig
med Violoncellisten David Popper, fra hvem
hun senere blev skilt; 1886 blev hun ansat som
Lærerinde ved Konservatoriet i Petrograd. Paa
sine mange Koncertrejser besøgte hun 1882, 1885
og 1892 Kbhvn.
S. L.
Mentha [-ta], se Mynte.
Menthol [-’to’1], se Kamfer.
Mentholin [-to-], en Blanding af pulveriseret
Kaffe, Mælkesukker og Menthol, benyttes som
Snuspulver.
E. K.
mention honorable [ma’sia-ånå’rablö] (fr.),
hædrende Omtale; laveste Udmærkelsesgrad
(uden Tillæg af Medaille) ved Udstillinger o. l.
Menton [mã’tå], paa italiensk Mentóne,
By i det sydøstlige Frankrig, Dep.
Alpes-Maritimes, ligger ved Middelhavet og Banen fra
Marseille til Genova, 2,5 km fra den ital.
Grænse. Den har en Havn og (1911) 18001 Indb.,
ligger smukt paa en Skraaning mod Havet og er
ved et Højdedrag (12—1600 m) beskyttet mod
nordlige Vinde. Langs Stranden ligger det ny
Kvarter med smukke Spadsereveje, brede,
velholdte Gader, pyntelige Villaer og Haver og
talrige Hoteller. Bagved hæver sig den gl. By med
dens snævre Gader. Byen har et Collège, et
Bibliotek, et mindre Mus. (paa Raadhuset), et
Teater og to Kasinoer; den er Sædet for en
Handelsdomstol. Handelsprodukterne er Kød og
Tøj, Sydfrugter (især Citroner), Olie og
Blomster. Der tilvirkes Parfume og indlagte
Træsager. Siden Middelalderen hørte M. til Monaco,
men afstodes 1861 til Frankrig for 4 Mill. frc.
SV. f. Byen ligger det skovbevoksede Kap
Martin (68 m o. H.) med et Hotel, et
Fyrtaarn og en Klosterruin.
N. H. J.
Som mange af disse Kystbyer benyttes M.
dels som Søbadested om Sommeren, dels og
navnlig som klimatisk Kursted om Vinteren,
hvor dets milde Klima gør det til et heldigt
Opholdssted for Personer, der ikke taaler en
nordligere Vinters Barskhed, særlig Patienter
med Luftvejskatarrer, lettere Former af
Tuberkulose, Skrofulose og Anæmi.
(Lp. M.). E. F.
Mentor er i Odysseen Odysseus’ gode Ven,
hvem han har betroet Omsorgen for sin Familie
og sit Hus, medens han selv deltager i Krigen
mod Troja. M. tager sig faderlig af Odysseus’
Søn Telemachos; da Athena ledsager denne paa
Rejsen til Pylos, paatager hun sig derfor M.’s
Skikkelse. Homer’s Skildring af M. har givet
Anledning til, at Navnet senere ofte er brugt
som Betegnelse for en faderlig Raadgiver og
Ven.
C. B.
Mentschikov [’mænt∫ikåf], d. s. s. Menschikov.
Mentz, August, dansk Botaniker, f. 5.
Decbr 1867 i Gilleleje, Student 1887,
Magisterkonferens i Botanik 1894, Dr. phil. 1912
(»Studier over danske Mosers recente Vegetation«).
1889—99 Lærer i Naturhistorie i Kbhvn; Aug.
1899 ansat som Botaniker ved Hedeselskabets
Mose- og Engvæsen og 1911 som Leder af dette
Selskabs moseindustrielle Afdeling. 1923
udnævnt til Professor i Botanik ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. 1893 erhvervede
han sig Univ.’s Guldmedaille for et Arbejde
over Vegetationen paa lyngbevoksede Arealer i
Danmark; hans rent bot. Publikationer har
hovedsagelig behandlet herhen hørende Emner:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
