Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menschikov, Alexander Danilowitsch - Menschikov, Alexander Sergejewitsch - Mensdorff-Pouilly, Alexander - Menselinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemkomsten under hans hurtige Avancement
kom ham til stor Nytte. Hans Indflydelse steg
efter Strelitzernes Afstraffelse Dag for Dag, og
da Peter’s Opdrager Lefort var død (1699),
blev M. den mest formaaende Mand i Rusland.
Hvilken betydelig Kraft han i Virkeligheden
var, fik han kort efter ved den store nord.
Krigs Udbrud (1700) Lejlighed til at vise; det
var ham, der blev Lederen af de vigtigste
Krigsoperationer, da Tsaren selv savnede
Evner som Hærfører. I Udlandet blev man
derfor snart klar over, hvilken Rolle han spillede
i Rusland, og søgte at vinde ham ved
Æresbevisninger; han blev saaledes tysk Rigsfyrste
og fik af Frederik IV Elefantordenen. Efter de
første uheldige Aar begynder Russernes
Fremgang med Erobringen af Schlüsselburg (1702),
der skyldtes M.; s. A. var det, at den senere
Katharina I ved Indtagelsen af Marienburg i
Lifland faldt i M.’s Hænder, og hun glemte
aldrig, at det var ham, hun skyldte sin Lykke.
Efterhaanden som den russ. Hærs
Kampdygtighed steg, blev M. en yderst farlig Modstander
for de sv. Generaler, hvem han gentagne Gange
tilføjede alvorlige Nederlag; saaledes slog han
Marderfelt ved Kalisch (30. Oktbr 1706), en
Sejr, der det flg. Aar indbragte ham den russ.
Fyrstetitel, og Lewenhaupt ved Liesna (8. Oktbr
1708); endelig satte han Kronen paa Værket
ved efter Poltava-Slaget (8. Juli 1709) at tvinge
hele den sv. Hær til at kapitulere. 1710
erobrede han Riga og virkede 1711—13 i Holsten,
Mecklenburg og Pommern, hvor han hidførte
Stettins Fald (1713). Ogsaa i Krigens sidste Aar
inden Fredsslutningen (1721) gjorde M. sig ved
sin Dygtighed uundværlig for Tsaren.
Overmodig og hensynsløs i sin umættelige Havesyge,
som han var, blev han gentagne Gange grebet
i Uredelighed og Bestikkelser, men slap hver
Gang med eftertrykkelige Irettesættelser og
bevarede sin Indflydelse hos Peter I til dennes
Død (8. Febr 1725). I de flg. to Aar naaede M.’s
Magt sit Højdepunkt, idet Katharina I, der
hovedsagelig kunde takke hans resolutte
Optræden for, at hendes Tronbestigelse ikke
mødte nogen Modstand, overlod Styrelsen til ham,
der i Katharina’s Regeringstid var Ruslands
virkelige Hersker. Ogsaa efter Kejserindens
Død (17. Maj 1727) var han i henved fire
Maaneder eneraadende, da den tolvaarige Tsar
Peter II i Beg. ganske lod sig lede af ham;
men M.’s hensynsløse Herskesyge opbragte
Stemningen mod ham, og da han havde faaet
sin Datter Maria forlovet med Peter II og
derved, som han antog, havde gjort sin Stilling
urokkelig, lykkedes det hans Fjender at faa
Tsaren, der var ked af M.’s Tyranni, til at
underskrive en Ukas, hvorved M. mistede
Embeder, Værdigheder og Formue og sammen med
sin Fam. forvistes til Beresov i det nordlige
Sibirien (Septbr—Novbr 1727). I en øde Egn
ved Obj-Floden tilbragte han de sidste to Aar af
sit Liv; han bar sin Skæbne med stor Ro og
Fatning, men Sorgen over Tabet af hans
Hustru og en Datter undergravede hans i
Forvejen ikke stærke Helbred og fremskyndede
hans Død. Hans to efterlevende Børn blev
tilbagekaldte af Anna Ivanovna. (Litt.: R. N.
Bain, The pupils of Peter the Great
[Westminster 1897]).
(C. F.). C. A. T.
Menschikov [’mæn∫ikåf], Alexander
Sergejewitsch, Fyrste, russ. General,
Admiral og Statsmand, f. 1789, d. 1869. Han
deltog i Felttogene 1812—15 og blev derefter
General. Uoverensstemmelser mellem Kejseren og
ham ang. den gr. Sag bevirkede, at M. tog sin
Afsked 1823. Efter Kejser Nikolaj’s
Tronbestigelse sendtes M. til Persien i diplomatisk
Sendelse og tog senere med megen Hæder Del i
den russ.-pers. og den russ.-tyrk. Krig
1828—29, hvor han saaredes. Efter sin Helbredelse
blev M. Viceadmiral og indlagde sig megen
Fortjeneste ved Flaadens Udvikling. 1831
ansattes han som Guvernør i Finland og var 1836
Marineminister. Kort før Krim-Krigens Udbrud
gik M. i diplomatisk Sendelse til Tyrkiet, hvor
det, til Dels p. Gr. a. en hensynsløs Optræden
fra hans Side, ikke lykkedes at bringe en
Forstaaelse til Veje. Han fik Overkommandoen paa
Krim, hvor han 20.—21. Septbr 1854 leverede
de Allierede Slaget ved Alma og 5. Novbr tabte
Slaget ved Inkermann. Han forsvarede i
Vinteren 1854—55 Sebastopol, men maatte da af
Helbredshensyn afgive Kommandoen til
Gortschakow. M. udnævntes kort efter til Guvernør
i Kronstadt, men maatte p. Gr. a. vedvarende
daarligt Helbred træde tilbage allerede det flg.
Aar.
(B. P. B.). E. C.
Mensdorff-Pouilly [’mænsdårf-pu’ji],
Alexander, Grev, østerr. General og Diplomat
(1813—1871), var Søn af en østerr.
Ryttergeneral og Prinsesse Sofie af Sachsen-Koburg. Han
indtraadte 1829 i Hæren, blev 1844 Major og
ledsagede 1848 Ærkehertug (senere Kejser)
Frants Josef under Krigen i Norditalien;
udmærkede sig 1849 som Rytteroberst i Ungarn,
særlig i Kampene om Komorn, og blev
Generalmajor. Jan. 1851—Febr 1852 var han tysk
Forbundskommissær i Holsten og derefter
Sendemand i Petrograd indtil Novbr 1853. Han førte
1859 en Division Rytteri ved Magenta og
Solferino, blev Oktbr 1860 Statholder i det ung.
Vojvodskab Serbien og Marts 1862 i Galizien.
Oktbr 1864—Novbr 1866 ledede han
Udenrigsministeriet og førte i disse to Aar
Underhandlingerne med Preussen under de gentagne
skarpe Sammenstød, idet han forgæves søgte at
undgaa det afgørende Brud. Han gik ogsaa
Septbr 1865 med til Belcredi’s Standsning af
Forfatningen, skønt han misbilligede dette
Skridt. 1867 blev han Medlem af Herrehuset,
hvor han støttede Forfatningspartiet, og 1870
Statholder i Böhmen. 1869 fik han Ret til at
bære Titlen Fyrst Dietrichstein efter sin
Svigerfader, den sidste af Slægten.
E. E.
Menselinsk [minsi’ljinsk], Menzelinsk,
By i Tatar Republikken i det østlige Rusland,
Guv. Ufa, ligger 250 km Ø. f. Kasan ved
Menzela. 8000 Indb. — M. har store Markeder i
Decbr og Jan. hvor talrige Produkter som
Uld-, Bomulds- og Silkevarer, Huder, Læder,
Te, Sukker, Indigo og Heste udveksles mellem
Rusland og Asien. — M. er anlagt 1584 af
Russerne for at sikre det erobrede Kongerige
Kasan mod Nomaderne.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
