- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
944

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennonitter - meno - Menobranchus - Menoikeus - Menologium - Menominee (Byer i U. S. A.) - Menomini (Indianerstamme) - Menon - Menopause - Menopoma - Menorca

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arvtagere bl. engelsktalende Folk. I Holland
findes c. 60000, og de findes ogsaa i Tyskland,
Rusland, Schweiz, Polen, Frankrig og
Amerika. Overalt, hvor de findes, er de jævne,
hæderlige Folk, der sætter, stor Pris paa et
stille Liv; deres Prædikanter er ikke meget
oplyste, og Litt. er der ikke fremkommet meget
af siden 17. Aarh. De er delte i en Mængde
forsk. Partier, af strengere ell. mildere
Retning, men har ved forsk. Lejlighed vist, at de
til Trods for store Forskelle godt kunde
arbejde sammen. De hævder den enkelte
Menigheds Ret til Selvbestemmelse m. H. t. Tro og
Lære. Barnedaaben forkastes, og Daaben
meddeles sædvanlig i 18 Aars Alderen; over for
Verden holder de paa en stærk Adskillelse,
forbyder Ed og Krigstjeneste. I Holland spiller
de en ikke saa lille Rolle, og mange ledende
Mænd hører til deres Menigheder. (Litt.: H.
Schyn
, Historia Mennonitorum [1729]; S.
Bloupetten Cate
, »Geschiedenis d.
Doopsgezinten« [5 Bd, 1839—47]; Jehring,
»Historie van den Begebenkeiten unter den
Mennoniten« [1720]).
(H. O-d.). A. Th. J.

meno (ital.), mindre; benyttes ved musikalske
Tempobetegnelser: meno mosso, mindre hurtig
o. s. v.
S. L.

Menobranchus [-kus], se Necturus.

Menoikeus [-’nå^ikæ^us], fra det gr. Theben,
var Fader til Kreon, Hipponome og Iokaste. —
M., Kreon’s Søn, ligeledes en Thebaner. I
Sagnet om de syv Fyrsters Tog mod Theben
fortælles, at han for at frelse Byen opofrede sig og
styrtede sig i en Bjergkløft. Det var nemlig af
Spaamanden Teiresias blevet varslet, at Ares
til Bod for den Drage, som Kadmos i sin Tid
havde dræbt, forlangte som Offer en Mand af
de Sparter’s Æt, som var opvoksede af
Dragetænderne.
H. A. K.

Menologium (Menologion, af græsk mën,
Maaned, og logos, Fortegnelse), en
Kirkekalender, der indeholder en efter Maaneder ordnet
Fortegnelse over de Helgener og Martyrer, hvis
Fester den gr. Kirke fejrer. Til Helgenernes
og Martyrernes Navne er føjet en lille
Levnedstegning.
L. M.

Menominee [mi’nåmini.]. To Byer i U. S. A.
1) By i Michigan ved Menominee Rivers Udløb
i Green Bay, en Underafdeling af
Michigan-Søen, lige over for Marinette. Jerngruber,
Marmorbrud, Trælasthandel paa Chikago og
Øststaterne. (1910) 10507 Indb.

2) By i Wisconsin, c. 100 km Ø. f. St Paul,
bekendt for de forsk. Institutioner, som
oprettedes af en rig Tømmerhandler James Huff
Stout. Betydelig Handel med Kvæg og
Mejeriprodukter. (1910) 5036 Indb.
N. H. J.

Menomini [mi’nåmini.], nordamer.
Indianerstamme, i sproglig Henseende hørende til
Algonkin-Folkene, lever i en Reservation i den
nordøstlige Del af Wisconsin og de
tilgrænsende Egne af Kanada. Allerede 1634, da de
besøgtes af den første europæiske Rejsende
(Nicollet), boede de her. De stod paa Frankrigs
Side i Krigene 1712 og 1763, paa Englændernes
under Frihedskrigen og 1812. De lever for det
meste af Skovhugst o. l.; deres Antal
formindskes hurtig. (Litt.: W. J. Hoffman, The
M. Indians
, i 14. ann. Report of the Bureau of
Ethnology 1892—93
. Part. 1. [Washington
1895]).
(C. Fr.). N. H. J.

Menon fra Thessalien, en gr.
Lejetroppefører, som deltog i Kyros den Yngres Tog mod
Artaxerxes og blev dræbt tillige med de fleste
andre af Grækernes betydeligste Førere.
Xenofon skildrer ham som et fuldstændig
samvittighedsløst Menneske. Han anses for at være
identisk med den M. fra Larissa, der optræder
i Platon’s Dialog af samme Navn, og som var
en Discipel af Sofisten Gorgias.
H. H. R.

Menopause, se Menstruation.

Menopoma. Denne Fiskepadde er nær
beslægtet med den østasiatiske
Kæmpesalamander og mangler ligesom denne Gæller, men
beholder som Regel hele Livet igennem
Gællespalterne. Den bliver henved 1/2 m lang; af
Farve er den paa Oversiden skifergraa med
mørkere Skygger ell. Pletter, paa Undersiden
lysere. Huden er blød og kirtelrig, og, navnlig
paa Hovedet, besat med talrige Vorter, der er
Sædet for egne Hudsanseorganer. Hovedet er
fladtrykt med br. afrundet Snude; de smaa
Næsebor sidder nær Læberanden; Øjnene er
smaa, mangler Øjelaag og sidder langt fra
hinanden paa Hovedets Sider; Munden bærer
Tænder paa Kæbe- og Ganeben. Halsen er kun
lidt smallere end Hovedet, Kroppen noget
fladtrykt med en br., bølget Hudfold langs Siden.
Lemmerne er korte; Forlemmerne har 4,
Baglemmerne 5 fri Tæer; langs med Ydersiden af
begge løber en Hudfold, der gør dem
velskikkede til Svømning. Den stærkt sammentrykte
Hale bærer en Hudbræmme langs sin øvre
Rand. Slægten M. (ell. Cryptobranchus) er kun
repræsenteret af een Art: M. alleghaniensis
Daud., der er alm. i Nordamerika i de store
Søers og Mississippis Ferskvandsomraader. Den
er et trægt, men graadigt Rovdyr, der endog
ikke saa sjældent bider paa Fiskernes Kroge.
Hele sit Liv tilbringer den i Vandet. (Litt.:
Bronn, »Klassen und Ordnungen des
Thierreichs, VI Abth.« II Bd [1873—78];
Boulenger, Catalogue of the Batrachia gradientia
and apoda of the Brit. Mus.
[1883]; Cope,
The Batrachia of North America [1889]).
R. H. S.

Menorca [mæ’nårka], Minorca, Ø i det
vestlige Middelhav, den sp. Øgruppe
Balearerne, ligger 37 km ØNØ. f. Mallorca. Arealet er
735 km2, og Folketallet var (1920) 39000. Øens
Længde fra V. til Ø. er 56 km, og Bredden er
28 km. Kysten er høj og klippefuld, men selve
Øens Terrain er temmelig lavt med en
Middelhøjde paa 70 m; i den nordlige Del hæver
sig Kulminationspunktet Monte del Toro (350
m), der ligner en lav Kalkstenspyramide. Øens
nordlige Del er i det hele taget højere og mere
malerisk end den sydlige, der er lav og flad.
Paa den sydøstlige Del af Kysten aabner sig
Bugten Ria de Mahon, der danner en af de
rummeligste og sikreste Ankerpladser i hele
Middelhavet. Paa Nordkysten findes fl. »Rias«,
der dog ikke spiller den Rolle som Mahon. —
Jordbunden paa M., der i det væsentlige er
bygget op af Sandsten, Kalksten og Mergel, er
ufrugtbarere og tørrere, og Klimaet er mindre
sundt og mere stormende end paa Mallorca.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free