- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
936

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskeaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træernes Kroner, hvor de sindigt klatrer
omkring, vandrende fra Træ til Træ, aldrig
hoppende ell. springende som andre Aber, men
højst svingende sig betænksomt i de lange
Arme; dog kan de paa denne Maade vandre
gennem Skoven med en Fart af 10—12 km. Paa
Jorden kommer de kun undtagelsesvis; her
gaar de da let foroverbøjede, støttende paa
Forlemmernes Knoer. De er i det hele af et
flegmatisk, trægt Temperament. De bygger til
Natophold i Løbet af faa Minutter simple, men
ret stærke Reder i Træerne, idet de lægger
løvklædte Kviste paa Kryds og tværs i nogle
Grenvikler og bøjer Grenene sammen, saa at
de danner et Slags Tag. Det er frygtsomme og
fredsommelige Dyr; de angives at være
overordentlig sejglivede; angrebne ell. ophidsede
sætter særlig Hannerne sig dog kraftigt til
Modværge og bliver da ret farlige Modstandere.
Føden er udelukkende vegetabilsk og bestaar
særlig af mange Slags Frugter og saftige
Plantedele. Lever paa Sumatra og Borneo, navnlig
i Kystegnene, i hvis lavtliggende, fugtige, tætte
Urskov de har deres Tilhold. Man har søgt at
udskille dem i ikke mindre end 10 Underarter,
der dog næppe altid er til at skelne. De er ofte
bragt til zool. Haver i Europa, særlig unge
Dyr, men som Regel dør de desværre efter
kort Tid.

Chimpansen (Anthropopithecus
troglodytes
) (Fig. 3) er den i Ydre mest
menneskelignende Abe. Han og Hun hos denne Art er ret
ens baade i Størrelse og Udseende, dog har
Hannen større Hjørnetænder. Legemshøjden
indtil 1,4 m. Hovedet mere fladt afrundet med
stærkt fremstaaende Øjenbrynsvolde og ret
tilbagestaaende Pande. Ansigtsvinklen 55°.
Kraniet hos de gl. Dyr med stærkt
fremstaaende Benkamme. Ørerne meget store og
fremstaaende og rager frit ud af Haarlaget. Næsen
som hos Orang-Utan’en, men lidt mere
fremstaaende; ogsaa Underansigtet ligner dennes,
men Mundpartiet er mindre og ikke saa
fremstaaende; de rynkede Læber er meget
bevægelige. Strubesækkene mindre. Armene
forholdsvis kortere end hos de andre M., naar i
oprejst Stilling kun lidt under Knæet. Hænder og
Fødder bredere og forholdsvis kortere end hos
Orang-Utan’en. Pelsen sort ell. brunsort, ret
tæt, men ikke synderlig langhaaret. Panden
haarklædt helt ned til Øjenbrynene, Issen med
en tydelig Skilning. Ansigt, Ører og Hænder
nøgne og gulligt kødfarvede. I Levevis staar
den Orang-Utan’en nær, lever ligesom denne
overvejende i Træernes Kroner, hvor de bygger
Reder og færdes familievis ell. i Smaaselskaber.
Paa Jorden gaar den ganske godt, støttende
paa Knoerne, men kan ogsaa gaa nogle Skridt
ene paa Bagbenene. Chimpansen lever i
Afrikas vestlige og centrale Ækvatorialegne, fra
Gambia til Benguela til 28° ø. L. Deles i fl.
Underarter; ofte udskilles A. tchego som en
egen Art. Chimpansen ses alm. i zool. Haver,
i Menagerier og som dresserede, hvortil deres
betydelige Intelligens, Fredsommelighed og
Lærvillighed gør dem særlig egnet; de lever
dog som Regel ikke synderlig mange Aar i
Fangenskab.

Gorillaen (Gorilla gorilla) (Fig. 4) er den
største og kraftigste af M. Her er stor
Kønsforskel, idet Hannen naar en imponerende
Størrelse, der i Vægt og Kraft langt overgaar
Menneskets, om end den p. Gr. a. de korte
Ben ikke naar en større Højde end dette.
Legemshøjden er hos Hannen 1,7 m op til 2 m,
men Legemsvægten er 200—250 kg. Hunnen er
meget mindre og ligner de unge Hanner. I
Ydre skiller den sig meget fra de foregaaende
Arter. Pande og Isse flade og tilbageliggende,
navnlig hos Hannen med mægtige
Øjenbrynsvolde. Hjernekassen forholdsvis lille, men med
meget kraftige Benkamme. Næsen flad, men
meget bred, med Længdefure ned ad Midten,
og med meget store Næsebor, omgivne af
særdeles veludviklede Næsefligsvolde. Kæberne
overordentlig kraftige og fremstaaende,
navnlig hos Hannen med mægtige Hjørnetænder,
alt Ejendommeligheder, der giver det gl. Dyr
et frygtelig vildt og dyrisk Ansigtsudtryk;
præget af utæmmelig Vildhed og ukuelig Kraft.
Halsen kort og svær, navnlig i Nakken, hvor
de vældige Nakkemuskler sidder. Kroppen
meget svær og bred over Hofterne. 13 Par

Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free