Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menger, Carl - Menglad - Mengo - Mengs, Anton Rafael - Meng-tse - Menhaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Volkswirtschaftlehre« (1871), »Untersuchungen über die
Methode der Sozialwissenschaften und der
politischen Oekonomie insbesondere« (1883), »Die
Irrtümer des Historismus in der deutschen
Nationaloekonomie« (1884), »Zur Theorie des
Kapitals« (1888), »Grundsätze einer
Klassification der Wirtschaftswissenschaften« (1889),
»Beiträge zur Währungsfrage in
Oesterreich-Ungarn« (1892).
Sv. N.
Menglad, i Fjölsvinnsmál i den ældre Edda
Navnet paa en Mø, som vogtes i en Borg, men
efter mange Vanskeligheder genfindes af sin
Elsker, Svipdag, og forenes med ham.
G. K-n.
Mengo, Hovedstad i det tidligere
selvstændige Negerrige Uganda i det mellemste Afrika,
ligger 2,5 km SØ. f. den tidligere Hovedstad
Rubaga, der besøgtes af Speke, Grant og
Stanley, samt i Nærheden af Murchison-Bugten af
Viktoria Nyanza. M. opstod, da Kong Mtesa’s
Efterfølger Muanga 1885 forlagde sin Residens
hertil. 1890 kom Uganda under britisk
Overhøjhed og danner sammen med de omliggende
Landskaber Uganda Protektoratet, hvoraf en
Underafdeling er anerkendt som et indfødt
Kongerige U. under en Kabaka, som residerer
i M., medens den britiske Styrelse er i Entebbe.
M. er forbundet med Havnepladsen Port Bell
ved en lille Jernbane.
C. A.
Mengs [mæŋs], Anton Rafael, tysk
Maler, f. 12. Marts 1728 i Aussig (Böhmen), d.
29. Juni 1779 i Rom. Han var Elev af Faderen,
den dansk-fødte Miniaturmaler Ismael M.
(f. 1690 i Kbhvn), der var Prof. ved Dresdens
Kunstakademi. Under ham gennemgik han en
meget streng Skole, ikke mindst i Rom, hvortil
han kom 13 Aar gl, og hvor han studerede
under M. Benefiale m. fl. og under skarp Opsigt
holdtes til at studere Antikkerne, Rafael o. a.
Paa sin Vis gennemøvet og udrustet med
klassisk Kunstviden som faa, naaede han hurtig
i Vejret, fik snart efter Hjemkomsten 1744 til
Dresden officielle Bestillinger, blev sachsisk
Hofmaler, 1754 Direktør for det nyoprettede
Akademi paa Kapitol, syv Aar efter Hofmaler
i Spanien; sine overordentlig store Indtægter
brugte han for en Del til Erhvervelse af
betydelige Kunstskatte og til Understøttelse af
Kunstfæller; det af Katharina II af Rusland i
Peters-Kirken i Rom rejste Gravmæle over ham vidner
yderligere om hans Ry. Han virkede c. 1761—69
og 1774—76 i Spanien, hvor han til Slottet i
Madrid bl. a. malede en »Aurora«, »Gratierne«
og »Trajan’s Apoteose«, 1769—74 i Italien. M.’s
Kunstnerfysiognomi mangler det umiddelbares
Friskhed, Inspiration og Fantasi, men ejer det
tillærtes gode Egenskaber: Sikkerhed i
Haandtering af Kunstmidlerne (saaledes stor
Fermhed i Pastelteknikken), udviklet Smag og Sans
for ædel Formgivning og Komposition. Det
reflektive hos M. gav sig ogsaa Udslag i litterære
Arbejder om Kunst (hans Opere, udg. paa ital.
ved d’Azara i 2 Bd 1783, ogsaa paa Tysk; hans
»Praktisk Undervisning i Malerkunst«, oversat
1818 paa Tysk. 1832 paa Svensk; Reflessioni
sopra i tre gran pittori Raffaello, Tiziano, e
Correggio, e sopra gli antichi); hans Syn
stemmer i meget sammen med Vennen
Winckelmann’s. Naar han i »Über die Schönheit . . .
d. Malerei« siger, at Kunsten skal overtræffe
Naturen i Skønhed, at man i dette Øjemed skal
studere Antikken, Rafael (til Udvikling af Smag
for Udtrykket), Correggio (til Øvelse i Ynde og
Harmoni) og Tizian (for Sandhedens og
Kolorittens Skyld), har han betegnende
karakteriseret sin egen Kunst, hvis Væsensmærke er
Eklekitikerens. Kunsthistorisk set har hans
Gerning hovedsagelig været den at vise Vej mod
Klassicismens renere Smag. Kendte Værker: i
Rom Freskerne i Villa Albani (»Parnasset«,
hvorom Winckelmann skrev: »Selbst Raphael
würde den Kopf neigen«) og Loftsbillederne i
S. Eusebio, i Dresdens Hofkirke det i Spanien
fuldførte »Maria’s Himmelfart«; i Dresdens
Galeri de berømte »Amor sliber Pilen« (Pastel),
»Bodfærdig Magdalena« og adskillige gode
Portrætter; i Uffizi i Firenze et Selvportræt;
andre Værker, allegoriske, religiøse ell.
Portrætter, rundt om i tyske Samlinger, i Wien,
Madrid, Milano, Petrograd; i Mus. i Sthlm
Portræt af Clemens XIV, i Moltke’s Galeri i Kbhvn
»Artemisia hos Billedhuggeren Skopas«, i
Kunstmuseet i Kbhvn Karl III af Spanien, i Bergens
Mus. S. Antonius. (Litt.: Biografier bl. a. af
d’Azara, Bianconi og Woermann; U.
Christoffel, »D. schriftliche Nachlass d. A. R. M.«
[Basel 1918]).
A. Hk.
Meng-tse (Mencius), kin. Filosof fra 4.
Aarh. f. Kr., levede ved Hofferne som fyrstelig
Raadgiver og befattede sig i sin Tænkning
udelukkende med Politik og Moral. Metafysisk
Spekulation over, hvad der ligger uden for vor
umiddelbare Viden og Virken, saa han bort fra,
ligesom Konfucius (se Kung-fu-tse), af hvis
Sønnesøn han skal være opdraget, og hvis
Tradition han i sit Systems Grundtanker fortsatte.
Dog er han mere aabenlyst Rationalist end
Konfucius og navnlig paa politiske Omraader
mindre konservativ, idet han lærer, at Folket
er det vigtigste Element i en Nation; Folket skaber
Riget og Riget atter Kongen. Denne Teori
strider mod alle nedarvede kin. Begreber lige saa
stærkt som Rousseau’s Contrat social mod den
fr. Absolutisme; men den gjorde en lign. Lykke
som den fr. Oplysningstids politiske Lærdomme
og fremsattes med lgn. Lethed og Humor,
hvilket har gjort M. til en af Kinas mest læste og
mest yndede Forf. M.’s Morallære er
baaret af en udpræget Optimisme, der svarer til
hans Rationalisme og minder om den europ.
Oplysningstid. Sin Forudsætning, at
Menneskenaturen i sig selv er god, gennemfører han i
en Dydslære: Velvillie, Retskaffenhed,
Dygtighed og Erkendelse (af det Gode) er Menneskets
Grundegenskaber, som, udviklede gennem
Opdragelse og Selvtugt, vil sætte ham i Stand
til at realisere det Gode; forsømmes de,
indtræder den slette Handlen. Noget religiøst
Princip, som skulde støtte ell. hegrunde denne
Moralitet, faar ikke Plads i dette System og fattes
i det hele hos M. (Litt.: J. Legge, The life
and works of Mencius [London 1875]; E.
Faber, »Lehrbegriff des Mencius« [1877]).
Edv. L.
Menhaden [min’heidən] ell. Mossbanker
er en Art Sild (Clupea menhaden), der
forekommer alm. ved de forenede Staters
Atlanterhavskyst. Den anvendes især til Agn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
