Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mendès, Catulle - Mendes Leal, José da Silva - Mendip Hills - Mendipit - Mendizabal, Juan Alvarez - Mendola-Dolomit - Mendota - Mendoza (Provins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isoline (1888), La reine Fiammette (1889, faldt
igennem paa Théâtre libre, men genoptoges
1898 med stort Held af Odéon), Médée (1898,
skrevet for Sarah Bernhardt, uden Held),
Sainte-Thérèse (1906) og L’impératrice (1909). Hans
Théâtre en prose og Théâtre en vers udkom
1908. For Massenet skrev han Operatekterne
Ariane (1906) og Bacchus (1909). M. var Teater-
og Musikkritiker i Le journal; hans
Wagner-Begejstring affødte Bogen Richard Wagner
(1886). Den moderne fr. Poesis
Udviklingshistorie behandlede han i La légende du Parnasse
contemporain (1884) og i Le mouvement
poétique français de 1867—1900 (1903).
S. Ms.
Mendes Leal [men’di∫-lia£], José da Silva,
portug. Forf. og Politiker, f. i Lissabon 1820, d.
i Cintra 1886. M. var opr. en Discipel af
Garrett, men frigjorde sig efterhaanden fra
dennes Paavirkning. Som Forf. debuterede han
med en Række hist. Dramaer, hvortil Emnet
som oftest er taget fra Middelalderens
Folkedigtning. Bl. disse, der alle hører til den ny
Scenes mest yndede Stykker, kan nævnes: Os
dous renegados, O tributo das cem donzellas,
Egaz Moniz, A potre das ruinas, Os homens de
marmore, Os homens de ouro, Pedro, som
synes at være en Selvbiografi, samt endelig hans
Mesterværk A escala social (1858). Ogsaa i
Komedien har M. L. præsteret noget betydeligt og
er her mere uafhængig af sine fr. Forbilleder
end i Dramaet. De bedste af hans Komedier er:
O tio André que vem do Brazil (1855) og
Vaudevillen Receita para curar saudades (1857).
M. L. er tillige en meget frugtbar
Romanforfatter. Bl. de mest læste af hans Romaner maa
nævnes: Um sonho da vida (1844), en fattig ung
Kunstners Roman, og den hist. Roman Calavar
(1863), som handler om Brasiliens Modstand
mod Hollændernes Indfald 1630. Endelig har
M. L. vist sig som en lyrisk Digter af høj Rang
i sine Canticos, en Samling Digte, der udkom i
Lissabon 1858. M. L. tog levende Del i det
politiske Liv og blev 1851 valgt ind i Parlamentet,
var siden to Gange Minister og gik derpaa over
til Diplomatiet. Som Direktør for
Nationalbiblioteket i Lissabon fik han Lejlighed til at sysle
med sit Fædrelands diplomatiske Historie og
nedlagde Frugten af sine Studier i det
omfattende Værk Relações de Portugal com a curia
romana i 5 Bd. Allerede 1845 valgte
Videnskabernes Akademi ham til Medlem.
Chr. H.
Mendip Hills [’mendip-’hifz], en 40 km lang
Række Høje med nordvestligt-sydøstligt Forløb
i det sydvestlige England, Somersetshire, omtr.
25 km S. f. Bristol, er for største Delen klædt
med Lyng og hæver sig i Black Down til 326 m.
De bestaar væsentlig af Kalksten og indeholder
Bly- og Galmejgruber, der har været drevne i
umindelige Tider. 1881 genfandtes ved
Harptree en Stalaktithule, der allerede omtaltes og
beskreves 1660. — Ved Foden af den temmelig
fremtrædende Mendiphøj ligger den lille
By Cheddar.
N. H. J.
Mendipit, farveløst rombisk Mineral, bestaar
af Blyoxyklorid (Pb3O2Cl2) og er fundet ved
Mendip Hills i Somersetshire.
(N. V. U.). O. B. B.
Mendizabal [mændiþa’wal], Juan Alvarez,
sp. Finansmand, f. omtr. 1790 i Cadiz, Søn af en
jødisk Købmand Mendez, d. 3. Novbr 1853. Han
blev 1808 ansat ved de sp. Troppers
Proviantering og 1814 hos en rig Bankier i Madrid.
Han gjorde Revolutionen 1820 stor Tjeneste ved
at skaffe Penge til Veje og brugtes senere til at
afslutte et Laan i London. Da han 1823 ved
Revolutionens Fald maatte flygte til England, blev
han en Tid sat i Gældsfængsel som ansvarlig for
Laanet; næste Aar grundl. han et Handelshus i
London og tjente en stor Formue. 1827 overtog
han et Laan for Dom Pedro I i Portugal, og
1833 forstrakte han den sp. Regering med
Penge. Juni 1835 blev han Finans- og Septbr
s. A. tillige Førsteminister; fik vedtaget
Munkeklostrenes Inddragelse, men kunde ikke standse
Pengeforlegenheden og maatte Maj 1836 tage
Afsked. Dog blev han paa ny Finansminister
Septbr 1836—Aug. 1837, samt i Slutn. af
Espartero’s Regentskab Maj—Juli 1843; flygtede
derefter til Udlandet og vendte først tilbage til
Spanien 1848, men spillede ikke senere nogen
Rolle.
E. E.
Mendola-Dolomit er en i Alperne
forekommende til Triassystemet henhørende, hvid
ell. gullig Dolomit, der som Regel optræder i
temmelig tykke Bænke.
J. P. R.
Mendota [min’douta], By i Staten Illinois,
U. S. A., i et frugtbart Agerdyrkningsdistrikt.
I Omegnen findes Kulgruber. Den har et
Kollegium og et Seminarium for Wesleyanere, Orgel-
og Vognfabrikker, Støberier. 5000 Indb.
N. H. J.
Mendoza [mæn’dåsa], Prov. i den mellemste
vestlige Del af Argentina, grænser mod V. til
Chile og har et Areal af 146378 km2. Den
vestlige Del bestaar af Cordillererne og deres
østlige Forgreninger. Her hæver sig paa Grænsen
mod Chile Vulkanen Maipõ (5319 m),
Tupongato (6710 m) og den berømte Aconcagua (7035
m). Jernbanen fører fra Valparaiso gennem
Passet Uspalata ell. La Cumbre til M. og videre
til Buenos Aires. Den vestlige Del af Prov. er
rig paa Malme, særlig Kobber; den østlige Del
bestaar af tørre vidtstrakte Stepper, der dog
ved kunstig Vanding giver gode Afgrøder, og
som tjener til Græsning for de store
Kvæghjorde. Langs M.’s Østgrænse løber Floden
Desaguadero, som til Bifloder har Prov.’s
betydeligste Floder: M., Tunuyan, Diamante og Atuel.
Naar undtages de højeste Egne, er Klimaet
varmt og tørt. Hovedstaden M. har saaledes for
Jan. Gennemsnitstemp. 23,4° og for Juni 7,8°.
Efter Folketællingen 1914 havde M. 277535 Indb.
og efter Beregning 1920 307560 Indb. (2,1 pr.
km2). Befolkningen er overvejende Mestitser„
for hvem Agerbrug, i de Egne der kan vandes
kunstigt, og Kvægavl er Hovednæringsvejene.
Prov. er særlig bekendt for dens Rosiner og
Vin; men desuden dyrkes Alfalfa (Luzerne,
Medicago sativa), Hvede og Majs; det første
anvendes særlig til at fede de talrige Kreaturer
med, der aarlig føres til Chile. Den store
Rigdom paa Kobber, Sølv, Jern, Salt og Stenkul
udnyttes kun lidt. I de senere Aar har man
fundet store Petroleumsforekomster i M., særlig
omkr. Byen San Rafael. — M.
koloniseredes allerede 1559 af Spaniere fra Chile, men
den afsides Beliggenhed hemmede Udviklingen.
1884 byggedes Banen til Provinsens
Hovedstad, og denne er senere ført videre til Chile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
