Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drejer sig om Hoffet og Livet der, bl. de
protestantiske Lanoue, J. de Mergey og den stridbare
Teolog og Statsmand Phil. de Mornay. Til
samme Periode hører Historieskriverne de Thou’s
og Brantôme’s M., de sidste kun alt for vel
kendte p. Gr. a. deres Slibrighed. Henrik IV’s
Regeringstid skildres i Sully’s navnkundige
Économies royales, Ludvig XIII’s af Grev L. de
Pontchartrain, Hertug H. de Rohan, Marskal
F. de Bassompierre og C. de Montrésor, af
hvilke særlig de to sidste har efterladt sig
ypperlige M. Ludvig XIV’s Tidsalder behandles
bl. a. af den bekendte Forf. Larochefouçauld, J.
de Gondi (Kardinal Retz), Puységur,
Bussy-Rabutin, Le chevalier de Grammont (Hamilton),
Mme. de Motteville, Mme. de Lafayette og Ph.
de Dangeau, hvis »Journal«, der følger Ludvig
XIV’s Hofliv Dag efter Dag i 40 Aar, kun har
hist. Værdi, medens Saint-Simons’ vidtløftige
og meget læste M. foruden den hist. har stor
litterær Interesse. Mellem 18. Aarh.’s M. maa
særlig de litterære mærkes, derimellem
Rousseau’s, Diderot’s, d’Alembert’s og Marmontel’s.
Med Revolutionstiden bliver M. saa talrige, at
kun enkelte af dem her kan fremhæves, idet
det bemærkes, at nogle ikke er skrevne ell.
redigerede af de Forf., hvis Navne staar paa
Titelbladet, hvad der f. Eks. gælder Mirabeau
og Lafayette; foruden dem nævnes Besenval,
Ferrières, A. Lameth, Barbaroux,
Billaud-Varennes, Barère, Barras, Dumouriez, Mde.
Roland, Mde. Campan og Bouillé. Om
Napoleons-Tiden handler M. af Kejseren selv, hans Brødre
Josef og Jerôme, Marmont, Las Cases, O’Meara,
Bignon, Marbot, Hertugindien af Abrantès, Mde.
de Rémusat og Beugnot, for blot at nævne nogle
enkelte fremragende Navne. Til
Restaurationstiden hører Talleyrand, Chateaubriand og
Guizot. Krigen 1870 har selvfølgelig givet
Anledning til en vidtløftig Memoirelitteratur, der til
Dels ogsaa omhandler det andet Kejserdømme.
I England begyndte M. at fremkomme i
Slutn. af Dronning Elisabeth’s Regeringstid; bl.
Forf. i 17. Aarh. fremhæves Melville, Birch,
Crawfird (of Drumsey), Rushwort, Ludlow,
Whitelock, Clarendon, Dalrymple og Pepys. Til
18. Aarh. hører Bolinbroke, Marlborough og H.
Walpole, men de to sidstes M. er udarbejdet af
andre, og Udtrykket memoirs betegner
overhovedet ikke sjælden i England en alm. hist.
Fremstilling. Ved 19. Aarh.’s særdeles store
Memoirelitteratur er der ingen Grund til at
dvæle; egl. M. af betydelige Personer er ikke
hyppige; Lord Brougham’s bør dog ikke
glemmes. Bl. Tyskland’s Memoireforfattere kan
nævnes fra 16. Aarh. Götz v. Berlichingen,
Sebastian Schärtlin, Grev Wolrad af Waldeck og
H. v. Schweinichen, fra 17. Aarh. Grev
Christian af Anhalt, fra 18. Aarh. Frederik II, hans
Søster Wilhelmine, Markgrevinde af Baireuth,
Baron v. Pöllnitz og til Dels Grevinde v. Vosz,
fra 19. Aarh. Dohm, Varnhagen v. Ense, Arndt,
Gagern, Gentz, Metternich, Hertug Ernst af
Sachsen-Coburg, Beust og Bismarck, fra Litt.’s
og Kunstens Verden bl. a. Goethe, Jung
Stilling, H. Steffens, F. v. Raumer, Ludwig Spohr,
Paul Heyse, Math. Meysenbug, Rich. Wagner.
Bl. det 20. Aarh.’s tyske M. indtager Ex-Kejser
Wilhelms og Kronprins Wilhelms iflg. Sagens
Natur en fremskudt Plads. Bl. de russiske
M. maa Katharina II’s særlig fremhæves.
Italienerne kan møde med tre vidt bekendte
Memoireforfattere, Benvenuto Cellini, Casanova
og Silvio Pellico. Den spanske Litt. er ikke
rig paa egl. M.; Karl V.’s sp. M. kendes nu kun
fra en portug.-fr. Bearbejdelse; Manuel Godoy’s
(Fredsfyrstens) M. er lidet værdifulde. Den
danske Memoirelitteratur er først i den
nyere Tid bleven noget mere omfangsrig; bl.
ældre Forf. nævnes fra 17. Aarh. Eleonora
Christine Ulfeld, Otto Sperling, Joh. Monrad, Jørg.
Bjelke; fra 18. Aarh. Prins Karl af Hessen,
Grev A. G. Moltke, Falkenskjold, Geheimeraad
Krabbe, E. Pontoppidan, Holberg, Joh. Ewald;
fra 19. Aarh. Rahbek, Oehlenschläger, Hauch,
Ingemann, H. C. Andersen, Thiele, Goldschmidt,
Hostrup, Kr. Arentzen, Schandorph, Bergsøe,
Erik Bøgh, J. K. Høst, Liebenberg, Georg
Brandes, Marie Rørdam m. fl., fra 20. Aarh. Johs.
Jørgensen; bl. Videnskabsmænd og Politikere
Werlauff, H. Krøyer, A. S. Ørsted, Madvig, H.
N. Clausen, Orla Lehmann, Bardenfleth, A. D.
Jørgensen, Josef Michaelsen, Notarius publicus
Abrahams, General Holten, Lægerne Otto og
Lorck, Biskopperne Mynster og Martensen,
Præsterne Fr. Hammerich, Birkedal, Zeuthen,
Højer-Møller, Joh. Fibiger, Søofficererne van
Dockum, Dahlerup og Wilde, sceniske
Kunstnere som Overskou, Fru Heiberg og Fru
Sødring, af andre Damer Fru Jerichau Baumann,
Frk. Arnesen-Kall og Frk. Reinhardt; bl.
holstenske Forf. mærkes Ditlev Ahlefeldt (17.
Aarh.), Rist og Rantzau-Breitenburg (19. Aarh.).
Et større Samlingsværk, omhandlende Memoirer
af Personer fra vidt forsk. Samfundslag og fra
ulige Tidsperioder er de af Jul. Clausen og
P. Fr. Rist udg.: »Memoirer og Breve«. Bd
I—XL (1905 ff.). Af norske M. efter
1814 kan nævnes Claus Pavels’, Jak. Aall’s,
Conradine Dunker’s, Tidemann’s,
Statsraaderne Holst’s og Jørgen Vogt’s samt Maleren H.
Gude’s, Skuespillerinden Fru Lucie Wolff’s og
Prof. L. Dietrichson’s. Sverige ejer et
forholdsvis betydeligt Antal M.; her kan bl. Forf.
kun fremhæves fra 18. Aarh. A. Lewenhaupt,
Hård, Ehrenström, J. G. Ehrensvärd,
Schröderheim, Adlerbeth, fra 19. Aarh. Malla
Montgomery-Silfverstolpe, F. A. Fersen, Adlersparre,
Beskow, Bjørnstjerna, Skjøldebrand, C.
Wachtmeister og L. de Geer. (Litt.: Caboche,
Les mémoires et l’histoire en France, I—II
(Paris 1863); en Del fr. M. er udg. i Samlinger
med Titel Collection des mémoires relatifs à
l’histoire de France af Guizot [29 Bd, Paris
1823 ff.]; Buchon [47 Bd, Paris 1824 ff.];
Petitot og Monmerqué [132 Bd, Paris
1819 ff.]; Michaud og Poujoulat [34 Bd,
Paris 1836 ff.]; en Samling af Revolutionstidens
M. udgav Berville og Barrière,
Mémoires relatifs à la révolution française [56 Bd,
Paris 1820 ff.]. De eng. M. fra 17. Aarh. er
samlet af Guizot, Mémoires relatifs à la
révolution d’Angleterre [33 Bd, Paris 1823 ff.].
En brugbar Haandbog for alle Lande er
Oettinger, Bibliographie biographique [2. Udg.
Bryssel 1854]).
(C. F.) J. Cl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
