Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 865 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mekran - Meksiko - Mekteb - Mektubdschi - Mel - Mela - Mela, Pomponius - Melabók - Melaena - Melafyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Ord for at være af fortrinlig Kvalitet. Den
vigtigste Havnestad er Gvadar.
M. V.

Meksiko, se Mexiko.

Mekteb (arab.) er den alm. Betegnelse for
den lavere Skole. I Tyrkiet anvendes Ordet
ogsaa for at betegne højere
Undervisningsanstalter, f. Eks. M.-i-Harbije, Militærakademi.
J. Ø.

Mektubdschi [-’dзi] (tyrk., af arab. mektub,
ɔ: Brev), Sekretær, Kontorchef. I
Centralforvaltningen i Konstantinopel svarer M. nærmest til
Kontorchef, i Provinserne er i hvert Vilajet M.
den tredieøverste Embedsmand.
J. Ø.

Mel er de mere ell. mindre fra Skaldelene
befriede og ved Maling til et fint Pulver
sønderdelte Kornsorter ell. forsk. stivelsesrige Frø,
saasom Bønner, Ærter, Boghvede og Kastanjer,
ell. forsk. Knolde, f. Eks. Kartofler og Maniok.
I Skandinavien spiller M. af Hvede og Rug
den langt overvejende Rolle, dog fremstilles
ogsaa i Norge og Sverige en Del M. af Havre
og Byg, ligesom M. af Ris og Majs finder
Anvendelse, sidstnævnte bl. a. som Raastof i
Øl- og Alkoholfabrikationen. Ved Fremstillingen
af M. benytter man sig af den Omstændighed,
at Frøskallen og Kimen er meget sejge og
elastiske, medens selve Frøhviden er sprød, og
ved nu at foretage Malingen af Kornet paa
passende Maade kan man opnaa, at kun Frøhviden
knuses til Pulver, hvorimod de øvrige Dele blot
sønderdeles til større Stykker og derfor kan
skilles fra M. ved en Sigtning. De frasigtede
Dele udgør de saakaldte Klid og bestaar som
nævnt af Skaldele tillige med en større ell.
mindre Mængde af den vedhængende yderste
Del af Frøhviden. Foruden som Fodermidler
benyttes de ogsaa en Del i Farveriet og ved
Hvidgarvning. Da de indeholder Kornets
farvede Bestanddele, vil en saa fuldstændig
Fjernelse som muligt af Kliddene betinge det
hvideste M., og dette vil være rigest paa Stivelse
og fattigst paa kvælstofholdige Stoffer, der
hovedsagelig findes i de nærmest ved Skallen
siddende Lag. Fremstillingen af M. sker i
Møller (s. d.), og efter den Maade, hvorpaa
Malingen, Sigtningen og Sammenblandingen af M.
foregaar, fremkommer de forsk. i Handelen
gaaende Kvaliteter. Hvedemel udsorteres
undertiden i indtil 12 forsk. Kvaliteter, af
hvilke den fineste betegnes 000, derpaa følger 00,
0, 1, 2, o. s. v., og disse Sorter sammenblandes
da saaledes, at der i Handelen som Regel kun
gaar flg. Slags: Stjernemel ell.
Kernemel af den bedst rensede Kerne, M. Nr 1 af
den simpleste Kerne og Flormel af Resten.
Under Benævnelsen Bagerimel gaar som
Regel en Blanding af alle Sorter, og ved
Strømel forstaas de fineste afsigtede Klid, der bl.
a. bruges til at bestrø Pladerne med ved
Brødbagningen. Rugmel gaar i Handelen dels
usigtet, altsaa indeholdende alle Kornets
Dele, saavel Kerne som Klid, dels
halvsigtet, idet nogle af Kliddene er sigtede fra, og
endelig sigtet, behandlet som Hvedemel. Af
stor Bet. er M.’s, særlig Hvedemelets
Bageevne, der væsentlig er afhængig af
Karakteren af det i M. indeholdte Gluten. Ved en
passende Blanding af forsk. Sorter M., selv om
hver af disse for sig har en daarlig Bageevne,
kan man som Regel naa et tilfredsstillende
Resultat. Ang. Brugen af M. af Havre, Byg,
Ærter, Durrha og Kartofler til Brød
s. d. Det maa bemærkes, at hvad der i daglig
Tale benævnes Kartoffelmel er
Kartoffelstivelse, medens virkeligt Kartoffelmel er malede
Kartofler. Rismel fremstilles i de kbhvn’ske
Møller i to Kvaliteter, alm. Rismel og
Stjernemely af hvilke det sidste er renere
og hvidere end det første. Selvhævende
M., se Brød. Den kem. Sammensætning af de
forsk. Sorter M. kan gennemsnitlig ansættes
saaledes:

	Vand	Kvælstofholdige Stoffer	Stivelse, Sukker o. l.	Træstof	Aske
	%	%	%	%	%	%
Fint Hvedemel	13,4	10,2	0,9	74,7	0,3	0,5
Groft —	12,8	12,0	1,4	71,8	1,0	1,0
Sigtet Rugmel	13,0	7,7	1,0	77,4	0,3	0,6
Usigtet —	12,3	14,6	2,3	67,7	1,2	1,9
Havremel	9,3	11,3	6,7	70,3	0,9	1,5
Bygmel	14,8	11,4	1,5	71,2	0,5	0,6

Ang. Forfalskninger og skadelige
Indblandinger i M. gælder i Hovedsagen,
hvad der er sagt under Brød.
K. M.

Mela . . (Melan-) (af græsk μέλας) bruges i
Sammensætninger i Betydning af sort.

Mela, Pomponius, romersk Geograf, f. i
Spanien, skrev under Kejser Caligula ell.
Claudius et geogr. Værk De chorographia i 3 Bøger,
hvori han efter gode Kilder giver en
Beskrivelse af hele den da kendte Verden. Det er
udg. af Parthey (Berlin 1867) og Frick (Leipzig
1880). Dansk Overs. ved Bredsdorff (Kbhvn
1822).
H. H. R.

Melabók [’mela’bo.k] kaldes en særegen
Bearbejdelse af »Landnáma’bok«, hvor
Slægtregistrene føres ned til en Familie fra Gaarden
Melar; deraf Navnet. M. indeholder, som det
nu er bevist, særlig Styrme den Frode’s
Bearbejdelse, men paa den anden Side ikke
uvigtige Tilføjelser; den findes i et yngre
Haandskrift og er udg. 1921, foruden et Brudstykke,
trykt i Landnámbók 1900.
F. J.

Melaena (gr.), Afgang af Blod gennem
Endetarmen, en Følge af en Blødning et Sted i
Tarmkanalen ell. i Mavesækken. Jo højere oppe
fra Blodet kommer, jo længere det har opholdt
sig i Tarmen, desto mørkere Udseende antager
det. Hyppig ligner det Tjære. Undertiden er
der saa lidt Blod i Afføringen, at dens Farve
ikke forandres. Man kan da paavise det ad
kem. Vej, og dette Symptom kan være af den
største Bet. i diagnostisk Henseende ved flere
Mave- og Tarmsygdomme.
(A. F.). H. I. B.

Melafyr er en sort, porfyrisk Eruptivbjergart
af før-tertiær Alder. Navnet er indført af
Brogniart 1813 og har været anvendt med
varierende Begrænsning; efter Nutidens alm.
Systematik omfatter det Bjergarter, som i alt
væsentligt ligner Basalterne og kan betegnes som
førtertiære Repræsentanter for disse. Fra Diabas,
mod hvilken Begrænsning er vanskelig,
adskiller M. sig ved at savne den iøjnefaldende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>