Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 861 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mejser - Mekanik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordiske Fugle. Næbbet er kort, Fødderne og
det forholdsvis høje Løb spinkle, sorte af
Farve. Fjerklædningen er meget løs og blød,
næsten lignende et blødt Haarlag. Hovedet, paa
nær en gul Kant langs det øvre Øjelaag, er
hvidt, ligesaa hele Undersiden paa nær den
bageste Del af Bugen, der er rosarød. Ryggen er
sort, Skulderfjerene rustbrune ligesom
Vingedækfjerene, Svingfjerene sorte, delvis med lyse
Kanter. Halen er kileformet, idet Længden af
Fjerene tiltager betydelig udefra til Midten;
de tre yderste Fjer har hvid Yderfane. Hos
unge Fugle er Farven paa Hoved og Hals
brunlig, dog med en hvid Streg langs Issen,
Farverne i det hele mørkere. Halemejsen er i
talrige, indbyrdes lidet afvigende, Former udbredt
over den største Del af Europa og Asien; en
mellemeuropæisk Form med brede, mørke
Striber paa Hovedet er ret alm. i Danmark; i
Norge træffes den over hele Landet, dog ikke
ynglende i dets nordligste Del. I Danmark
synes den at yngle i de fleste Landsdele, om end
intetsteds i større Tal. I endnu højere Grad
end de øvrige M. holder den sig i Træerne,
kommer kun sjælden paa Jorden og flyver
ugerne længere Strækninger. Under Flugten
ser den meget ejendommelig ud, ligner en lille
Kugle paa et Skaft. Halemejsen bebor
Løvskove, særlig saadanne, som har rigelig
Underskov. I Apr. bygger den sin højst kunstfærdige
Rede, der er lukket, med en lille
Indgangsaabning paa Siden. Reden anbringes højt ell. lavt
i en Grenkløft, undertiden frit hængende; den
er sammenflettet af Mos og Insektspind, paa
Oversiden dækket med fin Birkebark, Lav e. l.,
som bevirker, at den vanskelig skelnes fra
Omgivelserne; indvendig er den foret med en
Masse Fjer. I Apr.—Maj lægges de 9—15
meget smaa Æg, hvide med sparsomme, røde
Pletter ved den butte Ende. Om Vinteren strejfer
Halemejsen omkr., undertiden i større Flokke,
ofte i Selskab med andre M., men kommer
aldrig ind til Husene. Dens Føde er næsten
udelukkende Insekter, deres Larver og Æg.
Stemmen afviger fra de øvrige M.’s; hyppig lader
den høre en Række fine knækkende Lyd, omtr.
»som naar man trækker et Lommeur op«.

Pungmejsen (Ægithalus pendulinus L.),
der lever i en Del af Mellem- og særlig
Sydeuropa, ikke er truffet i Danmark og Norge,
afviger i Ydre betydelig fra de øvrige M., er
rustrød af Farve med graat Hoved. Reden, der
i Form og Bygning ligner Halemejsens,
anbringes altid frit hængende i Buske ell. paa Rør
ud over Vandet.

I Alm., men med tvivlsom Ret, henregnet til
M. er Skægmejsen (Panurus biarmicus L.),
der bebor en Del af Mellem- og Sydeuropa, en
Gang er truffet i Danmark; den lever i
sumpede Egne, hvor den opholder sig i Rørene.
Fjerdragten er meget smuk, delvis med
Silkeglans. Hovedet er askegraat; fra Øjet
gaar nedad paa det svagt rosafarvede
Bryst to sorte Striber. Oversiden er
brunlig; Halen er lang, men Fjerene
aftager betydelig i Længde fra
Midten udefter.
O. H.

Fig. 3. Halemejse (Acredula caudata).

Mekanik (gr.) er Læren om
Legemers Bevægelse og Hvile. Den deles i
Statik ell. Ligevægtslære, og
Dynamik, Læren om Bevægelser og
de Kræfter, der fremkalder dem.
Beskriver man Bevægelserne uden
Hensyn til deres Aarsager, kaldes
Bevægelseslæren Kinematik. Er det en
Vædske, der er Genstand for Behandlingen,
taler man om Hydromekanik og
Hydrostatik og Hydrodynamik. Gaar
man ud fra et lille Antal simple
Forudsætninger, paa hvilke hele Læren kan bygges
op ved Matematikkens Hjælp alene, bliver
M. til rationel M. Disse Forudsætninger
er dels de for alle Legemer gældende, der
er udtrykte i Newton’s Love (se
Bevægelse), dels mere vilkaarlige Antagelser, der ikke
helt slaar til i Virkeligheden, saasom at et fast
Legeme ikke forandrer sin Form, og at en
Vædske er fri for Gnidning ell. dog, at
Modstande, der fremkaldes ved dens Bevægelse,
kan beskrives ved et simpelt mat. Udtryk. —
Den tekniske ell. anvendte M., der
direkte træder i det økonomiske Livs Tjeneste,
kan som oftest ikke tillade sig slige Antagelser,
og maa derfor paa mangfoldige Punkter søge
Støtte i Erfaring, navnlig saaledes som denne
vindes gennem Forsøg.

Historie. Til M. som Videnskab finder
man i Oldtiden kun smaa Begyndelser, skønt
de fremmeligste Kulturfolks Bygninger vidner
om, at tekn. M. paa fl. Punkter stod højt.
Aristoteles havde vel skrevet udførlig om
Naturen og dens Kræfter og havde rigtige
Forestillinger om Sammensætning af
Hastigheder, men hans Opfattelse af Kraften som
proportional med Hastighed kunde ikke føre til
rigtige Resultater. Arkimedes gav derimod
særdeles vigtige Bidrag til M.’s Udvikling, idet
han fandt Lovene for Vægtstangen,
definerede Tyngdepunktet og bestemte
Legemers Vægttab i Vand. Han maa derfor
regnes for Grundlæggeren af baade faste og
flydende Legemers Statik. Heron fra
Alexandria anvendte Arkimedes’ Lære paa de
simple Maskiner og opfandt forsk. ny Redskaber,
men fra hans Tid til Galilei’s, c. 1700 Aar,
er der ikke megen Fremgang. Nyere
Undersøgelser (særlig af Duhem) har dog vist, at
man ogsaa i Skolastikkens Tider interesserede
sig for mek. Problemer, saaledes blev
Spørgsmaalet om Ligevægt for et Legeme paa en
Skraaplan livligt diskuteret. Netop paa dette
Punkt greb Stevin ind (»Beghinselen der
Weegkonst« [Leyden 1586]), og ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>