Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Megidia - Megillot - Megære - Mehádia - Mehallet-el-Kebir - Mehallet Ruh - Mehavn - Meheien - Mehemed Ali - Mehemed Ali Pasha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. er grundl. 1855 af Tatarer, der efter
Krim-Krigen forlod Rusland for at nedsætte sig paa
tyrk. Omraade. Befolkningen steg hurtig og
naaede 1875 25 000; men siden da affolkedes
Byen p. Gr. a. smitsomme Sygdomme. M. har
nu 4000 Indb., som lever af Heste- og Kamelavl
samt Handel. 22. Oktbr 1916 blev M. besat af
Centralmagternes Hære under Mackensen.
N. H. J.
Megillot, hebr., plur af megilla, en Bogrulle,
er Betegnelsen for 5 mindre Skr i det gl. Test.:
Højsangen, Rut, Klagesangene, Prædikeren,
Ester, der hvert for sig blev læst paa visse
Festdage.
J. P.
Megære, d. s. s. Megaira.
Mehádia [’mæha.deå], Flække i det
sydøstlige Ungarn i Komitatet Krasso-Szöreny, 23 km
NNV. f. Orsova ved Bella-Reka, et Tilløb til
den i Donau udmundende Černa og ved
Jernbanelinien Budapest—Verciorova, har rom.
Ruiner, en Kirkegaard med rom. Gravstene samt
betydelige Kulbjergværker. 8 km mod Ø.
Herkules-Badene, Romernes Thermæ Herculis. Ved
disse findes der en stor Mængde hede (37°—54°),
svovlholdige Kogsaltkilder (meget lgn. dem i
Aachen), der næsten kun benyttes til Bade. M.
søges især for svære Former af Gigt og
Reumatisme, Eksudatrester og disses Følger, for
alvorlige skrofuløse Lidelser, samt for Syfilis og
Hudsygdomme.
(Lp. M.) E. F.
Mehallet-el-Kebir eller
Mahallet-el-Kebir, ægyptisk By omtr. midt i Deltaet, ved
en af Nilens gl. Hovedarme, der er opkaldt
efter M.; Byen ligger ved Jernbanen fra Tanta
til El-Mansura og har 30000 Indb., Linned- og
Bomuldsvæverier, Salmiakfabrikker m. m.
V. S.
Mehallet Ruh, ægyptisk By i Deltaet paa
Linien Tanta til Mehallet-el-Kebir ved en af
Nilens gl. Hovedarme. Baner udgaar fra M.
mod SØ. til Zifte og imod NV. til Desûk.
V. S.
Mehavn, Fiskevær og forhenværende
Hvalfangerstation med god Havn, beliggende straks
Ø. f. Nordkyn i Tanen Herred, Finmark Fylke.
Stedet, der har Post-, Rigstelegraf- og
Rigstelefonstation, anløbes af de routegaaende
Dampskibe og danner i Fisketiden Samlingssted for
en ganske betydelig Fiskerflaade. I M. er bosat
et Par større Forretningsmænd; derhos findes
her Trankogeri og Damptranfabrikker samt en
Guanofabrik.
(P. N.). M. H.
Meheien [-’hæ^iən], Skovstrækning mellem
Kongsberg og Hitterdal i Telemarken. Den
sydligste af de to Veje, der fra Kongsberg fører til
Telemarken, gaar over M.; den er bakket og
ensformig og staar, hvad Naturskønhed angaar,
meget tilbage for den nordligere Vej, der fra
Kongsberg over Bolkesjø fører frem til
Gransherred i Telemarken.
(P. N.). M. H.
Mehemed Ali, Vicekonge i Ægypten
1804—49, f. 1769 i Kavala i Makedonien, d. 2. Aug.
1849 i Alexandria. Hans Fader var Aga (Chef)
for Politiet i hans Fødeby, og efter Faderens
Død blev han opdraget hos Pashaen; viste
allerede 1783 sit Mod under en Opstand og blev
1787 Officer i Militsen samt indgik nogle Aar
senere et rigt Giftermaal. 1798 sendtes han med
en Troppeafdeling til Ægypten og udmærkede
sig her saaledes, at han blev Høvding over alle
Albaneserne. Under Stridighederne mellem
Mamlukkerne og de tyrkiske Statholdere vidste han
at optræde med stor Snildhed og Dygtighed og
blev derfor 1804 valgt til Pasha i
Nedreægypten, senere tillige i Øvreægypten og blev 1806
stadfæstet af Sultanen. For at sikre sit
Herredømme rettede han sin Stræben paa at udrydde
Mamlukkerne (1807—11), og det lykkedes ham
til sidst ved Svig at faa 470 dræbt paa een
Gang. Derefter søgte han at udvide sin Magt
udadtil ved Tog til Arabien mod Vahabitterne
(1816—18) og ved at undertvinge Nubien og
Kordofan (1821). Han styrede Ægypten med
Jernhaardhed og østerlandsk Vilkaarlighed,
inddrog baade de gejstlige Stiftelsers og mange
Privatmænds Gods og udsugede Folket med
Monopoler og strengt Hoveri, alt sammen for
at skrabe Penge sammen til sit Skatkammer.
Men han skaffede sig samtidig et vist Skær af
at være Reformator ved at overholde Ro og
Orden i Landet, bygge Veje og Kanaler,
indkalde fremmede, især fr. Eventyrere,
grundlægge højere Skoler og lgn. Institutter efter
europ. Mønster og danne en Hær af Fellaher,
ligeledes paa europ. Vis. Under den gr.
Frihedskrig hjalp han fra 1824 sin Overherre
Sultanen med sin Hær og Flaade og lod sin
Søn Ibrahim hærge Peloponnes paa den
grusomste Maade; men 1827 blev Flaaden ødelagt
ved Navarino, og 1828 blev Hæren trængt bort
af fr. Tropper. Derimod fik han til Løn
Arvelighed for sin Slægt til Herredømmet i Ægypten
og desuden Styrelsen af Kreta. Nu udstrakte
han sine Hænder efter Syrien; Ibrahim indtog
1831 hele Landet og slog Tyrkerne ved Konieh,
hvorefter Syrien overdroges M. A. 1833. Ikke
tilfreds hermed søgte han at gøre sig helt
uafhængig. 1839 udbrød en ny Krig, fordi han ikke
udredede sin Tribut; den tyrk. Hær led et
afgørende Nederlag ved Nisib 24. Juni, og
Flaaden gik en halv Snes Dage senere over til M. A.
Denne krævede Arvelighed for alle de vundne
Lande og støttedes heri af Frankrig; men de
andre Stormagter modsatte sig, og efter at den
eng. General Napier havde uddrevet de
egyptiske Tropper fra Syrien, maatte M. A. falde
til Føje, give Afkald paa Syrien og Kreta samt
gøre fl. andre Indrømmelser og nøjes med at
faa tilsikret Ægypten som arveligt Land (1.
Juni 1841). 1846 besøgte han for første Gang
Konstantinopel, men snart efter gjorde et
Overmaal af sanselige Nydelser, især Drik, ham
aldeles aandssløv, og han maatte overlade
Landets Styrelse til de to Sønner, Ibrahim og
Abbas; den første døde før ham, den anden blev
hans Efterfølger. (Litt.: Mouriez, Histoire
de M. A. [4 Bd, Paris 1855—58]; Prokesch
Osten, »M. A. Vicekönig von Aegypten« [Wien
1877]).
E. E.
Mehemed Ali Pasha, opr. Karl
Detroit, tyrk. Feltherre, f. 1827 i Magdeburg,
myrdet 1878 i Albanien. 1843 forlod han sin
Fødeby og gik som Skibsdreng til
Konstantinopel, hvor han deserterede fra Skibet. Ved Ali
Pasha’s Bistand uddannedes han, efter at være
gaaet over til den muhammedanske Religion, til
Officer paa Krigsskolen i Konstantinopel og
udnævntes 1853 til Officer. Han deltog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
