Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 840 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medinilla - medio - Mediokritet - Mediolanum - medio tuilssimus ibis - medisk Mur - Meditation - mediterran - Medium - Medium (Grammatik)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(fra Java) og M. magnifica Lindl. (fra
Filippinerne); den sidste udmærker sig ved store og
smukt rosenrøde Dækblade for Blomsterne.
A. M.

M. magnifica er den hyppigst dyrkede. Den
formeres ved Stiklinger af modent Træ paa
god Undervarme om Foraaret. Naar
Stiklingerne har dannet Rod, omplantes de, og
Omplantningerne gentages i Løbet af Sommeren;
saa ofte Planterne trænger dertil: de
anbringes paa Undervarme i en Bakke, og Luften
holdes fugtig ved rigelig Overbrusning.
Henimod Efteraaret mindskes Vandingen, ligesom
der holdes mindre fugtig Luft, for at Planten
kan standse Væksten og modne sit Træ, hvad
der er en nødvendig Betingelse for rigelig
Blomstring næste Aar. I Løbet af Vinteren
holdes 15—18°, og der vandes kun sparsomt. Efter
endt Blomstring tilbage skæres Planterne og
behandles derefter i Lighed med første Aar.
(L. H.). P. F.

medio (nylat.), i Midten; bruges sædvanlig
i Forbindelse med Navnet paa en Maaned: m.
Januar, midt i Jan.
H. H. R.

Mediokritet (lat.), Middelmaadighed.

Mediolanum (Mediolanium), det nuv.
Milano, var i Oldtiden en betydelig By i
Norditalien. Det var opr. de insubriske
Galleres Hovedstad, men erobredes af Marcellus
222 f. Kr. Det var senere rom. Municipium og
blev efterhaanden en af de største Byer i
Italien. I Oldtidens Slutn. var det hyppig de
vestromerske Kejseres Residensstad.
H. H. R.

medio tuilssimus ibis (lat.), »i Midten vil
du gaa sikrest«, Citat efter Ovid (Metam.
2, 137), som lægger det i Munden paa
Solguden, da han raader Faethon til under sin
Fart med Solvognen hverken at styre for højt
ell. for lavt; deraf alm. Opfordring til at holde
Middelvejen.
H. H. R.

medisk Mur kaldtes i Oldtiden en Mur, som
var bygget af Babylonierne til Forsvar mod
Mederne imellem Floderne Eufrat og Tigris i
en Længde af over 100 km. Enkelte Rester er
fundne af den.
H. H. R.

Meditation (lat.), Eftertanke, Overvejelse,
Grublen; meditere, overveje, gruble, grunde.

mediterran (lat.). hvad der ligger midt i
Landet, midt imellem Lande; det m.
(mediterranske) Hav ɔ: Middelhavet.

Medium, Midte, hvad der befinder sig
imellem, inden for visse Grænser, derfor i
Fysikken ofte saa godt som ensbetydende med Stof,
det rumopfyldende; anvendt om levende
Væsener faar M. nærmest Bet. Redskab, Organ,
Mellemmand. Det er i denne Forstand, at
Ordet nu alm. bruges af Spiritisterne, hvis M. er
Mellemled mellem Aanderne og alm. dødelige,
idet Nærværelsen af et M. er nødvendig, for at
Aanderne skal kunne indvirke paa den
materielle Verden. Ikke ethvert M. egner sig dog
lige godt for enhver Art af Indgriben fra
Aandernes Side; alt efter de Maader, paa hvilke
Aanderne giver sig til Kende i M.’s
Nærværelse, deler man i disse forsk. Grupper, af hvilke
de vigtigste er flg. Fysiske M., der
bevirker mere ell. mindre hensigtsløse
Bevægelser af materielle Genstande (Borddans).
Materialisationsmedier, ved hvis
Nærværelse Aanderne fremtræder synlige for de
tilstedeværende ell. i hvert Fald for M. selv; i
sidste Tilfælde vil dog sædvanlig en
fotografisk Plade e. l. bære Vidnesbyrd om Aandernes
Tilstedeværelse (se Materialisation).
Skrivemedier og Talemedier kaldes
de, der i Skr. ell. Tale giver Svar paa
fremsatte Spørgsmaal; disse Spørgsmaal behøver
dog sædvanlig ikke at være lydelig fremsatte,
det er tilstrækkeligt, at Spørgeren tænker
ufravendt paa det, der ønskes Svar paa; Svarene
gives undertiden i Sprog, som er M.
fuldstændig fremmede. En særegen Gruppe af disse M.
udgør de saakaldte
Helbredelsesmedier, der fortrinsvis befatter sig med at give
Anvisninger i Sygdomstilfælde. — Alle ægte M.
er Neuropater, der enten let kan hensætte sig
i en hypnotisk Tilstand ell. lider af epileptiske
ell. hysteriske Anfald. Det er under disse
anormale psykiske Tilstande, Trance (s. d.), at de
spiritistiske Manifestationer foregaar.
(Alfr. L.).

Medium (lat.; dansk alm. Middelart) er i
Grammatikken Benævnelse paa det af Verbets
Genera (se Genus), der paa en Maade staar
imellem Aktiv (Handleart) og Passiv (Lideart)
og har faaet sit Navn heraf (gr. ρέση διάθεσις,
ρέσον ῥῆμα). I fl. af de ældre indoeuropæiske
Sprog, saaledes Sanskrit og Græsk, findes
særlige Former for M. gennemført i de forsk.
Tider og Maader; i Gotisk er nogle
Præsensformer bevarede; som Eksempel kan nævnes, at af
Verbet bære hedder Præsens Indikativ 1., 2.
og 3. Person Ental

Aktiv
Sanskrit	Græsk	Gotisk
bhárāmi	φέρω	baira
bhárasi	φέρεις	bairis
bhárati	φέρει	bairiþ
Medium
Sanskrit	Græsk	Gotisk
bháre	φέρομαι	bairada
bhárase	φέρη	bairaza
bhárate	φέρεται	bairada

Et enestaaende Levn af det gl. M. i
Oldnordisk er heiti (kalder mig, kaldes, hedder),
medens Aktivformen er heit (kalder). Hvad Bet.
angaar, da betegner M. i sin mest udprægede
Skikkelse en Handling foretaget enten ved
Subjektet selv (som Objekt, altsaa »reflexivt«)
ell. i dets Interesse ell. indenfor dets Sfære;
dét kan oplyses ved saadanne danske
Forbindelser som »jeg vasker mig, jeg køber mig en
Hat, jeg faar mig et Slag Kort« (i Modsætning
til »jeg faar et Brev«). Men i mange Tilfælde
er Bet. udvisket ell. vanskelig at faa fat paa,
som i gr. έπομαι (jeg følger); ved fl. Verber
bruges Aktiv og M. uden tydelig Forskel, f. Eks.
βουλεύω og βουλεύομαι (raadslaar), og ikke
sjældent bruges i Futurum en Medialform
svarende til en Aktivform i Præsens, f. Eks.
βαίνω (gaar), βήσομαι (vil gaa). Meget
hyppigt gaar M. over til at antage Bet. af rent
Passiv. Vor nord. Form paa -s af opr. sik kan
endnu i mange Henseender betegnes som M.,
smlgn. f. Eks. ældes, blues, undres, saaledes
ogsaa i reciprok Bet.: strides, næbbes, bides,
men er for største Delen nu at betegne som
Passiv (Tøjet lappes o. s. v.); en Forskel i Lyd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>