Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 838 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medin, Karl Oscar - Medina - Medina - Medina - Medinaceli - Medinacement - Medina del Campo - Medina de Rioseco - Medinal - Medina Sidonia - Medinet-el-Fajjûm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1883 blev ekstraord., 1884 ord. Prof. 1884—1912
har han været Overlæge ved Allmänna
barnhusinrättningen i Sthlm. Nya Barnhuset, rejst
1883—85, skyldes M.’s Initiativ, og da dette var
afsides beliggende, suppleredes det, ogsaa paa
M.’s Anvisning, med en pædiatrisk Poliklinik
inde i Sthlm. M.’s Verdensberømmelse skyldes
hans Studier over Børnenes Hjernebetændelser
og Børnelammelserne. Denne sidste Sygdom
beskrev han — foruden i Disputatsen — i: »En
epidemi af infantil paralysi«, Hygica, XLII,
(1890) og i »Om den infantila paralysien med
särskild hänsyn til dess akuta stadium« (1896).
I en tidligere Afh. undersøgte han den
tuberkuløse Hjernebetændelse (»Meningitis
tuberculosa hos späda barn« (1883), og i fl. Arbejder
studerede han de spæde Børns Forhold til
Tuberkulose og denne Sygdoms Overføring ved
Mælk. (Om M. og Børnelammelsen se (Heine,
Jakob).
J. S. J.

Medina (Medinet), arab. Navn for By,
derfor ofte forekommende i Stednavne.

Medina (arab. Medinet-en-nabi, Profetens
Stad), med Tilnavnet el-munawwara (den
oplyste), i Hedenskabets Tid kaldet Jathrib,
er den islamitdske Verdens næsthelligste By,
Profeten Muhammeds Begravelsesplads. M.
ligger i Centralarabien, omtr. 400 km N. f. Mekka;
p. Gr. a. de aarlige Pilegrimsbesøg er
Befolkningsantallet meget fluktuerende; de faste Indb.
angives at udgøre c. 20000. Den indre Staddel
er stærkt befæstet, og Byen som Helhed vel
holdt; Forstæderne udgør over Halvdelen af
den samlede Stad. M.’s Midtpunkt er den
Moské, hvori Profetens Grav findes,
Masdjid-en-nabi (Profetens Moské); den er bygget
efter samme Plan som Centralhelligdommen i
Mekka, men meget mindre; den bestaar af en
af Søjlegange omgiven Gaard i en langagtig
Firkant og er prydet med fem Minareter. I det
sydøstlige Hjørne, der er rigt smykket, findes
Profetens Grav, omgiven af et udhugget
Jerngitter med Bronzeforsiringer. Selve Gravstedet
er en paa Søjler hvilende, sort Stenbygning,
der omslutter en hvid Marmorkiste, hvori
Profeten skal hvile; det hele er tildækket med
kostbare Tæpper, der sendes som Gave til
Helligdommen fra Konstantinopel og som med
visse Aars Mellemrum fornys. I sin nuv.
Skikkelse stammer Moskeen, der allerede tidligere
havde undergaaet mange Ombygninger, fra 15.
Aarh.; under Wahhabitternes Plyndringer ved
19. Aarh.’s Beg. led den adskilligt, indtil det
1815 lykkedes Ægypterne at fravriste dem
Byen. M. hører efter Verdenskrigen til det
nyoprettede Kongerige Hedjaz; dens Handel er
kun ringe; ligesom Søsterstaden Mekka er den
væsentlig henvist til at leve af de aarlige
Pilegrimsskarer. Besøget ved Profetens Grav er ikke,
saaledes som Rejsen til Mekka, udtrykkelig
paabudt enhver Troende, men regnes dog for en
særlig fortjenstfuld Handling. M. og Mekka
kaldes tilsammen el-haramên (de to forbudte
Byer), ɔ: hvor Adgang er forment
Ikke-Muhamedanere. Af Europæere, som i Forklædning
har besøgt M., kan nævnes Burckhardt og
Burton (se dennes: Personal narrative of a
pilgrimage to el-Medinah and Meccah [2 Bd,
Lond. 1879]).
J. Ø.

Medina [m_i’da^in_a], Landsby i Staten New
York, U. S. A. To højere Skoler, Fabrikker.
(1910) 5683 Indb.
N. H. J.

Medinaceli [m_æðin_a’þæl_i], By i Spanien,
Provins Soria, ligger 1191 M. o. H. ved den
nordlige Fod af Sierra Ministra, ved Jalon, og
paa Jernbanelinjen Madrid-Zaragoza, og har et
gl. Slot tilhørende Hertugerne af s. N.
samt Rester af gamle Mure. (1920) 1200
Indbyggere.
C. A.

Medinacement [m_i’da^in_ə-] fremstilles ved
at brænde Dolomit i svag Rødglødhede og er et
næsten hvidt Pulver, der i sine Egenskaber ligner
Gibs, idet Massen størkner i Løbet af 10—30 Min.
under Rumfangsudvidelse. Den egner sig
derfor ikke til alm. Mørtel, men bruges i Udlandet
til Kunststen. M. fremstilles af enkelte eng.
Fabrikker og har sit Navn fra en Flod paa
Øen Wight.
E. Su.

Medina del Campo [m_æ’ðin_a-ð_æl-’kampå],
By i det nordvestlige Spanien, Provins
Valladolid, ligger paa en kornrig Slette ved
Zapardiel og har gl. Mure, Rester af et tidligere
befæstet, kgl. Slot (La Mota), hvor Isabella den
Kat. døde, samt (1920) 6000 Indb.
C. A.

Medina de Rioseco [m_æ’din_a-ð_æ-ri_å’sæk_å],
By i det nordvestlige Spanien, Provins
Valladolid, ligger 35 km NV. f. Valladolid i en
meget frugtbar Egn ved Dueros ofte udtørrede
(deraf Navnet) Biflod Seco ell. Sequillo og har
en gotisk Kirke, et Kastel, tidligere stærkt
besøgte Markeder samt (1920) 5050 Indb. 14. Juli
1808 sejrede Franskmændene under Marskal
Bessières her over Spanierne under de la
Cuesta.
C. A.

Medinal er Diætylbarbitursyrens
Natriumsalt og følgelig Veronal-Natrium. I Modsætning
til selve Veronalet er det letopløseligt i Vand,
men har i øvrigt samme Anvendelse.
E. K.

Medina Sidonia [m_æ’ðin_a-s_i’ðån_ia], By i det
sydlige Spanien, Prov. Cadiz, ligger 35 km ØSØ.
f. Cadiz paa Skraaningen af et Bjerg og har
Ruiner af et Stamslot for Hertugerne af
s. N., jern- og svovlholdige Mineralkilder,
Fabrikation af Lervarer samt (1920) 11000 Indb.
C. A.

Medinet-el-Fajjûm, ægypt. By med 30000
Indb., i det V. f. Nil-Dalen liggende Landskab
Fajjûm, opr. en Oase, som ved ældgamle
Kanalanlæg bragtes i regelmæssig Forbindelse
med Nilen. M. ligger omtr. 90 km SSV. f. Kairo,
25 km fra Nilen og 20 km fra Indsøen
Birket-Karun. Ved Jernbane staar M. (over Vasta) i
Forbindelse med den ægyptiske Længdebane, og
2 Baner gaar fra N. i nordlig og vestlig
Retning ud i det frugtbare Landskab Fajjûm. I
Byen er en stor Basar, Midtpunktet for
Handelen i Prov. Der føres en ret levende Handel
med Oldsager i Byen. Af Terrakotta-Sager fra
Kejsertiden er der fundet ikke helt lidet. I
Glyptoteket findes en Del fra M.-el-F. Ved
M. findes udstrakte Ruinhøje, hidrørende fra
den blomstrende By, som her fandtes i
Oldtiden. I den ægyptiske Tid hed Byen Shetet;
Grækerne kaldte den Krokodilopolis, fordi
Byens Hovedgud Sobk ell. Sebek (gr. Suchos)
havde Krokodillehoved. Fra Ptolemaios II’s
Dage benævnedes Byen ogsaa Arsinoe ell.
Arsinoïternes By. I Grushøjene (Kom Faris), fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>