Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medicinalvægt - Medicinalvæsenet - Medicine Hat - Mediciner - Medicinmænd - Medicinsk Forening i Kjøbenhavn - Medicinsk Selskab, det kjøbenhavnske - Medicus - Medien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medicinalvægt (Apotekervægt), den
Vægt, der paa Apoteker anvendes ved Afvejning
af Medikamenter. Den var tidligere Pund,
Unzer, Drachmer, Skrupler og Gran, men er i
Danmark og nu næsten overalt afløst af den fr.
Gramvægt (se metrisk System).
E. K.
Medicinalvæsenet er ordnet meget forsk.
i forsk. Lander men overalt findes en
Centralstyrelse. I en hel Del Lande og særlig i de
store Lande er der Sundhedsministerier, i
andre Lande er Centralstyrelsen et Departement i
et Ministerium og atter i andre underlagt et
Ministerium. Det sidste er Tilfældet i
Skandinavien, hvor en Generaldirektør (Sverige,
Finland) ell. en Medicinaldirektør (Norge) ell.
Formanden i Sundhedsstyrelsen (Danmark) er den
sagkyndige Læge, der staar i Spidsen for M.
I Danmark er M.’s Centralstyrelse ordnet ved
Lov 30. April 1909, hvorefter Sundhedsstyrelsen
falder i 2 Dele: Lægeraadet og Apotekerraadet
under samme Formand. Sundhedsstyrelsen
fører dels Tilsyn med hele Medicinalpersonalet:
Læger, Tandlæger, Jordemødre, Sygeplejersker
og Apotekere, dels med Sygehuse og
Helbredelsesanstalter samt med alle andre
Indretninger, hvorfor der gælder hygiejniske
Bestemmelser, dels leder den Epidemibekæmpelse og er
for øvrigt lægekyndig Raadgiver for
Centraladministrationens forsk. Dele i alle Spørgsmaal,
der fordrer lægekyndig ell. apotekerkyndig
Indsigt. Sundhedsstyrelsen udfører sit Tilsyn dels
personligt, dels ved Hjælp af Embedslæger
(Amtslæger og Kredslæger i H. t. Lov 21. April
1914), der er fordelt over hele Landet.
De Love, Bestemmelser og Regler, som
angaar M., sammenfattes under Betegnelsen
Medicinallovgivning. Sundhedsstyrelsen
udgiver aarlig en Samling af det forløbne Aars
Bestemmelser. En sammentrængt Fremstilling
findes i Søren Hansen’s »Haandbog i
Mediciallovgivningen« (1917), L. N. Hvidt’s
»Den danske Medicinallovgivning« (1916) og for
Apotekervæsenets Vedk. i T. Spang
Hanssen og V. K. Permin’s »Den danske
Apotekerlovgivning« (1917) og Knud Jensen og
Poul Clausen: »Farmaceutisk Lovsamling«
(1917).
G. N.
Medicine Hat [’medisin-’hät], By i Prov.
Alberta, Kanada, ligger, hvor Seven Persons
River udmunder i den sejlbare South
Saskatchewan River, og hvor Canadian Pacific Railway
overskrider denne Flod. Kulgruber. I Omegnen
findes store Forekomster af Naturgas, som
bruges til Belysningen i M. H. Byen naar betydelig
Mølleindustri og Fabrikation af Mursten. (1921)
9634 Indb.
N. H. J.
Mediciner kaldes den, der studerer
Lægevidenskab.
G. N.
Medicinmænd. Ved Navnet M. betegner
man de hos forsk. nordamer. Indianerstammer
optrædende Troldmænd og Besværgere, der paa
een Gang er Læger og Præster. De er ikke
væsensforskellige fra de nordasiatiske
Shamaner (s. d.), de sydamerikanske Payeer, de
sydafrikanske Regndoktorer o. s. v. M.’s Viden
indskrænker sig i Reglen til Kendskab til de
første Elementer af Saarlægekunsten og til
giftige og helbredende Planter. Deres Virksomhed
bestaar i ved Besværgelser at foraarsage ell.
afvende Sygdom og Død og tvinge Elementerne
til Lydighed (f. Eks. fremkalde Regn).
(C. Fr.) N. H. J.
Medicinsk Forening i Kjøbenhavn stiftedes
1860 og optager medic. Studerende og yngre
Læger som Medlemmer. Den opretholder et
Bibliotek og har Tilskud paa Finansloven. Formaalet
er ved Foredrag, Diskussioner og selskabelige
Sammenkomster at knytte de Studerende
nærmere til hinanden, saa at Foreningen
lejlighedsvis har kunnet optræde som de medicinske
Studenters Korporation.
J. S. J.
Medicinsk Selskab, det
kjøbenhavnske, danner siden 1920 sammen med det
tilsvarende jyske og fynske Selskab Dansk
med. Selskab. Det stiftedes 1872 ved
Sammenslutning af Det kgl. med. Selskab (stiftet
1772) og Philiatrien (stiftet 1829). Medlemmerne
er udelukkende Læger og Formaalet rent
videnskabeligt, idet dog Selskabet udadtil kan træde
i Forbindelse med statslige og kommunale
Autoriteter i saadanne Spørgsmaal, hvor
Lægestandens videnskabelige Syn paa en Sag
paakaldes. Generalforsamlingen er højeste
Myndighed i disse Sager, der ofte først er forelagt et
»staaende Udvalg« til Drøftelse. Dette udpeger
ogsaa en Censor ved Konkurrencerne om
Professoraterne under Fakultetet. Selskabet
opretholder et bet. Bibliotek, og ejer en Byggefond.
Medlemsantallet er c. 500. (Litt.:
Tscherning, »Det med. Selskab i Kjøbenhavn« [1897];
Johnsson, »Københavnske medicinske
Selskaber« [1922]).
J. S. J.
Medicus (lat.) er en Læge. Indtil den
lægevidenskabelige Eksamen indførtes 1838, brugtes
Ordet, som Modsætning til Kirurg, om dem, der
havde ladet sig eksaminere ved Universitetet
og kun beskæftigede sig med indvortes
Sygdomme. Da Retten til at praktisere indtil 1788
var forbeholdt saadanne, der havde taget Dr.
Graden, blev Ordet i mange Tilfælde
ensbetydende med Doktor, og først efter nævnte Aar
blev Graden Tegnet paa større videnskabelig
Kyndighed, idet Retten til at praktisere gaves
fri for alle, der havde taget Embedseksamen.
J. S. J.
Medien hed i Oldtiden et Land i Asien, en
Del af det nuv. Eran. Det begrænsedes mod S.
af Persien og Elam, mod V. af Assyrien, mod
N. af Armenien og Hyrkanien og mod Ø. af
Parthien. Det laa altsaa imellem det kaspiske
Hav og den persiske Havbugt uden dog at naa
ud til noget af dem. Landet er for største Delen
et Højland, men frugtbart; især var det i
Oldtiden berømt for sine Græsgange og sine
fortræffelige Heste. En Tid lang var M. en mægtig
Stat, hvor der tidlig udviklede sig en
ejendommelig Kultur. Befolkningen var af blandet
Herkomst. Den herskende Klasse, de egl. Medere,
var af arisk Oprindelse og beslægtet med
Perserne, men under dem stod adskillige andre
Folkeslag af forsk. Nationaliteter, især turanske
Folk (Skyther), der vistnok maa betragtes som
Landets Urbefolkning. Stor Kulturpaavirkning
fik M. i den ældste Tid af Babyloniere og
Assyrere, men det var vistnok nærmest gennem
Elamitterne som Mellemmænd, at denne Kultur
naaede M. Men hvad Mederne saaledes
modtog udefra, udviklede de selv paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
