Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meddelelser om Grønland - Meddelelsesmidler - Meddomsmænd - Meddomsret - mede - Medea - Médéa - Medeba - Meded
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Meddelelser om Grønland, udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og
geographiske Undersøgelser i Grønland«
optager Beretninger om Resultaterne af de herfra
til Grønland siden 1876 udsendte Ekspeditioner,
de allerfleste under Kommissionens Ledelse;
dog optages ogsaa andre videnskabelige
Arbejder om Grønland. Initiativet til
Undersøgelserne skyldes Prof. J. F. Johnstrup, der 25.
Aug. 1875 indgav til Regeringen et detailleret
Forslag til Undersøgelserne og senere til
Nedsættelse af den nævnte Kommission, i hvilken
han overtog Formandspladsen og som saadan
Redaktionen af M. o. G. Ved Johnstrup’s Død
1894 overtog nuv. Viceadmiral C. F. Wandel
Formandsposten. — I de forløbne 46 Aar er
udsendt 60 Ekspeditioner, hvoraf 7 til
Østkysten, og der er udgivet 58 Bd af M. o. G.
Omkostningerne til dette omfattende Værk er
især baaret af Staten, men Carlsberg-Fondet
har ogsaa ydet bet. Bidrag. — M. o. G. har
vundet megen Anerkendelse i Udlandet og er
et Værk »saa stort og af saa blivende Værd,
at det med Rette kan betegnes som et
monumentalt Værk«. (Litt.: Th. Kornerup,
»Oversigt over Meddelelser om Grønland
1876—1912« [Kbhvn 1913]).
G. F. H.
Meddelelsesmidler (Søv.), Benævnelse af de
Midler, ved hvilke særlig i Krigsskibe Ordrer og
Meddelelser overføres fra et Sted i Skibet til et
andet, der er saa langt fjernede fra hinanden,
at Meddelelserne ikke kan udføres direkte. M.
gaar fra Kommandopladserne til Maskine,
Styremaskine, Kanontaarne, Torpedorum,
Magasiner m. fl. St. Overførelsen sker ad mekanisk
ell. elektrisk Vej enten ved direkte Tale —
Talerør, Telefon — ell. gennem Apparater, der
er saaledes indrettede, at en Indstilling paa en
Ordre ell. Meddelelse det ene Sted følges af en
Indstilling paa samme Ordre ell. Meddelelse
det andet Sted.
C. B-h.
Meddomsmænd. I Alm. Betegnelse for
Lægmænd, der lejlighedsvis kaldes til
Dommervirksomhed sammen med een ell. fl. af de
faste retskyndige Dommere. Iflg. en indtil
Retsplejelovens Ikrafttræden gældende Regel i D.
L. 1—5—19 (jfr. Frd. 3. Juni 1796 § 24) skulde
Underdommeren uden for Kbhvn, naar nogen
var sat under Tiltale for en Forbrydelse, der
kunde medføre Livsstraf, tilkalde M., i Reglen
4, til Sagens Paakendelse. Efter gældende dansk
Ret kendes M. kun i Søsager og Handelssager
samt undertiden i gejstlige og militære Sager.
I Sverige paadømmes alm. borgerlige Sager
i første Instans paa Landet af vedk.
Underdommer i Forbindelse med et vist Antal
Lægmænd (Häradsnämnd).
I Norge og Tyskland spiller efter
Strafferetsplejelovene henh. af 1887 og 1877 M. en vigtig
Rolle i Strafferetsplejen, idet de fleste mindre
Straffesager paakendes af Meddomsretter
(Schöffengerichte), bestaaende af en jur.
Dommer og to Lægmænd (Domsmænd). Den Tanke,
at indrette alle Straffedomstole efter
Meddomsretsprincippet — altsaa saaledes, at den ell.
de juridiske Dommere sammen med et vist
Antal Lægmænd paakender Sagen i dens Helhed
— fremfor efter Juryprincippet — der jo gaar
ud paa, at Juryen (Nævningerne) for sig afgør
Spørgsmaalet om Skyld ell. Uskyld, og de jur.
Dommere derefter for sig eventuelt udmaaler
Straffen — er bleven energisk forfægtet i
Tyskland og har endog fundet Udtryk i et
Regeringsforslag af 1873. Hovedindvendingen mod
Meddomsretter er bl. a. udtrykt saaledes, at
»det at sammensætte et Kollegium af
retskyndige og læge Dommere, er at blande Vand og
Olie — man faar en uklar Masse; men snart
indtræder Adskillelsen, og den jur. Olie
svømmer igen ovenpaa«. Paa den anden Side lader
det sig ikke nægte, at Meddomsretter er
frigjorte for fl. af de store Mangler, der klæber
ved Juryretterne. I Tyskland har Schwarze og
til Dels Binding været Hovedtalsmænd for
Meddomsretterne. For Norges Vedk. har
Rigsadvokat Getz endnu 1894 hævdet, at
Lægmændsdomstole i Form af Meddomsretter er at
foretrække for Juryen. En nærmere Belysning af
Spørgsmaalet i dets Alm. findes i to Afh. i
»Ugeskrift f. Retsvæsen« 1876, henh. af Jul.
Lassen og Goos; se ogsaa Getz, »Om en
forandret Rettergangsmaade i Straffesager« [Kria
1885]).
E. T.
Meddomsret, en Domstol, der beklædes af
een ell. fl. faste retskyndige Dommere i
Forbindelse med Meddomsmænd (s. d.).
E. T.
mede, Medetøj, se Lystfiskeri.
Medea, d. s. s. Medeia.
Médéa [mede’a], Medija, By i den fr.
Koloni Algier, Prov. Algier, ligger 70 km SSV.
f. Algier og har (1911) 16000 Indb., hvoraf c.
2000 Franskmænd. Den var engang Hovedstad
i Prov. Titeri og er bekendt for sin smukke
Beliggenhed og sine frugtbare Omgivelser, hvor
der dyrkes Korn og Vin. Vejen fra Algier til
M. fører gennem Teniah-Passet.
C. A.
Medeba (nu Mâdebâ), By paa Moabs
Højslette Ø. f. det døde Hav, N. f. Arnon. M.
var opr. moabitisk, men senere var den snart
paa Israels, snart paa Moabs Hænder.
Mesaindskriften beretter, at Omri erobrede den, men
at Mesa tog den tilbage under hans Søn. I det
gl. Test. regnes den til Ruben’s Stamme. Senere
blev den en nabatæisk By. Under Romerne
hørte M. til Arabia petræa; i den kristelige Tid
spillede den en Rolle som Bispesæde. Det nuv.
M. har mange Ruiner fra rom. og kristelig Tid:
Dele af Bymuren, en Søjlegade, et Vandbassin,
et Privathus med Mosaikgulv, o. fl. Kirker; i
nogle af disse er der Mosaikker, af hvilke det
vigtigste findes i en Basilika fra 5. ell. 6. Aarh.;
dennes Gulv er dækket af et Mosaikkort, af
hvilket den Del, der fremstiller Palæstina, er
bevaret. Dette ældste Palæstina-Kort er af stor
Interesse, især Fremstillingen af Jerusalem.
J. P.
Meded. Efter den ældre germanske og
derfor ogsaa danske Ret var M. (Partsed med
Mededsmænd) saavel i kriminelle som i civile
Sager det almindeligste Afgørelsesmiddel,
medens Vidner enten slet ikke benyttedes ell. dog
kun tillagdes underordnet Bet. M. bestod i, at
Sigtede aflagde Ed paa, at han Var uskyldig i
Forbrydelsen, ikke skyldte en Pengesum ell.
hvad nu Sagen angik, medens et Antal Mænd,
Mededsmændene, samtidig aflagde Ed
paa, at de ansaa Sigtedes Ed for sand. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
