- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maxwell, John Grenfell - May, Karl - May, Philip - May, Thomas - May, Thomas Erskine - Maya (ind. Mytologi) - Maya (ind. Teologi og Filosofi) - Maya-Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Maxwell [’mäkswe£], John Grenfell,
eng. General, f. 1859, traadte 1879 ind i Hæren
og blev Kaptajn 1887. Han deltog i fl.
Kolonialfelttog og kommanderede bl. a. en Brigade ved
Omdurman 1898. M. var 1900—01 Brigadechef
under Boerkrigen og 1908—12 Øverstbefalende
over de eng. Tropper i Ægypten. Under
Verdenskrigen førte han 1914—15 Hæren i
Ægypten, var 1916 Højestbefalende i Irland og havde
derefter til 1919 Northern Command i
Hjemlandet.
E. C.

May [mai], Karl, tysk Forf., f. i
Hohenstein-Ernstthal i Sachsen 25. Febr 1842, d. i
Radebeul ved Dresden 31. Marts 1912. Han var opr.
Folkeskolelærer, blev overbevist om at tilhøre
en Røverbande og straffedes. Fra 1874 blev han
en meget læst Forf. af Kolportage- og
Rejseromaner, der vandt stor Udbredelse, og af
hvilke i den sidste Tid enkelte er blevne overs.
paa Dansk. Hans Autobiografi er et mærkeligtt
Document humain. Om M.’s Forfatterskab og
moralske Habitus har der været ført en
lidenskabelig Strid, der har ført til uhyggelige
Skandaleprocesser. Ved Dresden findes nu et Karl
M.-Forlag, der propaganderer for hans Bøger
og udgiver en Aarbog. Tysklands betydeligste
Personligheder har advaret mod dette
Forfatterskabs nedbrydende Karakter. M.’s
»Reiseromane« (30 Bd, 1892—1904). (Litt.: H.
Wagner
, »K. M. und seine Werke« [1906]).
C. B-s.

May [mei], Philip (»Phil May«), engelsk
Tegner, f. 22. Apr. 1864 i Wortley ved Leeds,
d. 5. Aug. 1903 i London. M. var Autodidakt
og maatte brydsomt kæmpe sig frem, indtil han
som Tegner ved Sydney-Bulletin (Australien)
kunde vise Offentligheden sine Evner. Der blev
nu livlig Efterspørgsel efter M. til humoristiske
Blade, og han blev i London en af Punch’s
bedste Kræfter. 1897 og 1900 udkom der
Phil-May-Albums, og 1904 en Phil May Folio med
Levnedstegning.
A. Hk.

May [mei], Thomas, eng. Forf., f. 1595,
d. 1650. Han har dels skrevet Dramaer som
Komedien The Heir (1622) og Tragedien Antigone
(1631), dels har han oversat klassiske Værker,
som Vergil’s Georgica (1622) og Lucan’s
Pharsalia (1627), hvilken sidste bragte Karl I til at
opfordre ham til at skrive to originale hist.
Digte: The Reigne of Henry the Second (1633)
og The Victorious Reigne of King Edward the
Third
(1635). Under Borgerkrigen stod M. paa
Parlamentets Side og blev Sekretær for The
Long Parliament
, hvis Historieskriver han blev
i Værket: The History of the Parliament of
England which begdn Nov. 3, 1640
(1647).
(T. L.). I. O.

May [mei], Thomas Erskine, Sir, f. 8.
Febr 1815 i London, d. smst. 17. Maj 1886, 1830
Biblioteksasisistent i Underhuset, 1838 Advokat,
1857 Underbibliotekar, 1886 Overbibliotekar i
Underhuset, 1886 Peer af England under Navn
af Lord Farnborough, Medlem af og Præsident
for forsk. Lovkommissioner. Et af M.’s
Hovedværker er A treatise upon the law, privileges,
proceedings and usage of parliament
(1844, 11.
Udg. 1906. Oversat paa Tysk af O. G.
Oppenheim 1860, 3. Opl. 1888), der efterfulgtes af
Rules, orders and forms of proceeding of the
house of commons
(1854), og The constitutional
history of England sience the accession of Georg
the third 1760—1860
(I—II, 1861 og 1863, 7.
Udg. I—III, 1882, oversat paa Tysk af O. G.
Oppenheim, I—II, 1862—64) og Democracy in
Europe. A history
(I—II, 1877, 4. Oplag I—III,
1902). Foruden at levere forsk. Bidrag til
Tidsskrifter skrev M. endvidere Remarks and
suggestions with a view to facilitate the dispatch
of public business in parliament
(2. Udg. 1849)
og On the consolidation of the election laws
(1850).
Fz. D.

Maya, i den ind. Mytologi en Asura, en
fuldendt Mester i Bygningskunst, Trolddom,
Astronomi og Krigskunst. Hans Liv var blevet
skaanet af Arjuna og Kṛishṇa, da de brændte
Khāṇḍava-Skoven, og af Taknemlighed byggede
han Yudhishṭhira et vidunderligt Palads i
Indraprastha (Delhi) (se Māhābhāata). A.
Weber identificerer ham med Ptolemaios.
(S. S.). D. A.

Maya (»Trolddom«) spiller en overordentlig
stor Rolle i den ind. Teologi og Filosofi. I de
ældste Kilder (Ṛigveda) ligger Vægten
hovedsagelig paa virkelige ved overmenneskelige
Evner frembragte Virkninger (Almagt,
Alvidenhed) og svarer hos Guderne til Præsternes
Bráhman (Trylleordet, det skabende Ord); om
Asura’erne i den senere Bet. af Gudernes
Fjender bruges det dadlende (overmenneskelig List,
Lumskhed, ond Trolddom). Senere lægges
Vægten paa, at M. er et ved Trolddom frembragt
Blendværk, en Illusion. Da Bráhman ophøjedes
til et ontologisk Princip (»det absolutte«),
fastholdes i den strengere Opfattelse Konsekvensen
af den samme Tanke, idet den
erfaringsmæssige Verden kun er en M. (»Blendværk«), som
det absolutte frembringer ligesom en
Troldmand, et Skin uden Virkelighed, og som kun
kan bestaa, saa længe Tilskuernes Uvidenhed
om den rette Sammenhæng varer. I Tidens Løb
sammensmeltes Teorien om M. (som egl.
tilhører Vedānta-Filosofien) med Teorien om
Prakṛiti (»Naturen, Materien«), som har
Aanden (Purusha) ved Siden af sig og er et
Hovedbegreb i Sānkhya-Filosofien (jfr
Bhagavadgītā). Paa denne Kombination grunder sig den
Opfattelse, som er den herskende i Hinduismen
(se navnlig Çākta, Durgā, Kabīr,
Mādhva’erne, Hinduismen), hvor M.,
identificeret med Prakṛiti, bruges som Betegnelse for
det karakteristiske ved Gudens Çakti ell.
kvindelige og aktive Side (og i det hele ved det
kvindelige Princip i Tilværelsen), idet M. er
dennes egl. Væsen; M. kan derved ogsaa blive
Betegnelse for det Usande og Onde, som det
gælder om at slippe fri for. — 2) Den sidste
Buddha’s Moder M. ell. M.-devī.
(S. S.). D. A.

Maya-Folk, centralamerikansk
Indianerstamme, beboede paa Erobringens Tid Halvøen
Yucatan og de nærmest tilstødende Egne, der
endnu er M.’s Hjemland. I sproglig Henseende
hører M. til den saakaldte centralamerikanske
Gruppe. Den vigtigste Stamme bl. M. er de egl.
Mayaer, der dannede Befolkningen i Yucatan.
S. f. Peten-Søen boede Lacandonerne; i
Guatemala levede Stammerne Quiche, Cakchiquel,
Mam og Mopan, i Tabasco Tzendal og Tzotzil,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free