Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Max, Emanuel og Joseph - Max, Gabriel Cornelius - Maxcanu - Maxentius, Marcus Aurelius - maxilla - Maxim, Hiram - maxima debetur puero reverentia - Maximianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Joseph, ovenn.’s Broder, f. 8. Jan. 1803
i Bürgstein, d. 1855 i Prag. Ligesom Broderen
uddannedes han først paa Akademiet i Prag.
Hans Skulpturarbejder er mest af dekorativ
Natur: 25 allegoriske og historiske Figurer til
Franz-Monumentet i Prag, Figurer til det ovf.
omtalte Radetzky-Monuments Fodstykke m. m.
A. Hk.
Max, Gabriel Cornelius, tysk Maler,
f. 23. Aug. 1840 i Prag, d. 24. Novbr 1915. Han
var Søn og Elev af ovenn. Billedhugger Joseph
M., uddannedes videre paa Akademierne i Prag,
Wien og München (Piloty) og var 1879—83 Prof.
ved sidstnævnte Akademi. M. blev
Stemningsmaleren i den Piloty’ske Skole; som han i sit
første Arbejde (fra 1862): de 12 Tegninger til
Kompositioner af Beethoven o. a. søgte at
fæstne billedlig de musikalske Indtryk, stræbte hans
Kunst gennemgaaende hen mod at vække
Emotioner af musikalsk-følsom Art. Emnerne er
mest Sorg og Lidelse, først og fremmest
Martyrhistorier (»Den hellige Ludmilla« [1865,
Boston-Galeriet], »Ung kristen kvindelig Martyr«
[1867] etc.). Fremstillingen rummer megen
Følsomhed og Medfølen, men ogsaa Føleri; i
Kolorittens ofte fint samstemte, lysblege Toner
forstærker den gullig-grønne, til Tider næsten
ligagtige Lød Indtrykket af det sygelig sensitive.
Det sensationelle i fl. af M.’s Arbejder,
Kunststykket »Kristus-Hovedet« med de paa een
Gang aabne og lukkede Øjne (1874, udstillet i
Kjøbenhavn), »Kristus paa Korset« (1883)
m. m. gav Bismag af noget uægte
gennem Vandreudstillingers Reklamearrangements.
Af M.’s mange Værker skal her blot
nævnes »Nonne i Klosteret« (1869, Museet i
Hamburg), »Anatom ved en ung Piges Lig«,
»Julie paa Dødslejet«, »Christus opvækker
Jairi Datter«, »Fuldbragt« (1883), »Christus
helbreder et Barn« (1884, Berlins Nationalgal.),
»Fadervor« (Dresdens Mus., 1887), adskillige
Madonnabilleder, saaledes et fra 1885 i
Leipzig-Museet, de opsigtsvækkende »Løvebruden«,
»Barnemordersken« (1878, Hamburgs
Kunsthalle) og »Margrete i Walpurgisnat« (1873)
(stærkt litterært anlagt syslede M. i det hele
meget med Goethe’s »Faust«; ogsaa
Illustrationer til Uhland, Schiller, Lenau m. v.),
Tendensbilledet »Vivisektor« (1883), hans, delvis
satiriske, Abebilleder (»Kränzchen« i Münchens
Pinakotek, det 1894 udstillede »Pithecantropus«, en
Abefamilie, der skulde vise Overgangstypen fra
Abe til Menneske, og som skænkedes Häckel
paa hans 60-aarige Fødselsdag), endelig
spiritistisk farvede Arbejder som »Aandehilsen«,
(1879), »Seersken fra Prevorst« og »Katharina
Emmerich« (1885, Pinakoteket i München).
Finest virker han gerne i mere enkle Billeder,
der gengiver unge drømmende Kvindeskikkelser i
(»Søstre« [1876, Berlins Nationalgal.],
»Rekonvalescenten« [Ny Carlsbergs Glyptotek] m. v.).
Paa den internationale Kunstudstilling i Kbhvn
1897 saas bl. a. hans »Visioner«. (Litt.:
Klemt, »G. M. u. seine Werken« [Wien 1887];
Mann, »G. M.’s Kunst u. seine Werke«
[Leipzig 1888, 2. Opl. 1890]).
A. Hk.
Maxcanu [mak’kanu], By i det østlige
Mexiko, Stat Yucatan, 60 km SV. f. Merida,
med berømte gammel-indianske Ruiner (Cueva
de M.), en hellig Grotte (Salun Sat,
»Labyrint«) og 6000 Indb.
N. H. J.
Maxentius, Marcus Aurelius, rom.
Kejser, Søn af Maximianus Herculius, lod sig
306 udraabe til Cæsar af Prætorianerne i Rom.
Severus, som af Galerius var udnævnt til
Italiens Hersker, rykkede imod ham, men blev
slaaet og dræbt. I Beg. understøttedes M. af
sin Fader Maximianus, men denne kom snart
i Strid med ham og sluttede en Overenskomst
med Galerius og Diocletian, hvorved M. blev
skudt til Side (307). Men Aaret efter (308) lod
han sig udraabe til Augustus og opnaaede snart
Anerkendelse som saadan i Italien, Spanien og
Afrika; i Afrika havde han dog en alvorlig
Opstand at bekæmpe. Han holdt stærkt paa
Hedenskabet, medens Konstantin, som var Herre i
Gallien, var Kristendommen mere gunstig. Da
der var Udsigt til Kamp imellem dem, søgte M.
Støtte ved et Forbund med Orientens Kejser
Maximinus Daza, dog uden Nytte. Konstantin
rykkede ind i Italien, og M. blev slaaet og faldt
ved den milviske Bro tæt uden for Rom (312).
H. H. R.
maxilla (lat.), Kæbe, er Betegnelsen for
andet Par Munddele hos Leddyrene; maxillaria
superiora og maxilla inferior betegner henh.
Overkæbebenene og Underkæben hos
Hvirveldyrene.
C. W.-L.
Maxim [’mäksim], Hiram, amer. Ingeniør,
(1840—1916). Mest bekendt er han blevet ved
Konstruktionen af sin automatiske Mitrailleuse
(Maskingevær), som han konstruerede 1883, og
hvor han benytter Rekylen til at besørge
Aabningen af Mekanismen, Udkastningen af det
afskudte Patronhylster, Indførelsen af en ny
Patron samt Lukningen af Mekanismen. Et
Aktieselskab dannedes for at udnytte Patentet,
hvilket Selskab 1888 forenede sig med det
Nordenfeltske Aktieselskab under Navn af
Maxim-Nordenfelt Gun and Ammunition Company.
Dette Selskab udvidedes 1897 til et nyt Firma
Vickers Sons & Maxim. Foruden med dette har
han arbejdet med elektrisk Belysning, Maskiner
til Tilberedning af Gas, røgfrit Krudt,
pneumatiske Kanoner, Luftskibe m. m.
(H. H.). C. Q.
maxima debetur puero reverentia (lat.),
»der skyldes Barnet det største Hensyn«, Citat
efter Juvenal 14, 47.
H. H. R.
Maximianus, romerske Kejsere.
1) Marcus Aurelius Valerius
Maximianus Herculius toges af
Diocletian til Medregent med Titlen Augustus (286).
Han stammede fra Sirmium i Pannonien; han
var en Krigsmand af ringe Herkomst, men
havde tjent sig op ved sin Dygtighed; han var
udannet og raa af Karakter. Han fik Rigets
vestlige Halvdel at bestyre, men havde ikke let
ved at blive anerkendt i alle sine Lande.
Medens han havde sin Nød med at værge
Rhin-Grænsen mod Germanerne, opkastede Carausius
sig til Kejser i Britannien. 293 fik M. til
Underkejser (Cæsar) Constantius Chlorus, hvem
Bestyrelsen af Gallien og Britannien blev
overdraget, medens M. selv beholdt Italien,
Spanien og Afrika under sit umiddelbare
Herredømme. Han havde ogsaa Kampe at føre, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
