Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mauritius - Mauritiushamp - Mauritius- og Lazarus-Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SV., hvor Montagne de la Revière
noire naar 826 m. Mærkelig formede
Toppe hæver sig paa Vestsiden, hvor den
obelisklignende Pieter Both bliver 815 m;
paa sin Top bærer den en kugleformet
afrundet Blok paa 30 m’s Højde, og ved sin
karakteristiske Form tjener den som Sømærke
for Skibene, der anløber Port Louis. I
Kystegnene findes yngre maritime Dannelser, og
mægtige Koralrev, der er indgaaende undersøgt
af Darwin, omgiver Øens Kyster. I kort Afstand
fra Øen er enkelte mindre Koraløer, som La
Ronde, La Plate, Coin de Mire, Ile
aux cerfs o. a. hævet over Havet. Klimaet
er et tropisk Øklima, men Terrainets ringe
Hævning formaar dog ikke at afkøle
Passatvindene saa stærkt som paa den højere Naboø
Réunion, og Nedslaget er derfor mindre og ikke
saa regelmæssig fordelt; Ødelæggelsen af de
tidligere store Skovstrækninger har ogsaa
bidraget sit dertil. Nedslagsmængden er dog ca.
1000 mm aarlig, og den største Regnmængde
falder i Maanederne Januar—April.
Gennemsnitstemperaturen er for Port Louis 25,1°, for
Højsletten 23,6°. Sundhedsforholdene er gode, om
end Øen ikke er helt feberfri; derimod er de
hyppige og overmaade voldsomme Orkaner en
slem Svøbe for Øen. Planteverdenen afviger
meget fra Madagaskars, men dens Originaltet
har tabt meget ved Indførelsen af ny
Elementer fra andre St. I de lavere Egne er
Kulturlandet det overvejende; her dyrkes især
Sukkerrør, Majs, Ris, Maniok, Vanille o. a.
Kokospalmen pranger ved Siden af Fjerpalmen i
fuld Yppighed. Vejene hegnes af Agaver og
Opuntier, og i Haverne spreder Mangotræer og
Benzoetræer deres velgørende Skygge sammen
med Brødfrugttræer og Melontræer.
Kystskovene bestaar dels af Casuariner, dels af
Ficusarter, der omslynges af tykke Lianer;
derimellem findes indstrøet Skruepalmer, af hvilke M.
har 9 Arter. Paa Bjergskrænterne træffes
Hindbærkrat og Aloe, og ved Flodbredderne
blomstrer Begonier i sjælden Yppighed. Ogsaa
Dyreverdenen repræsenteres nu mest af indførte
Former, navnlig Husdyr, medens de tidligere
saa karakteristiske Former som Dronten,
Kæmpevandhønen, der naaede Mandshøjde, samt de
vældige Landskildpadder for længst er
udryddede. — Befolkningen er af meget blandet
Sammensætning. Ved Opdagelsen var M.
fuldstændig ubeboet. Englænderne, der ejer Øen,
forekommer kun i ringe Antal, og det hvide
Element repræsenteres væsentligst af fr. »Kreoler«.
Det farvede Element er dog det hvide stærkt
overlegent. Da Slaveriet ophævedes 1838, antog
Indvandringen af Hinduer store Dimensioner;
de kommer væsentligst fra Malabar-Kysten,
forpligter sig til et Antal Aars Arbejde paa
Plantagerne, og lever derefter som Kræmmere,
Kokke ell. køber sig en lille Jordlod; Handelen
med Levnedsmidler er næsten udelukkende i
deres Hænder, og de udgør Øens
Hovedbefolkning. Ogsaa Madagasserne spiller en stor Rolle,
navnlig som Haandværkere, og fra Afrika er
indvandret forsk. Negerfolk, der alle benævnes
»Kaffere« og overgaar hinanden i Grimhed,
hvilket navnlig er fremtrædende, da Kreolerne,
Hinduerne og Madagasserne i Reglen er
smukke og velskabte. I den senere Tid or
Indvandringen af Kinesere bleven følelig; de talrige
Blandingsfolk af alle Skatteringer betegnes kort
og godt som »Mulatter«. Hovednæringsvejen er
Agerbruget, og den fremherskende Kulturplante
er Sukkerrøret; endvidere dyrkes Ris og Majs
samt forsk. tropiske Planter, medens
Kaffedyrkningen saa godt som er ophørt. For Kvægavl
er Øen lidet egnet, og Slagtekvæg faas derfor
mest fra Madagaskar, hvor der findes Masser
af Kvæg. Ogsaa Handelen er gaaet en Del
tilbage siden Aabningen af Sues-Kanalen, men
endnu 1920 blev Havnene anløbet af 1894 Skibe
med 375000 t (hvoraf 277000 britiske), og
Indførselen beløb sig til 115 Mill. Kr.,
Udførselen til 155 Mill. Kr, hvoraf alene Sukker 148
Mill. Kr. Mønten er ind. Rupier (15 = 1 £)
Omgangssproget er Fransk, og Religionen bl.
de Hvide er rom.-kat., ligesom hele det
aandelige Liv har bibeholdt de fr. Anstrøg; ogsaa
Bladene er overvejende fr. Af videnskabelige
Anstalter maa fremhæves det naturhistoriske
Mus. og den fortræffelig ledede meteorologiske
Station. Lovgivningen er en Blanding af fr. og
eng. Retsvæsen, hvilket har givet Anledning til
mange Forviklinger. I Spidsen for Kolonien
staar en af den eng. Krone udnævnt Guvernør,
med et Forvaltningsraad paa 4, ogsaa af
Kronen udnævnte Medlemmer under sig. Den
lovgivende Forsamling bestaar af 27 Medlemmer.
Besætningen tæller 1600 Mand. Hovedstaden er
Port Louis, (1920) 39300 Indb., paa den
nordvestlige Side; af andre Byer kan fremhæves
Mahébourg mod Ø. og det højtliggende
Kursted Curepipe i Øens Centrum.
Jernbanenettet udgør 215 km, Telegraflinierne 999 km,
og Telefonlinierne 247 km. Postvæsenet besørgede
(1920) 1595000 Breve, 304000 Postkort og 1717000
Aviser. — Til Kolonien M. hører admin. de
saakaldte Dependencies (Rodriguez, Diego Garcia,
St Bradon, Agalega, Tschagosöerne o. a.),
tilsammen 230 km2 med (1920) 6700 Indb. — M.
opdagedes sandsynligvis 1513 af Portugiseren
Mascarenhas samtidig med de to andre
Maskarener. Portugiserne besatte dog ikke Øen,
hvorimod Hollænderne 1642 anlagde en Koloni ved
Mahébourg og gav Øen Navnet M. efter Prins
Moritz. De begyndte at afskove Øen og
indførte Sukkerrør fra Batavia; 1712 vandrede dog
alle Hollænderne ud til Kaplandet for at finde
sig bedre Livsvilkaar. 1715 tog Franskmændene
Øen i Besiddelse og gav den Navnet Isle de
France. En Opblomstring af Kolonien fandt dog
først Sted fra 1735, da Mahé de Labourdonnais
blev Guvernør og overførte 2000 Kreoler og
Slaver fra Réunion. 1810 blev den efter tapper
Modstand erobret af Englænderne og har siden
været i deres Besiddelse. (Litt.: C. Keller,
M. and other East African Islands [Lond. 1900],
Decotter, Géographie de M. et ses
Dépendences [Maur. 1891], Reports of M. and of
Rodrigues [i Colonial Reports, aarlig, Lond.].
C. A.
Mauritiushamp, se Aloehamp.
Mauritius- og Lazarus-Orden, ital., af
Amadeus VIII af Savojen 1434 stiftet Orden, senere
ophævet, oprettet igen 1816 og 1868 forsynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
