Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maurer, Konrad von - Maures, Montes des - Maureske ell. Moreske - Mauretanien - Mauriac - Maurice, Frederick Denison
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er kommen til, er for allerstørste Delen
godkendte af dem, der senere har beskæftiget
sig med disse meget vanskelige Spørgsmaal.
Desuden har han skrevet Specialafhandlinger
baade om de enkelte Love (»Die Entstehungszeit
der älteren Gulaþingslög og Frostuþingslög«
[1872 og 1875], »Das sogenannte Christenrecht
König Sverrirs« [1871], »Studien« over den
samme Ret [1877]) samt enkelte Punkter af
norsk og isl. Ret, som det vilde føre for vidt
at opregne. Af en særlig Bet. er »Die
Quellenzeugnisse über das erste Landrecht . . . des
isl. Freistaates« (1869). En sammenfattende
Oversigt haves i »Udsigt over de
nordgermanske Retskilders Hist.« (1878, paa Tysk i
Holtzendorff, »Encyklopædi«, I, 1877). En samlet Udg.
af M.’s efterladte juridiske Afh.
(Forelæsninger) udg. af Videnskabernes Selskab i Kria:
»Vorlesungen über altnordische
Rechtsgeschichte«, 5 Bd (1907—10); 1. Bd indeholder:
»Altnorwegisches Staatsrecht«, 2. Bd: »Die
Geschichte der altnord. Kirchenverfassung«, 3.
Bd: »Verwandtschafts- und Erbrecht« samt
»Pfandrecht«, 4. Bd: »Das Staatsrecht des isl.
Freistaates«, 5. Bd: »Altisl. Strafrecht u.
Gerichtswesen«. I alle disse Hovedafhandlinger
tager M. grundig Hensyn til de hist. Forhold,
som han viser sig at have et altomfattende
Kendskab til. Et af hans tidligste Værker var
netop et hist. Arbejde: »Die Bekehrung des
norwegischen Stammes zum Christenthume« (2
Bd, 1855—56), hvori han gør udførlig Rede for
Kristendommens Indførelse i Norge-Island, de
forudgaaende hist. Forhold., Hedenskabets
Væsen og Art o. s. v., alt efter den nøjagtigste
Undersøgelse af alle herhenhørende inden- og
udenlandske Kilder. Med dette grundlæggende
Arbejde indtog M. straks en første Rangs Plads
i den hist.-antikvariske Videnskab. Endnu
tidligere havde han udg. »Die Entstehung des isl.
Freistaats« (1852; overs. paa Islandsk:
»Upphaf allsherjarrikis à Isl.«, 1882). Endelig hører
hertil hans hist. Hovedværk: »Island bis zum
Untergange des Freistaats«, en fuldstændig
Islands Historie til 1262, forfattet i Anledning af
Landets Tusindaarsfest 1874. En særlig
Forkærlighed for Island og dens Befolkning
havde M. fra først af næret. Han rejste 1858 til
Island og opholdt sig der to Aar for at
studere Land og Folk. Kun faa har erhvervet sig
et saa grundigt Kendskab til Island og dets
Historie i Fortid og Nutid som han. Under sit
Ophold samlede han Folkesagn og Eventyr og
udg. 1860 den vigtige Samling: »Isl. Volkssagen
der Gegenwart«. I den lange isl. politiske
Forfatningskamp, der fik sin Afslutning 1874, og
hvis Hovedmand var Jon Sigurdsson, stillede
M. sig ubetinget paa dennes Side og støttede
ham med sin Autoritet og sit store Kendskab til
de hist. Forhold. Han skrev fl. Artikler om
Forfatningssagen. De findes samlede sammen
med en fin, sympatetisk Skildring af J.
Sigurdsson, til hvem M. var knyttet med det
inderligste Venskabsbaand, i »Zur politischen
Geschichte Islands« (1880). 1858 udg. M.
»Gullþórissaga« og 1869 »Skiðaríma« med
overordentlig grundige og lærerige Indledninger.
Dette fører over til den tredie Hovedside af
M.’s litterære Virksomhed, den
litteraturhistoriske. Af herhenhørende Afh. kan nævnes hans
til Dels polemiske Afh.: »Ueber die Ausdrucke,
altnord., altnorw. u. isl. Sprache« (1867), hvor
han i 72 »Anmærkninger« til
Hovedafhandlingen i Virkeligheden behandler kritisk hele den
gl. norske og isl. Litt.; til Trods for nu
forældede Enkeltheder er denne Afh. endnu
uundværlig. Endvidere hans Indlæg i Striden om
den gl. Litt.’s Oprindelse: »Ueber die norw.
Auffassung der nord. Litterafturgeschichte«
(1867), hvor han nærmer sig til Sv.
Grundtvig’s Opfattelse. Her maa ogsaa nævnes den
fortrinlige Afh. om »Hønsetoressaga« (1871) og
de udmærkede Afh. om Are frode i
»Germania«, XV og XXXVI. Hertil kommer saa et Utal
af grundige Anmeldelser af nord. Litt., særlig
den Oldnorske og den oldislandske, i forsk.
tyske Tidsskr, navnlig »Germania«. — M.’s
alsidige videnskabelige Virksomhed er altid
præget af den største Grundighed og Nøjagtighed.
Ingen Kilde lades uænset, intet Spørgsmaal
lades udrøftet, som mulig kunde kaste Lys
over Emnet; en aldrig svigtende
Samvittighedsfuldhed og Hensyntagen til andres Meninger
giver det hele en sjælden Vederhæftighedens
Karakter. Hertil kommer en gennemtrængende
Skarpsindighed. Alle disse Egenskaber har
samvirket til at frembringe saa udmærkede
og epokegørende Resultater. Kun faa kan se
tilbage paa et saa rigt og frodigt Liv i
Videnskaben som M., hvorfor han ogsaa af alle
Fagfæller, og de er, takket være hans Alsidighed,
mange, skattedes og æredes som faa. Paa hans
70-aarige Fødselsdag bragtes der ham Hyldest
fra fl. Sider; deriblandt overraktes der ham et
Festskrift forfattet af tyske, danske, norske og
isl. Elever og Venner. (Litt.: E.
Hertzberg i »Arkiv f. nord. Filol.« XIX).
F. J.
Maures [må.r], Montes des, Bjergdrag i
det sydøstlige Frankrig, Dep. Var, tæt ved
Kysten, Ø. f. Toulon; ved Argens-Dalen skilles
det fra de østligere og sydligere liggende
Estérel-Bjerge. Bjergdraget, der bestaar af
Granit og er bevokset med Skove af Kastanjer
og Korkege, naar i Mont Anges 780 m,
hvorfra der er en henrivende Udsigt. Navnet
hidrører fra Maurerne, der nedsatte sig her i
9. Aarh.
N. H. J.
Maureske ell. Moreske, den paa
Renaissancetiden gængse Betegnelse for Ornamenter
ikke blot af sp.-maurisk, men i det hele af
arab.-muhamedansk Oprindelse. Se Arabesk.
C. A. J.
Mauretanien, se Mauritania.
Mauriac [må’riak], By i det sydøstlige
Frankrig, Dep. Cantal, ligger paa Skraaningen
af en vulkansk Højde, har en Valfartskirke i
romansk Stil fra 12. Aarh. og Rester af et
Benediktinerkloster; Kvæghandel; 3500 Indb.
N. H. J.
Maurice [’måris], Frederick Denison,
eng. Præst og Prof., f. 29. Aug. 1805, d. 1. Apr.
1872. Faderen var unitarisk Præst, men
Sønnen kunde ikke finde sig tilfreds med Faderens
Standpunkt og traadte efter lang Betænkning
over til den anglikanske Kirke. I Cambridge,
hvor han studerede Humaniora og Jura, gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
