Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 780 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maud'huy, Louis-Ernest de - Maugham, William Somerset - Maugras, Gaston - Maui - Maulbronn - Maule (Flod) - Maule (Provins) - Mauleon - Maullin - Maumee - Mauna Kea og Mauna Loa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Armékorps, der tog glimrende Del i
Marneslaget, for saa 2. Oktbr 1914 at blive Chef for
10. Armé, der havde det Hverv at standse
Fjenden under Kapløbet mod Havet. 1918
traadte M. over i Reserven. Novbr 1918 rykkede
han som Guvernør ind i sin Fødeby Metz.
E. C.

Maugham [må.m], William
Somerset, eng. Dramatiker, f. 1874, studerede i
Heidelberg og skrev sit første Drama, der opførtes
i Berlin 1902, paa Tysk. Hans næste, A Man of
Honour er nærmest en Tragedie. 1907 fulgte
Komedien Lady Frederick, der røber
Indflydelse af Oscar Wilde. Saa fulgte et Par Farcer,
Jack Straw (1908) og Mrs Dot (1909). Hans
senere Skuespil, Smith (1909), Loaves and
Fishes (1911) og Land of Promise (1914) er
paavirkede af Shaw’s og Galsworthy’s sociale
Dramaer, men Karaktererne er svagt tegnede, og
hele Interessen ligger i Handlingen og den
vittige Dialog.
I. O.

Maugras [mo’gra], Gaston, fr. Forf., f. i
Soissons 1851, gjorde først sit Navn kendt som
Medarbejder ved en Rk. betydningsfulde
Studier over det litterære Frankrig i 18. Aarh.,
som foretoges af Luce Herpin, f. 1832 i Carouge
nær ved Genève, under Pseudonymet Lucien
Perey. Af dette Samarbejde fremgik: Une
femme du monde au XVIII^e siècle (2 Bd 1882—83,
omh. Mme d’Épinay efter Breve og utrykte
Kilder) og La vie intime de Voltaire, aux
Délices et à Ferney (1885), ligesom de i
Fællesskab har udgivet L’abbé F. Galliani,
correspondances avec Mme d’Épinay, Mme Necker, Mme
Geoffrin, Diderot etc. (2 Bd 1881). Alene udgav
Luce Herpin La princesse Hélène de Ligne
(1887), La comtesse de Potocka (1888), Le duc
de Nivernais (2 Bd 1891—92), Le président
Hénault et Mme du Deffand (1893), Le roman du
grand roi (1894), Marie Mancini Colonna (1896),
Charles de Lorraine (1903), Une reine de douze
ans. Marie-Louise-Gabrielle de Savoie (1905) o.
a. Alene har G. M. udgivet: Querelle de
philosophes: Voltaire et J.-J. Rousseau (1886, tager
Parti mod Rousseau), Les comédiens hors la
loi (1887), La duchesse de Choiseul et le
patriarche de Ferney (1889), Journal d’un
étudiant pendant la Revolution 1789—93 (1890), Le
duc de Lauzun (2 Bd 1893—95, prisbelønnet af
Akademiet), Le duc et la duchesse de Choiseul
(1902), La cour de Lunéville au XVIII^e siècle
(1904), Dernières années du roi Stanislas (1906),
La marquise de Boufflers et son fils, le
chevalier de B. (1907) o. fl.
S. Ms.

Maui, en af Hawaii-Øerne, 1270 km², bestaar
af to Halvøer, forbundne med en lav Tange.
Den østlige Del er næsten helt opfyldt af den
3060 m høje Vulkan Haleakala, hvis Top
bærer et stort Krater, som er 8 km i Diameter
og 850 m dybt. I Bunden ligger 16, nu udslukte,
Kegler, hver med sit Krater. Den største
hæver sig 240 m over Hovedkraterets Bund. Lavaen
er saa frisk og uforvitret, at den ikke kan
være mange Aarh. gl. Paa Vesthalvøen ligger
Vulkanen Eeka (1760 m), hvis Virksomhed
længe maa have været forbi, da Lavaen er stærkt
forvitret, og Erosionen har dannet dybe
Kløfter. Paa M. findes store Sukkerplantager. Den
vigtigste By er Lohaina ved Sydkysten.
M. V.

Maulbronn [’ma^ulbrån], et 1148 stiftet
Cistercienserkloster, hvis Navn i Kirkehistorien
dels er knyttet til den der afholdte
Religionssamtale 1564 mellem reformerte og lutherske
Teologer fra Pfalz og Württemberg i Anledning
af Heidelberg-Katekismen, uden andet Resultat
end gensidig Udveksling af heftige
Stridsskrifter bagefter, og dels til den saakaldte
M.-Formel (et af Forarbejderne til Konkordieformlen),
der blev affattet af lutherske Teologer fra
Württemberg og underskrevet 1576 i M.
A. Th. J.

Maule [’ma^ul_æ], næst efter Bio-Bio Chile’s
største Flod. Fl. Smaastrømme samler sig i
2200 m’s Højde i den 40 km² store Laguna
del M., hvorfra Rio M. tager sit Udløb. Efter
et 225 km langt Løb, hvoraf 84 km kan befares
med Skibe, udmunder den neden for
Constitution i det store Ocean under 35° 18′. Den
danner Grænsen mellem Provinserne Linares
og M.
N. H. J.

Maule [’ma^ul_æ], en af Chile’s Kystprovinser.
Den naar fra Rio M. i N. til Rio Itata i
S. og mod Ø. til den sejlbare Loncomilla, en
Sideflod til Rio M. Den har et Areal af 7281
km² og (1919) 110465 Indb. ell. 15 pr km². Det
Indre gennemskæres af de delvis
skovbevoksede Kystkordillerer ell. Montaña alta, der
hæver sig indtil 860 m. Landbrug og Kvægavl er
de vigtigste Næringskilder; i Floderne findes
noget Guld. Hovedbyen er Cauquénes.
N. H. J.

Mauleon [mole’å], By i det sydvestlige
Hjørne af Frankrig, Dept Basses-Pyrénées, ved
Saison, har et Slot fra Middelalderen, en
Svovlkilde (15°), Klædefabrikation; 4800 Indb. M. var
forhen Hovedstad i Landskabet Soule.
N. H. J.

Maullin [’ma^ulin], Havneby i Chile, ikke
langt fra Valparaiso ved Mundingen af
Floden M., der er sejlbar 100 km ind i Landet.
Byen har en Del Savværker; c. 3000 Indb.
N. H. J.

Maumee [må.’mi.], Flod i den nordøstlige
Del af U. S. A. Den opstaar i Staten Indiana
i Nærheden af Fort Wayne ved Sammenløbet
af St Joseph, der kommer fra NNØ., og St
Marys, der kommer fra SØ., hvorpaa den selv i
nordøstlig Retning gennem Staten Ohio løber
til M.-Bugten i Erie-Søen. Det vigtigste ved M.
er dette ejendommelige Løb i modsat Retning
af begge Kildefloderne. Floden ledsages i
næsten hele sit Løb af Miami-and-Erie-Kanalen.
N. H. J.

Mauna Kea og Mauna Loa [’ma^una-’kæa,
’mau^na-’låa], »det hvide« og »det store Bjerg«,
to store Vulkaner paa Hawaii. M. K.,
Øgruppens højeste Bjerg (4210 m) ligger mod NØ.
Den har ikke været i Virksomhed i de sidste
Aarh. og er, navnlig mod Ø., furet af dybe
Erosionsdale. I en Højde af 4015 m ligger den
lille Sø Waiau, og over den hæver sig to
Kraterkegler. Længere mod S. ligger M. L., der
udgyder Lava med faa Aars Mellemrum, i
Regien uden større Paroksysmer. Den leverer
ikke Aske, men kun flydende Lava og danner
derfor en uhyre Kuppel, som dækker 5000 km²
ell. Halvdelen af Øens Overflade.
Skraaningerne er jævne, og paa den flade Top (4170 m)
ligger 5 Kratere. Længere nede paa
Skraaningen ligger det store Krater Kilauea (s. d.) med
sin Lavasø.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>