Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matzen, Henning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sogn, Angel, d. 18. Juli 1910 i Ronneby i
Sverige. Kun ved Understøttelse af sin ældre
Halvbroder, nedenn. Skoleinspektør Matz M. blev
det muligt for den begavede og jernflittige
Dreng at slaa ind paa den studerende Vej. 1859
blev M. Student fra Flensborg Skole, studerede
først Filologi, senere Retsvidenskab, Cand. jur.
1864, 1867 Univ.’s Guldmedaille for Besparelsen
af et
retshistorisk
Prisspørgsmaal,
udgivet 1869 i
noget udvidet
Skikkelse
under Titel af
»Den danske
Panterets
Historie indtil
Chr. V’s Lov.
Med et Tillæg
af hidtil
utrykte Diplomer«,
modtaget med
levende
Anerkendelse af
Retshistorikere
som Chr. L. E.
Stemann,
Konrad Maurer og L. M. B. Aubert, formelt og reelt
vistnok M.’s ypperste Værk. Ved Prof. C. G.
Holck’s pludselige Død 1868 indstillede det
retsvidenskabelige Fakultet enstemmig M. til at
blive hans Efterfølger, og efter 1869—70 paa
det Hurtigkarl’ske Stipendium at have foretaget
en allerede planlagt videnskabelig
Udenlandsrejse til England, Frankrig og Belgien,
Schweiz, Tyskland, Østerrig og Italien
udnævntes han 1870 til Prof. ord. ved Kbhvn’s Univ.,
Dr. juris honoris causa ved
Universitetsjubilæet 1879, Referendarius consistorii 1879—90,
Udgiver af »Universitets Aarbog« 1893—1905,
Rector magnificus 1892—93, ekstraord. Assessor
i Højesteret 1880, Medlem af det kirkelige Raad
1883—96. Som Retslærd kom M. ikke til at
bryde ny Baner; hverken den fine
Begrebsanalyse ell. retsvidenskabelige Erkendelsesteori var
hans Sag, men ofte rammer han Hovedet paa
Sømmet i Kraft af sin friske og klare Tanke, sit
sunde Judicium og medfødte bon sens. Som
Universitetslærer var M. en pædagogisk Begavelse,
hans skriftlige Øvelser var fortrinlige, som
Eksaminator var han en af Fakultetets bedste.
Som Forf. manglede M. kunstnerisk Form og
Stil, hans Lærebøger bugner af Stof og
indeholder værdifulde Enkeltheder, men de er
brede og ikke altid tilstrækkelig affilede. De
store Veksler, der blev trukket paa M. som
Følge af hans Deltagelse i det politiske og
offentlige Liv i det hele, undlod ikke at afsætte
deres Spor i den jævnlig noget kladdemæssige
Skikkelse, hans litterære Produktion har; kun
med Støtte af udmærkede Evner, en
ualmindelig Hukommelse og en næsten ubegribelig
Arbejdskraft har M. samtidig kunnet tjene to saa
strenge Herrer som Videnskaben og Politikken.
Et af M.’s ejendommeligste Arbejder er hans
»Forelæsninger over den danske Tingsret« (1882,
2. Opl. 1884, nyt Optryk 1891), hvortil slutter
sig »Den nord. Tingsret. Indledning og første
Afdeling« i 2. Bd af »Nordisk Retsencyklopædi«
(1880). Som Statsretslærer og Politiker stillede
M. det monarkiske Princip over for det
parlamentariske; som to fuldstændig frit- og
ligestillede Magter skulde Konge og Folk kunne
forhandle og komme til Enighed; det var
Ledemotivet i hans opsigtvækkende Brochurer
»Grundloven og Folkets Selvstyrelse« (1873) og
»Til Gensvar« (1874) og i hans
Universitetslærebog »Den danske Statsforfatningsret« I 1888, II
1881, III 1883, 4. Udg.: I 1910, II 1908, III 1909);
i sin af Højre knæsatte, af Venstre forkætrede
Teori om Omfanget af Kongens Ret til i H. t.
den da gældende Grundlovs § 25 at udstede
foreløbige Finanslove drog M. den yderste
Konsekvens af sit Udgangspunkt. Til det 2.
nordiske Juristmiøde i Sthlm 1875 bidrog M. med
Forhandlingsemniet »Om Statskassens Ansvar
for Embedsmænds Forseelser«, og i
Smaaskrifterne »Om de udnævnte Landstingsmænds
Stilling i Tilfælde af Landstingets Opløsning«
(1902), »Til Gensvar« (1902),
»Landstingsopløsning og udnævnte Landstingsmænd. Et Tilsvar«
(1903) og i to Afh. i »Tidsskr. f. Retsv« XXI
(1908, S. 125 off.) og XXII (1909, S. 348 off.)
fastholdt han i Polemik med Grev
Holstein-Ledreborg, Ernst Møller, Knud Berlin og V.
Byrdal sin alt i sin Statsret udviklede
benægtende Besvarelse af det i sidstnævnte Skr
omhandlede Spørgsmaal. Medens M.’s
Forelæsninger over Statsforvaltningsretten ikke foreligger
trykt i deres Helhed, udgav han sammen med
Overretsassessor Johannes Timm den grundige
og meget benyttede »Haandbog i den danske
Kirkeret« (1891) og skrev siden, foranlediget ved
nogle af Sognepræst J. J. Fjord i forsk. Skr
fremsatte Paastande, den omfangsrige Afh.
»Hvad forstaas ved den evangelisk-lutherske
Kirke« i »Teologisk Tidsskrift«, Ny Rk., V og
VI, Bd (1905). Som Retshistoriker samlede M.
i sine »Forelæsninger over den danske
Retshistorie« (I—VI, 1893—97) et betydeligt Stof; i
sit voluminøse Festskrift i Anledning af Univ.’s
400 Aars Jubilæum. »Kjøbenhavns Univ.’s
Retshistorie« (I—II, 1879) havde han ligeledes
indhøstet og bearbejdet et mægtigt Materiale; hans
to Universitetsprogrammer »Danske Kongers
Haandfæstninger« (1889) og »Om Bevisreglerne
i den ældste danske Proces« (1893), ligesom
hans retshistoriske Forfatterskab i det hele
undgik ikke Kritik fra Repræsentanterne
for den moderne kildekritiske
Historieforskning, medens p. d. a. S. en Afh. som f. Eks.
»Om Forordning 9. Oktbr 1276 og
Worthældmævnet i Sagen mod de for Kong Erik
Glipping’s Mord tiltalte Personer« (»Hist. Tidsskr.«,
VI Rk. VI Bd, 1895—97, S. 711 o. ff.) netop har
høstet varm- Anerkendelse fra yngre danske
Historikeres Side. I Afh. Leges Waldemari
Regis, »Kong Valdemars Lov eller Kong Abels
og Kong Kristoffers Udkast til Lov? En
Replik«, og »Hvornaar er den skaanske Kirkeret
sat?« (»Hist. Tidsskr.«, l. c. S. 1 o. ff. og S.
681 o. ff., 7. Rk., III Bd [1900—01], S. 556
o. ff.) drøftede M. vigtige retshistoriske
Problemer i Polemik med L. Holberg. Paa den
mellemfolkelige Rets Omraade vandt M. et
europ. Navn, 1892 Associé, 1895 Medlem af
Institut de droit international, Delegeret i de
 |
| H. Matzen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
