Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matrikul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestræbelser. Til Dels hjalp man sig, ved
Udfærdigelsen af ny Skattebestemmelser, ved i disse
udtrykkelig at angive, hvor meget der i de
forskellige Distrikter skulde erlægges af de forsk.
Skyldspecies. De herved benyttede Forholdstal
varieredes imidlertid temmelig vilkaarlig.
Sluttelig fik man iflg. Frd. 1. Oktbr 1802 i Anledning
af et nyt Skattepaalæg i Stand en saakaldet
»Jordtakst« af Landejendommene i Penge, og
denne anvendtes, uagtet den straks erkendtes
at være meget ufuldkommen, i den flg. Tid til
Dels jævnsides med den gl. M. Et Slags Suppl.
havde man tillige, især søndenfjelds, i en
Inddeling af Gaardbrugene i hele, halve og
fjerdedels (ell. Øde-) Gaarde, nogle Steder ogsaa
Tredjings- (d. e. trefjerdedels)gaarde og halve
Ødegaarde. Navnlig benyttedes denne
Inddelingsmaade ved Udligningen af visse lokale
Afgifter.
Da Norge efter 1814 skred til at reorganisere
sin offentlige Økonomi, føltes Savnet af en
paalidelig M. saa stærkt, at man allerede ved L.
17. Aug. 1818 planlagde Udarbejdelsen af en ny
og tidsmæssig, der skulde omfatte det hele
Land, undtagen Finmarken. Takseringen skulde
ske i Penge (Daler, Ort og Skilling, hver
Skylddaler = 400 Speciesdaler) og danne et Udtryk
for, hvad hver enkelt Gaard i Forhold til
andre kunde anses for at være værd som naturlig
Herlighed, d. v. s. med Bortseen fra saadanne af
Tider og Omstændigheder afhængige Momenter
som Bebyggelse, god ell. slet Dyrkning, Skovens
fredede ell. misbrugte Tilstand o. s. v. For
øvrigt fastsattes Taksten ved i hver Bygd at
vurdere en udvalgt Gaards Nettoudbytte i et
Middelsaar og multiplicere den saaledes fremkomne
Renteindtægt med 20, hvorved man fik
Gaardens Kapitalværdi, forrentet med 5 %. Disse
»Normalgaarde« jævnførtes derpaa dels med
hverandre, dels med de øvrige Gaarde i hver
Bygd. Særskilte Foranstaltninger blev derhos
trufne for at bringe Skyldsætningerne inden for
de forsk. Landsdele i et for det hele Land
ensartet Forhold til hverandre. Denne ny M.,
hvorved Landets samtlige Jordejendomme uden
for Øst- og Vestfinmarken sattes i en samlet
Skyld af 247068 Daler, svarende til henimod 396
Mill. Kr i Nutidens Mønt, forelaa i Hovedsagen
færdig 1827, men indførtes først ved L. 17.
Decbr 1836 som gældende i alle Anvendelser.
Trods al Omhu maatte imidlertid ogsaa den
betegnes som et ufuldkomment Værk (om de
hertil medvirkende Aarsager, se
Schweigaard, »Norges Statistik«, S. 51). Navnlig var
Skylden vestenfjelds jævnførelsesvis blevet sat
meget højere end søndenfjelds. En ny L. 6.
Juni 1863 foreskrev derfor atter en fuldstændig
Revision af M. ved Hjælp af endnu langt mere
omstændelige Komimissionstaksationer. Med
Benyttelse af de herved opnaaede indbyrdes
Vurderinger af alle Rigets Landejendomme —
Finmarkens dog fremdeles undtagne —, lod
Regeringen udarbejde en efter Herrederne inddelt
ny M., hvori den samlede Skyld i Landet
omsattes til i alt 500000 Skyldmark, hver Mark
delt i 100 Øre, og ingen Gaard ansat i mindre
end 1 Øres Skyld. Denne nyeste M. sattes i
Kraft ved kgl. Resol. 29. Maj 1886, der
samtidig bekendtgjorde den paa hvert Herred
faldende »ny reviderede Skyld«. M. tryktes derpaa
i sin Helhed i Løbet af Aarene 1887—92,
hvorunder der for Navnenes Skrivemaade lagdes til
Grund en særskilt Indstilling fra en 1878 til
Revision af Navnene i M. nedsat Kommission af
Sprogkyndige.
I Finmarken, hvor før Reskr. 27. Maj 1775
al Grundejendom tilhørte Staten, som imidlertid
ved dette Lovbud aabnede Private Adgang til at
erhverve Jord, istandbragtes der ifølge
Reskriptets § 10 en særskilt, fremdeles gældende
Skyldsætning af Ejendommene efter det Antal Køer
og Faar (1 Ko = 8 Faar), som de Aaret rundt
kan føde.
I Tilfælde af en Landejendoms Forringelse
ved Naturbegivenheder har Ejeren Adgang til
at faa dens Skyld enten midlertidig ell. for
bestandig nedsat. Ligeledes kan et
Matrikulnummer deles i fl., ell. fl. i samme Herred liggende
under visse Forudsætninger sammenføjes under
eet (jfr L. om Skylddeling af 20. Aug. 1909). Ved
Indlemmelse i Købstad ell. Ladested med eget
Kommunestyre gaar en Landejendom ud af M.
I øvrigt er M.’s Anvendelse som
Skattefundament stadig blevet mere begrænset. Medens den
indtil 1837 dannede Grundlaget for de direkte
Grundskatter til Staten (især Odels- og
Lejlændingsskatterne samt fra 1816 af »Landskatten«),
har den efter den i nævnte Aar stedfundne
Ophævelse af Landskatten fra Statens egen Side
kun været benyttet som Maalestok ved
Udligningen af visse Vej- og Skydsudgifter, og selv
denne beskedne Anvendelse bortfaldt fra 1893 af.
For Tiden tjener M. derfor kun som Fundament
for kommunal Beskatning. Men ogsaa for saa
vidt har den efterhaanden tabt Terrain, idet
Lovgivningen (navnlig allerede ved Skoleloven
af 1827 og Fattigloven af 1845) har aabnet
Landkommunerne Adgang til at udligne deres
Udgifter paa Formue og Indtægt. I nyeste Tid
gælder iflg. Skattelov for Landet af 18. Aug.
1911 og L. 3. Maj 1918 bl. a. den Begrænsning,
at Ejendomsskatten til Fylkeskommunen ikke
maa være mindre end 2 Kr og ikke højere end
5 Kr pr Skyldmark. I Alm. maa den ikke
udgøre mere end Halvdelen af Fylkeskommunens
hele Skattebeløb; den kan dog udgøre indtil 2/3
af dette Beløb, naar den ikke overstiger 4 Kr
pr Skyldmark. Herredsskatten kan udskrives
som Ejendomsskat med indtil 4 Kr pr
Skyldmark.
Rigets samlede Matrikulskyld uden for
Finmarken udgjorde ved Udgangen af 1920 497692
Skyldmark. Hertil kommer Finmarkens, der
gennem Beregning kan anslaas til omtr. 2838
Skyldmark. Antallet af særskilt skyldsatte
Jordbrug udgjorde den 1. Jan. 1918 207440 med en
Skyld af 471006 Mark. De øvrige 29524
Skyldmark faldt paa 185926 særskilt matrikulerede
Grundstykker, hvor Jordbrug ikke blev drevet,
men vel Havebrug. Disse iberegnede udgjorde
samtlige Matrikulnumre, Finmarken inklusive,
et Antal af 393366. Gennemsnitsskylden pr Brug
var lavest i Troms Fylke (0,68 Mark), højest i
Østfold (3,51 Mark) og i Riget 2,27 Mark.
Gennemsnitsprisen pr Skyldmark (uden for
Finmarken) var 1920 7763 Kr mod 1719 Kr i 1899,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
