Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masséna, André - Massenet, Jules Emile Frédéric - Massenivellement - Masseopbud - Masseord - massere - Masses, Federico Beltran - Masset, Nicolas Jean Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
koldblodig og dygtig Fører. (Litt.: A.
Lobedanz, »Heltene fra Napoleonstiden« [Kbhvn
1896]).
(A. T. L.). E. C.
Massenet [ma’snæ], Jules Emile
Frédéric, fr. Komponist, f. 12. Maj 1842, d. 13.
Aug. 1912, studerede Musik ved Konservatoriet
i Paris, hvor hans vigtigste Lærere var Reber
og Ambr. Thomas, og hvor hans Begavelse
skaffede ham den ene Belønning efter den
anden, til sidst prix de Rome (1863). Efter et Par
Aars Studieophold i Italien vendte M. tilbage
til Paris (1866), hvor han siden havde Ophold.
Sin Debut som Operakomponist havde M. 1867
paa Opéra-comique med Ma grandtante, der
efterfulgtes af Don César de Bazan (1872) og
Musik til Les Erynnies (1873) og af
Oratorierne Maria Magdalena og Éve. I det hele
udfoldede M. en livlig
Kompositionsvirksomhed, der ogsaa omfattede Koncertouverturer
(Phèdre), Orkestersuiter og talrige Sange og
Klaverstykker. En større Succes opnaaede han
imidlertid først med Operaen Le roi de Lahore
(1877), men Heldet for hans flg. Arbejder var
alligevel ret omskifteligt; de omfattede dels
Oratorier (La Vierge), dels Fortsættelse af
Orkestersuiterne (Scenes hongroises og Scènes
pittoresques etc.) og en Strygekvartet, dels nogle
Balletter og endelig en anselig Række Operaer,
saaledes: Herodiade (1881, Førsteopførelse i
Bryssel), Manon (1884), Cid (1885),
Esclarmonde (1889), Le Mage (Tekst af Richepin 1891),
Werther (1892, Førsteopførelse i Weimar),
Thais (Tekst af Anatole France, 1894), La
Navarraise (1894 i London), Sappho (1899),
Cendrillon (1899), Le jongleur de Notre Dame
(1902) og Thérèse (1907). 1878—96 var M. Lærer
i Komposition ved Konservatoriet i Paris;
talrige yngre Musikere er hans Elever, bl. hvilke
kan fremhæves Alfred Bruneau, Poul Vidal,
Gustave Charpentier. — M. indtog en
fremskudt Stilling i fr. Musikliv, og fl. af hans
Operaer, særlig Manon og Werther, vandt Indgang
paa talrige fremmede Scener, i og ud over
Europa. M. var en typisk fr. Operakomponist, der,
om end han ikke kunde forblive uberørt af
moderne musikalske Rørelser (Wagner),
væsentlig fortsatte Traditionen fra
Meyerbeer—Gounod’s Opera. Han var en udmærket Tekniker,
der forstod at anlægge sin Musik vel for
Scenen, som behandlede Sangstemmer og Orkester
med lige Sikkerhed, og som navnlig ofte i
harmonisk Henseende viste ikke ringe Smag og
Finhed: men hans Musik er ensartet, den i og
for sig flydende Melodik er af en blød, kvindagtig
og sensuel Karakter, og mangler Storhed og
Lidenskab. M. har i udpræget Grad forstaaet
at skrive taknemligt for Sangerne; og hans
typiske fr. Sange (Mélodies) og Romancer har
fundet stor Udbredelse. Hans Oratorier har de
samme melodiske og tekniske Fortrin og en
tilsvarende »Mangel paa overmenneskelig Storhed
og religiøs Følelse«. M. efterlod sig Souvenirs
d’un musicien; hans Biografi skrev
Soleniére (1897), L. Schneider (1908).
W. B.
Massenivellement [-’maŋ], en nu sjælden
brugt Betegnelse for en af den tyske Ingeniør
Bruckner opfundet, af Culmann, Bauernfeind,
Launhardt og Goering videre uddannet Metode til
grafisk Fremstilling af Jordfordelingen ved
Jordarbejder med udpræget Længderetning.
A. L-n.
Masseopbud, d. s. s. Levée en masse.
Masseord. I Sproget findes der ved Siden
af »Tingord«, d. v. s. Navne paa Ting (Ordet
taget i videste Forstand), der kan tælles, f. Eks.
Hest, Hus, Mil, Lyd, Fejltagelse, ogsaa en Rk.
Navne paa noget, som efter sit Begreb ikke
kan tælles, de saakaldte M. De fremkalder ikke
Forestillingen om noget, der har en bestemt
Form ell. bestemte Afgrænsninger. De kan
enten betegne noget materielt, som Navne paa
Stoffer (Stofnavne): Sølv, Kvægsølv, Vand, Gas
o. s. v., ell. noget immaterielt som Musik,
Beundring, Retfærdighed, Sikkerhed o. a.
»Abstrakter«. Medens Tingord bestemmes i
kvantitativ Henseende ved Ord som een, to, nogle,
flere, mange, faa, bestemmes M. ved Ord som
noget, meget, lidt, mere. I strengt logisk
Forstand kan Begreberne Ental og Flertal ikke
anvendes paa M., men Sproget tvinger os dog
til i hvert enkelt Tilfælde at bruge enten
Entalsformen (som i alle de nævnte Eksempler)
ell. Flertalsformen, som Indvolde, Koks,
Kundskaber, der da behandles, som om de var
tællelige (mange Kundskaber o. s. v.); Blaar, der
opr. er et Flertals-M., er nu blevet Ental. En
Mængde Ord kan ved Siden af deres
Anvendelse som M. bruges som Tingord, f. Eks. Ost
(meget Ost, to Oste), Brød (lidt Brød, et stort
Brød), Jern (Strygejern), Jord, Dumhed (to
Dumheder), Sandhed, Geni, Væsen. Ikke
sjældent sammenblandes M. med Kollektiver, fra
hvilke de dog maa holdes skarpt ude: logisk
set er et Kollektiv paa een Gang Ental og
Flertal, men et M. hverken det ene ell. det andet
Tal.
O. Jsp.
massere, at udføre alle de til Massage
henhørende Haandgreb.
Masses [’mas.æs], Federico Beltran,
sp. Maler, f. i Barcelona 1885. Han gik paa
Kunstakademiet i sin Fødeby, gjorde 19 Aar gl
Lykke med et Portræt af Maleren Melchior de
Palau og vandt hurtig — med Billeder sat op
med en Zuloaga’sk Applomb — Anseelse paa
de større Kunststævner, indenlands og i
München, Buenos-Aires, Bryssel (1910), London
(1911), Venedig og Paris. Her slog han sig ned
1916. Uffizi-Samlingen beseglede hans Ry ved
at lade ham male et Selvportræt til dets Galeri.
M. udførte først en Del Typer af sp.
Bjergboere, dernæst Portrætter (det fremragende
Antonio Hoyos), sp. Genrer, fri Sujetter af
romantisk Snit, hvor Kvindeskikkelsen — ofte
den nøgent æggende og seksuelle — spiller en
fremtrædende Rolle, saaledes ogsaa i de
dekamerone-mæssige Scener, i hans
Pierrot-Stykker (Pierrot malade) m. v. Hans Kunst skattes
særlig for Fylden og Gløden i dens Farver.
Kendte Værker: Chanson de Bilitis, Salomé,
Copla Gitana, »Venetianerinden«, Portræt af
Mlle Bastat, Duchesse de la Trémoille, Miss
Hint (New York). Adskillige af M.’s Malerier
er kommet til offentlige Samlinger, saaledes
Nuit bleue til Madrids Nationalmus.
A. Hk.
Masset [ma’sæ], Nicolas Jean
Jacques, belg. Musiker og Sanger, f. 27. Jan. 1811
i Liège, d. 1903 i Beaugency, gennemgik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
