Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massage - Massageter - Massai - Massaja, Guglielmo - Massakre - Massalia - Massalianer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tapottement. I Praksis flyder Haandgrebene oite
over i hinanden. — Alt efter de Haandgreb,
man bruger, og den Kraft, man lægger i dem,
kan M. virke fordelende, smertestillende,
kredsløbsbefordrende ell. æggende (inciterende),
varmende, hyperæmiserende, d. v. s. skabende
Blodtilstrømning, saa at Stedet bliver rødt. Og
det er just Kunsten at kunne variere sin M.
efter de foreliggende Tilfælde.
Man kan skelne mellem lokal og universel M.
Den lokale M. anvendes ved Kontusion,
Blodudtrædning, Forstuvning, Benbrud; i nogle
Tilfælde kort efter, at Læsionerne er sket, i
andre først senere, naar en eventuel
Bandagering er fjernet; i saa Fald er det mere en
Behandling af Følgetilstanden: Stivheden,
Muskelsvindet. Endvidere ved mange af de gigtiske og
reumatiske Lidelser i Led og Muskler; ved
mange Nerveaffektioner, Lammelser o. l.; ved
hæmmet Kredsløb i Arme ell. Ben eventuelt
med Vandansamlinger; ved Skinnebensaar,
Arvæv o. l. — Den universelle M. bestaar i
en metodisk Bearbejdning af Arme, Ben, Ryg
og som Regel ogsaa »Mave«. Den kan bruges
som almindeligt styrkende og
kredsløbsbefordrende Middel ved Svækkelsestilstande, ved
Hjertesygdomime, ved visse Former af
Nervesygdomme, ved Stofskiftesygdomme, Fedme og
kronisk Forstoppelse. I Sportsverdenen
anvendes universel M. meget til Restitution efter
svære Sportspræstationer.
Al M. og særlig den universelle bør
kombineres med Øvelser, Sygegymnastik, afpasset
efter Tilfældet. M. og Sygegymnastik er i
Virkeligheden nøje kædede sammen og er helt
forenede i det Ling’ske Gymnastiksystem (se
Sygegymnastik).
Den universelle M. fører jævnt over i
hygiejnisk M. og Bademassage, der dels i Hjemmene,
dels paa Badeanstalterne tages af raske
Mennesker som en Behagelighed ell. forebyggende.
Den er gerne af en mere skabelonmæssig
Karakter og udføres ofte af Personer uden spc.
Uddanhelse.
Hans Jansen.
Massageter var i Oldtiden et asiatisk Folk,
som boede N. f. Jaxartes i det nuv. Turkestan.
Dets Afstamning lader sig ikke bestemme. Det
skildres som et raat og uciviliseret Folk, der
førte et nomadisk Liv. Perserkongen Kyros
skal efter Fortællingen Være falden under sit
Forsøg paa at undertvinge M., som dengang
beherskedes af en Dronning Tomyris.
H. H. R.
Massai (Masai), en i det østlige ækvatoriale
Afrika (Kenia Koloni og Tanganyika
Protectorate) mellem 35—37° ø. L. og 0°—5° s. Br.
boende Folkestamme. Efter Sproget hører M.
til Bari-Folkene ved den øvre Nil, i legemlig
Henseende staar de Gallaerne nær. Om M.’s
Historie vides ikke meget; henimod Midten af
19. Aarh. kom de til deres nuv. Bopæle.
Lingvistiske og antropologiske Grunde taler for, at
de er en fra Bari-Folkene udgaaet Stamme,
der er bleven stærkt blandet med Gallaer o. a.
hamitiske Folk. M. er af høj og kraftig
Legemsbygning; Tatovering og Omskærelse er alm.
Skik. Dragten bestaar for Mændenes Vedk. af
et Stykke Gedeskind; Kvinderne indhyller sig i
en lang og folderig Kappe. Naar Mændene gaar
i Krig, binder de Bjælder og Strimler af
langhaaret Abeskind om Benene og en Krans af
Strudsfjer om Hovedet. Vaabnene bestaar af et
svært Spyd med lang og bred Spids, et korrt,
lige Sværd og et stort Skjold af Bøffelhud. M.
lever næsten udelukkende som Kvægavlere; de
rejser om som Nomader med store Hjorde af
Hornkvæg. De unge ugifte Mænd oplæres til
dygtige Krigere, der foretager Røvertog mod
de omboende Stammer for at erobre Kvæg. De
lever for sig i aabne Lejre og har ingen anden
Syssel end Krigerhaandværket. Slaveri findes
ikke hos M. Folket deles i fl. indbyrdes
uafhængige Stammer, der ofte ligger i Strid med
hverandre. M. synes at tro paa et højeste
Væsen Ngaï, der antages at leve paa Toppen af
Kilima-Ndscharo; en Undergud er Neiterkob.
I øvrigt nyder Troldmænd megen Anseelse. M.
tror ikke paa Liv efter Døden; de Afdødes
Legemer overgives til Hyæner og Gribbe, idet det
anses for en Profanation af Jorden at nedsænke
Liget i den. (Litt.: Merker, »Die Massai«
[1904]).
C. A.
Massaja, Guglielmo, ital. Missionær, f.
8. Juni 1809 i Piona, d. i Neapel 6. Aug. 1889.
Han virkede for Missionen i Abyssinien og
levede selv i dette Land fra 1846 til 1879. Leo
XIII overdrog ham til sidst Ledelsen af
Propagandaen og gjorde ham til Kardinal. M. har
skrevet I miei trentacinque anni di missione
nel alta Etiopia (12 Bd, 1885—95).
A. Th. J.
Massakre (fr.). Nedsabling, Blodbad;
massakrere, nedhugge, myrde.
Massalia (lat. Massilia), i Oldtiden gr.
Koloni paa Galliens Sydkyst, nu Marseille.
Den var anlagt omtr. 600 f. Kr. fra det ioniske
Fokaia og blev snart en mægtig Handelsstad,
hvis Forbindelser strakte sig over hele det
vestlige Middelhav. Ogsaa over det sydlige Gallien
udøvede den en stor Indflydelse, dog ikke uden
stadige Kampe med de galliske og liguriske
Naboer. Med Rom stod den altid i venskabelig
Forbindelse; men da den under Borgerkrigen
mellem Cæsar og Pompejus havde sluttet sig
til den sidstnævnte, blev den erobret af Cæsar
og strengt straffet (49 f. Kr.). Den beholdt vel
formelt sin Uafhængighed og sin gl.
aristokratiske Forfatning, men Romerne var dog faktisk
Herrer over den. Dog holdt gr. Sprog sig endnu
længe, og M. vedblev at staa som den gr.
Kulturs yderste Forpost imod V. (Litt.: J. L.
Heiberg, »En græsk Forpost« [Kbhvn 1906]).
H. H. R.
Massalianer (syrisk-kaldæisk: »bedende«)
(Messalianer, Euchiter) er
Betegnelsen for et ikke-kristeligt Religionssamfund i
Lilleasien i Midten af 4. Aarh. Efterretningerne
om det er meget dunkle. De synes at have
antaget Eksistensen af fl. Guder, men dyrkede
dog kun een Gud. Muligvis var de paavirkede
af Parsismen. Samme Navn har imidlertid en
kristelig, mystisk-fanatisk Munkesekt fra Slutn.
af det samme Aarh. Disse M. antog, at hvert
Menneske fra Fødselen af var besat af
Dæmoner, som kun ved udholdende Bønner kunde
fordrives, men derefter formaaede Mennesket
ved Helligaandens Hjælp at hæve sig op over
Timeligheden og skue selve Treenigheden. Midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
