Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - maskeret Krone - Maskespil - Maskesyning - Maskinbronze - Maskine - Maskiner, dynamiske - Maskineri - Maskingevær eller Mitrailleuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maskeret Krone (Maskekrone), se
Maskeblomstrede.
Maskespil, se Maske.
Maskesyning, se Hvidsøm.
Maskinbronze [-’bråŋsə], se Bronze.
Maskine. Hermed betegnes i Teknikken et
af forsk., faste og bevægelige, Dele sammensat
Hele, der er i Stand til at omdanne en
modtagen, bevægende Virksomhed paa en saadan
Maade, at et bestemt Arbejde udføres. I
Fysikken betegner man som Maskiner:
Vægtstangen, Skraaplanet, Tandhjulet, Trissen, Skruen
og Kilen, som i Teknikken nærmest henregnes
til Maskinelementer (i daglig Tale bruges iflg.
gl Sprogbrug Betegnelsen M. om Ting, der ikke
egl. har nogen Ret til at benævnes saaledes,
f. Eks. Temaskiner).
M. inddeles i: Kraftmaskiner (s. d.),
Mellemorganer, der tjener til Kraftoverførelse, og
Arbejdsmaskiner. Af disse findes der et uhyre
Antal forsk., og hver Industri, kan man sige,
benytter sine særlige Arbejdsmaskiner. Som
Eksempler kan nævnes: Drejebænke,
Boremaskiner, Høvlemaskiner, Spindemaskiner,
Symaskiner Væve, Bogtrykkerpresser o. s. v.
H. H. S.
M. bruges i jernbanemæssig Henseende ofte for
Ordet Lokomotiv, dels alene og dels i
Sammensætninger som Togmaskine =
Toglokomotiv, Rangermaskine =
Rangerlokomotiv m. fl.
G. K.
Maskiner, dynamiske, d. s. s. Dynamo.
Maskineri, Sammenstilling af Maskiner ell.
Maskindele, benyttes særlig i Forbindelsen
Teatermaskineri (se Teater).
Maskingevær eller Mitrailleuse (fr.
Mitrailleuse, tysk »Maschinengewehr«, eng.
machine gun), et selvladende og selvaffyrende
Skydevaaben til alm. Fodfolksammunition,
hvormed der automatisk kan skydes lange Rækker
af hurtigt paa hinanden flg. Skud, altsaa
tilvejebringes en vedvarende Ild.
Historie. Allerede i de første Aarh. efter
Krudtets Opfindelse forsøgte man at fremstille
Skydevaaben, som tillod Afgivelse af et stort
Antal Skud i kort Tid. I 16. og 17. Aarh. kendte
man det saakaldte Orgelskyts, Vaaben,
der havde et større ell. mindre Antal
Geværpiber samlede paa et Underlag og med en
fælles Rende til Fængkrudtet. Senere fremkom fl.
Slags Revolverskyts, Vaaben med et
Bundt Geværpiber, der kunde drejes og affyres
hurtigt efter hverandre. En anden Maade at
fremkalde en hurtig Ildafgivelse paa fandtes
ved Espingolerne, der bl. a. anvendtes i
vore slesvigske Krige. De havde et Antal
Geværpiber, samlede i en Ramme, og hver Pibe
ladedes skiftevis med Krudt og Kugler, der
var gennemborede, saaledes at Ilden
efterhaanden forplantede sig fra Mundingen til de bagved
værende Ladninger. Alle disse Vaaben havde
den store Ulempe, at de var vanskelige at
lade, saaledes at Ladningen i Reglen ikke
kunde udføres paa selve Kamppladsen.
Desuden var de tunge og uhandlelige. Som oftest
førtes de frem paa Hjul og havde derfor kun
ringe Bet. under Kamp i aaben Mark, men
anvendtes navnlig i Fæstningsværker.
Omkr. 1860 fremkom fl. ny Typer af
Orgelskyts, men det var dog først, da Amerikaneren
Gatling fremkom med sin saakaldte
Revolverkanon, der anvendte
Metal-Enhedspatron, at de hurtigskydende Vaaben begyndte
at faa større Bet. Gatling-Vaabnet havde 6 Løb,
der ved et Haandsving drejedes saaledes, at et
Skud affyredes, hver Gang et Løb kom ud for
Slagmekanismen. Samtidig tilførtes ny
Patroner gennem et lodret staaende, rendeformet
Magasin. Dette første egl. M., der vejede 140
kg, kunde skyde 120 Skud i Minuttet.
Frankrig, der ved Krigens Udbrud 1870 havde
gjort store Bestillinger af Gatling-M., naaede
ikke at faa disse leverede, hvorfor der
konstrueredes et særligt fr. M., den saakaldte
canon à balles ell. mitrailleuse. Dette Vaaben,
der i det Ydre lignede en Feltkanon paa
Hjullavet, havde i en Bronzecylinder en Staalklods
med 25 Geværløb af 13 mm Kaliber, og det
betjentes med et Haandsving. Der gik stort Ry
af denne Mitrailleuse, men i Virkeligheden
svarede den langtfra til Forventningerne, navnlig
fordi man savnede Kendskab til Vaabnets rette
Anvendelse. Den blev et let Bytte for det tyske
Artilleri.
M. af Nordenfelt’s og Hotchkiss’
Systemer, der lignede Gatling-M., indførtes
forskellige Steder, især til Brug i
Fæstningsværker.
Alle de foran nævnte M. var anstrengende
at betjene, fordi der skulde bruges Haandkraft.
De maatte være tunge og ligge paa et fast
Underlag for at ophæve Rekylens skadelige
Virkning. Disse Ulemper fandtes ikke ved det
1883 af Amerikaneren Hiram Maxim
konstruerede automatiske M., der, ligesom
mange af de moderne M., anvender
Rekylkraften til at betjene Vaabnet.
Maxim’s Opfindelse blev i Beg. betragtet med
en betydelig Mistillid. Man mente navnlig, at
den var for kompliceret. Det varede imidlertid
ikke længe, før Maxim-M. viste sig som et
udmærket Hjælpevaaben for Fodfolket, ogsaa
under Kamp i aaben Mark. Hertil bidrog særlig
Opfindelsen af det røgsvage Krudt, fordi M.’s
Standplads nu lettere kunde skjules for
Fjenden, og fordi Røgen ikke mere generede
Sigtningen, saaledes at det blev muligt at afgive
lange sigtede Skudrækker med en
Skudhastighed af fl. Hundrede Skud i Minuttet. M. af
forsk. Systemer blev da omkr.
Aarhundredskiftet, men især efter den russ.-jap. Krig
1904—05 og Balkankrigene 1912—13 indført i de
forskellige Hære.
De fleste af de ved Verdenskrigens Udbrud
1914 indførte M. hørte til de saakaldte tunge
M., der med Underlaget vejede 40—50 kg. Der
fandtes dog ogsaa lette M. af en Vægt
omkring 10 kg i nogle Hære. Af disse lette M.
var det danske saakaldte Rekylgevær ell.,
som det nu ofte benævnes i Udlandet,
Madsen-M. (opr. konstrueret af daværende
Artillerikaptajn V. H. O. Madsen og Rustmester
Bjarnow), det ældste og mest gennemprøvede
og derfor ogsaa det mest krigsbrugbare. Under
Krigen fremkom en Del ny Former for tunge
M., men navnlig — som det vil ses af det flg.
— en Mængde lette M. af forsk. Systemer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
